Jeg er taget på en meget vigtig mission med mine elever

Kom i gang med 3D-print i en kreativ proces

Er du nysgerrig på 3D-print, og på hvordan du skal gå i gang? Så får du her et konkret eksempel på et kreativt forløb, du (forholdsvist) nemt kan gå i gang med.

Pauline Fredskilde

Makerspaces breder sig: Tid til at undersøge, hvordan det virker?

Hvis I har haft makerspaces i et stykke tid, er det måske nu, I skal undersøge, hvordan jeres makerspace opleves af elever og kollegaer?

Karen Mikkelsen

Unplugged tilgange til teknologiforståelse?

Hvad vil det sige, når noget er "unplugged"? Og hvordan kan man undervise i teknologi uden strøm? Jeg vil prøve at give en simpel gennemgang af, hvad det er, og hvordan det kan bruges. Og ikke mindst; hvorfor!

Pauline Fredskilde

Computationel tænkning på gulvet

Brug bluebots i indskolingen

Christel Aagaard Rasmussen

På et kursus fandt jeg ud af, at folieskæreren og billedkunst er et perfekt match

Teknologiforståelse er i stigende grad en del af skolens fag. Men hvordan kan man bruge de mange maskiner, så det giver mening, og giver værktøjet mening i mit fag? Jeg har indsamlet viden om folieskæreren, som bare er en af mange teknologier, der kan inddrage i billedkunst.

Sarah Urgaard

Forbud eller praksisfagligt fuskeri med teknologi?

Leder fra bladet "IT, medier & læring - nr. 3. oktober 2023"

Hanne Voldborg Andersen

Tanker om teknologiforståelse

- set fra sidelinjen

Kirsten Dam Pedersen

Hvem kan hjælpe med mere praksisfaglighed og kreativitet i grundskolen?

Det kan Center for Undervisningsmidler. For en mere praktisk og kreativ folkeskole skal understøttes af viden om meningsfuld undervisning, alsidige materialer og teknologiforståelse, og det findes i landets centre for undervisningsmidler (CFU).

Stine West Dyhr

Forsker: Skærmforbud må ikke skærme for teknologiforståelse

Årets hidtil hotteste diskussionstema om skolen har været skærme, i særdeleshed mobiltelefoner. Det er selvfølgelig væsentligt at snakke om, hvorvidt og hvornår mobiltelefoner skal anvendes i skolen, men debatten er noget ensidig.

Elisa Nadire Caeli

Hjælp os med at udvikle en AI-chatrobot til skolen

ChatGPT udfordrer lige nu hele uddannelsessystemet, - og ikke mindst folkeskolen. Det er ikke første gang, at teknologier udfordrer lærernes praksis og faglighed – tænk blot på regnemaskinen og i nyere tid Google Translate. Den udfordring vokser eksponentielt, og med ChatGPT er diskussionen blevet endnu mere presserende og relevant, - ikke mindst, når det drejer som om test og evaluering.

Martin Exner

Samtale med ChatGPT-4

Om kunstig intelligens og viden

Ove Christensen

Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme

Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket

Danske elever er dygtige, men ikke særlig kritiske i deres tilgang til den information, de finder på nettet

I et samfund hvor mere og mere foregår digitalt, hvor informationsmængderne er enorme, og hvor svindlere på nettet hele tiden udvikler nye metoder til at manipulere og snyde os, bliver det vigtigere end nogensinde før, at de danske grundskolelever lærer at forholde sig kritisk og opmærksomt, når de navigerer på nettet. I første halvdel af 2023 gennemfører vi ICILS (International Computer and Information Literacy Study) på 150 danske skoler. I den forbindelse glæder vi os til at se resultaterne af undersøgelsen for blandt andet at blive klogere på, om danske 8. klasseelever har udviklet deres evne til at forholde sig kritisk til digitale teknologier og deres egen brug af dem.

Livet er fyldt af kulør, det bør skolen også være

Folkeskolen bliver ofte sort eller hvid i sin tilgang/omtale/holdning til digital teknologi, men livet er jo kulørt, og det er det, vi skal forberede elever til

Lis Zacho

Programmering i indskolingen - hvorfor og hvordan?

Kirsten Dam Pedersen

En julegave fra eleverne til alle os voksne - en reportage fra en videndelingsfestival for hele skolen

I tusmørket af en december morgen begynder alle elever og deres lærere på landsbyskolen Bislev Skole i Aalborg Kommune kickoff på en Peers-videndelingsfestival. Her giver eleverne deres besyv i forhold til, hvad, de synes, er motiverende i undervisningen. Skrivemaskinen er i dette indlæg givet videre til Ann Katrine Rannestad, skolekonsulent Aalborg Kommune, der stod for eventen

David Garde-Tschertok

Danske elever er blandt de bedste i verden. Så hvorfor har danske piger mindst tiltro til egne evner?

I 2018 klarede danske elever sig bedst i ICILS-undersøgelsen af computer- og informationskompetence af alle deltagende lande. Alligevel kunne danske piger i høj grad ikke se sig selv i teknologiens verden.

Elever med særlige behov i kreative legende læringsmiljøer med digitale teknologi - er det virkeligt muligt?

Blogindlægget er skrevet af Hazal Avci i forbindelse med hendes praktik på Future Classroom Lab

Kan programmering fremme læselysten?

Ja, hvis det introduceres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde

Kirsten Dam Pedersen

Hvad venter vi egentlig på?

Vi venter stadig en afgørelse på, hvad der skal ske med teknologiforståelsen i folkeskolen i et af verdens mest digitaliserede samfund

Lis Zacho

Flere samtaler med eleverne om teknologi, tak!

Vi skal undersøge, stille spørgsmål og være nysgerrige på de digitale teknologier som eleverne (og vi selv) bruger, - både i fritiden og i skolen. Få et nyt redskab til det gratis!

Karen Mikkelsen

Hvordan engagerer vi skolerne i ICILS 2023?

Inden sommerferien gennemførte vi ICILS 2023 forundersøgelsen i 8. klasse på 22 skoler i Danmark. Vi henter meget viden i forbindelse med vores forundersøgelser. En ting, vi fik bekræftet, er, at det fortsat er svært at engagere skolerne i vores forskningsprojekt. Vi vil så gerne blive bedre til at samarbejde med skolerne, så hvis I har nogle bud på hvordan forskningen møder skolen på en god måde, så lad os endelig høre fra jer!

Hvad med eleverne? Hvad oplever de i et makerspace?

Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse?

Karen Mikkelsen

Eleverne som lærings-minions

Hvad kan man få ud af at bruge elever som hjælpende ”minions” i undervisningen og fx lade dem stå for workshops for andre elever? Skrevet af David sammen med gæstebloggere Mads Wesselhoff, Borgerskolen og Espen Hegnet, Mølleholmskolen, fra Høje-Taastrup kommune.

David Garde-Tschertok

Hvad er ICILS?

Næste ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) gennemføres i 2023, og forberedelserne er i fuld gang. I dette første blogindlæg vil vi introducere til undersøgelsen, der udspringer af en stigende anerkendelse af behovet for undervisning i teknologiforståelse.

Kan elever være med til at udvikle skolen?

Det mener vi i Peers netværket faktisk godt at de kan. De er nemlig gode til at spotte mikrohandlinger, de små ting man som lærer kan gøre anderledes i hverdagen, som gør at man reelt ændre sin undervisning.

David Garde-Tschertok

Teknologi-forstå i faget billedkunst

At arbejde med teknologiforståelse i faget billedkunst rejser en række spørgsmål af relevans for billedkunstfagets didaktik. Hvordan kan man igangsætte læringsforløb i billedkunst, der integrerer teknologifagligheden som et naturligt element i faget? Hvordan kan teknologiforståelse aktivere nye æstetiske formuleringer - måder at udtrykke sig på? Og ikke mindst hvordan får vi eleverne til at udforske og formulere indsigter, som stiller nye og relevante spørgsmål til deres billedfremstilling?

Marlene Muhlig

Hvordan underviser vi i et makerspace?

Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse?

Karen Mikkelsen

Udvikler elever teknologiforståelse i et makerspace?

For nogle år siden diskuterede jeg i et blogindlæg, hvorvidt et nyt teknologirum i folkeskolerne med plads til 3D-printer, virtual reality osv. er en god idé. Omdrejningspunktet var de mange såkaldte makerspaces, der er blevet og fortsat bliver etableret i de danske folkeskoler. Foranlediget af et nyligt opslag af professor Ole Sejer Iversen med det indledende spørgsmål ”Det ser sjovt ud, men lærer de noget?” og den fortsatte udvikling på området finder jeg det relevant at opdatere diskussionen.

Elisa Nadire Caeli

Hold fast i opfindsomheden, og dyrk børns kreative selvtillid

Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er noget af det hotteste lige nu i den danske folkeskole. Men skal vi være kritiske over dette fokus på produkter, nytænkning og kommercielle interesser?

Pauline Fredskilde

Brug kodning og computerspil i de humanistiske fag

Kod et eventyr, gå på opdagelse i en ghetto eller lav en interaktiv tidslinje. Dette indlæg giver idéer til, hvordan kodning kan bruges som et multimodalt værktøj i de humanistiske fag.

Pauline Fredskilde

Hvad siger lærerne et makerspace er og kan?

Et makerspace. Hvad er det? Hvad kan det? Hvorfor bliver der talt om det, når der tales om teknologiforståelse? Hvorfor bliver der talt om det i en folkeskolesammenhæng? Meningerne er mange om, hvad makerspaces skal være i folkeskolen, eller hvorfor de ikke skal være der.

Karen Mikkelsen

5 grunde til at bruge duploklodser, når du skal i gang med teknologiforståelse

Den vigtigste ingrediens, når jeg arbejder med teknologiforståelse for de mindste, er, måske lidt overraskende, duploklodsen!

Pauline Fredskilde

'Computational thinking' som en bananasplit

Computational thinking - eller på dansk computationel tankegang - er hverken nemt at sige, forklare eller forstå. Jeg kan ikke hjælpe ved at give det et andet navn (trods jeg gør mit for at forsøge!), men jeg vil i dette korte indlæg forsøge at forklare begrebet på en måde, der hjælper mig, når jeg skal forstå det. Måske hjælper det også dig?

Pauline Fredskilde

Hvis teknologiforståelse er målet, hvad skal vi så gøre for at nå det?

Future Classroom Lab er med tre konsulenter involveret i det landsdækkende projekt Play@Heart, hvor 12 skoler arbejder med at opbygge teknologiforståelse gennem legende tilgange.

Vores nye maker-depot er et skatkammer....

På Mølleskolen har vi gang i opbygning af Maker-space og FabLab. I den forbindelse har jeg ryddet op i alle skolens kroge og samlet et lille skatkammer af dimser og genbrugsmaterialer, som alle må bruge.

STEM og STEAM i internationalt samarbejde

Jeg er på vej med en 7. klasse til First Lego League i Norge. Det er til marts, men føles tæt på. Hvad kan de to begreber? Hvordan mødes sprog- og kulturundervisning med internationalt samarbejde og STEAM?

Fra studietaburet til den store praksisgryde

Denne gang har vi overladt vores blog til vores praktikant Freja Hilt Nissen. Freja er pædagogikstuderende og har som en del af sin uddannelse valgt at være i praktik i Future Classroom Lab i et halvt år.

Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak …

Hvem skal løfte opgaven? Hvem har den rette viden? Hvem har timer til opgaven? Hvem har interesse for denne opgave? Spørgsmålene står mere i kø end svarene.

Ledelse af Teknologiforståelse, hvad leder vi efter?

Selv om forsøgsfaget Teknologiforståelse endnu står uden afklaring, er mange kommuner og skoler allerede gået i gang med at arbejde med fagligheden på forskellige måder. Mange skoler får etableret makerspaces og køber forskellig ny digital produktions- og robotteknologi. Samtidig arbejdes mod kapacitetsopbygning og organisering, så fagligheden kan få en meningsfuld plads i skolens hverdag. For indkøb af teknologi giver ingen forandring i sig selv. Det kræver en ledelsestilgang der bygger på forandringsledelse, kapacitetsopbygning og nytænkende organisering, for at give pædagogisk personale og elever rum for at arbejde meningsfuldt med nye læringsrum og -former, indhold og teknologier.

Undervisning med eller i digitale teknologier

I Future Classroom Lab bliver vi ofte spurgt om hvilke digitale læremidler og undervisningsmetoder, der er de rigtige at bruge i folkeskolen; ikke mindst under og efter Corona nedlukningerne, og hvad der skal til for, at den generation, der er i fuld gang med at vokse op og gå i skole i disse år, bliver klædt ordentligt på til et liv i et samfund og kultur, hvor det digitale fylder mere og mere?

Teknologiforståelse - en del af folkeskolens dannelsesopgave

Vi kommer ikke udenom at arbejde med teknologiforståelse i folkeskolen.

Do's and dont's om arbejdet med teknologiforståelse

Gode råd givet af kommunale konsulenter

Teknologiforståelse som fag i indskolingen?

I det tre årige forsøgsprojekt Teknologiforståelse i folkeskolen (www.tekforsøget.dk) har vi som fagudviklere sammen med en gruppe dygtige og super engagerede indskolingslærere gennem de sidste 2 år være optaget af, hvordan man arbejder både pædagogisk og didaktisk med teknologiforståelse som fag i indskolingen. Vores pædagogiske tilgang til teknologiforståelse har haft fokus på arbejdet med et trygt læringsfællesskab, hvor man tør være fejlmodig, eksperimenterende og delende med et innovativt blik på didaktiske redskaber og læringsrum. Sammen med lærerne har vi udviklet en række undervisningsforløb (prototyper), som er bygget op om iterative fælles design- og undersøgelsesprocesser, hvor eleverne arbejder i eksperimenterende læringsfællesskaber med forskellige deltagelsesmuligheder. Vi står nu i afslutningen af projektet og er i dette blogindlæg nysgerrige på, hvad der har fungeret godt i projektet, og hvad vi kan og bør tage videre i en eventuel ny faglighed i folkeskolen. Vi har spurgt de deltagende indskolingslærere om deres oplevelser og holdninger til forsøgsfaget.

Forståelse og fag

Det diskuteres om teknologiforståelse skal være et fag i skolen. Men måske skal man hellere kigge på de eksisterende fag og se, hvordan teknologier der indgår som en del af faget, dets metoder og de emner, de arbejder med.

Teknologiforståelseslærer søger arbejde

Forsøget med teknologiforståelse er ved at være slut, evalueringen er snart færdig, sommerferien nærmer sig og næste skoleår er teknologiforståelse ikke på skoleskemaet.

Lav en lampeskærm ud af papirer.

Lav en lampeskærm ud af papirer.

Sådan bliver man en digital Ninja og undgår datamanipulation

Fake news og indhold kan få os til at gøre ting, vi ikke ønsker eller havde planlagt. Data kan altså manipulere med os.

Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden

Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre

Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden

Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre.

MakerSpace og Teknologiforståelse

Om teknologiforståelse nu bliver et selvstændigt fag eller ej, eller om det overhovedet har sin plads som faglighed i folkeskolen, må tiden vise. Men en ting er sikkert, der er brug for at rette et pædagogisk blik på teknologiforståelse. Dannelsesopgaven “teknologiforståelse” handler jo i bund og grund ikke om indkøb af (dyre) teknologier eller brugen af it og teknologi i undervisningen. For at arbejde med teknologiforståelse bliver vi til gengæld nødt til at arbejde med læringsforståelser, rum og pædagogikker, især hvis vi betragter teknologiforståelse som et dannelsesfag, der handler om at danne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.

Brug, konstruktion og forståelse af teknologi

Skal vi have Teknologiforståelse i skolen? Svaret er ikke så ligetil og indlysende, som nogen vil gøre det til - og det bliver endnu vanskeligere, hvis man også forholder sig til, hvilke fagligheder et sådant fag i givet fald skal bestå af.

Makerspace og Teknologiforståelse

Om teknologiforståelse nu bliver et selvstændigt fag eller ej, eller om det overhovedet har sin plads som faglighed i folkeskolen, må tiden vise. Men en ting er sikkert, der er brug for at rette et pædagogisk blik på teknologiforståelse. Dannelsesopgaven “teknologiforståelse” handler jo i bund og grund ikke om indkøb af (dyre) teknologier eller brugen af it og teknologi i undervisningen. For at arbejde med teknologiforståelse bliver vi til gengæld nødt til at arbejde med læringsforståelser, rum og pædagogikker, især hvis vi betragter teknologiforståelse som et dannelsesfag, der handler om at danne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.

Dannelse er også at forstå teknologi

Om Teknologiforståelse som fag og faglighed - Skal 'Teknologiforståelse' være et fag eller del af eksisterende fag?

Nej, vi lever ikke i en digital tidsalder - om det randzonatiske

Dette er et lille indlæg om, hvordan vi forstår noget gemmen begreber, og hvad det kan betyde for vores opfattelse af den virkeligheden som en sammensat størrelse. I indlægget vil jeg forsøge at nærme med et begreb som 'det ecotome', som jeg foreslår kan oversættes til det, der befinder sig i randzoner - det randzonatiske. (Undskyld!)

Teknologik intro...

Hvad skal "Teknologik" handle om?

Høring om teknologiforståelse

Fredag d. 5. februar kl. 10-14 er der en online høring om teknologiforståelse, - og du kan komme med!

Teknologiforståelse er ikke lig it i undervisningen

- en kommentar til Per Fibæk Laursens indlæg

Kritiske perspektiver på teknologiforståelse som fag

Prøvefaget teknologiforståelse er rullet ud i skolen. Faget afspejler klart nok nogle behov for mere indsigt i, hvordan det nuværende samfund fungerer. Men spørgsmålet er, om fagligheden i faget er skruet rigtigt sammen. Jeg kigger her på nogle af de kritiske perspektiver, der også har været på faget.

Gør ikke teknologiforståelse til selvstændigt fag

Hvis noget først en gang er blevet obligatorisk fag i folkeskolen, slipper vi aldrig af med det igen. Derfor skal man tænke sig meget godt om, inden man indfører teknologiforståelse som selvstændigt fag.

4 brugbare råd, du ikke får af Politiken

Politiken har givet '4 gode råd: Sådan får dit barn en god hjemmeskoledag'. Og selvom rådene helt sikkert er både fine og velmenende, så er de meget overordnede, og jeg sad tilbage med en click-bait-følelse af at have læst... ingenting.

Teknologiforståelse

Betydningen af dansk, historie og samfundsfag i forhold til teknologiforståelse må ikke undervurderes

De digitalt indvævede

Et par refleksioner over faglighed og teknologi(forståelse)

Genreøkologier og nye literacies

Sprogtilegnelse som teknologiforståelse

Teknologiforståelse - en del af skolens demokratiske dannelsesopgave?

- Det kræver tid til at udvikle en fagdidaktik!

Programmering i indskoling og børnehave!?

Hvorfor skal helt små børn lære at kode?! Og hvordan kan man gøre det på børnenes præmisser?

Jeg er taget på en meget vigtig mission med mine elever

Jeg er taget på Cybermission med hele 6. årgang på min skole. Det er også skolens ansvar at tale med eleverne om sikkerhed på nettet.

Forskningsprojekt: Teknologi i sprogundervisningen

Vil du være med til at afdække brugen af teknologi i fremmedsprogsundervisningen? Og dermed hjælpe forskere fra VIA University College med at udvikle og afprøve forløb til sprogundervisningen på mellemtrin og i udskolingen?

Teknologiforsåelse er humanisme

En kommentar i slipstrømmen på midtvejsevalueringen af teknologiforståelsesforsøget i folkeskolen.

5 aktiviteter dine elever kan lave i Minecraft: Education Edition

- Okay, teknisk set er det nærmere ti, men der er bare så mange muligheder, at det kan være svært at begrænse sig.

5 aktiviteter dine elever kan lave i Minecraft: Education Edition

- Okay, teknisk set er vi tættere på ti, men der er bare så mange muligheder, at det kan være svært at begrænse sig.

Online-undervisning vender op og ned på mange ting

Den omlagte online-undervisnings giver et unikt erfaringsgrundlag, der forhåbentlig kan kvalificere diskussionerne om, hvorfor, hvordan, hvornår, for hvem osv. vi anvender forskellige teknologiske værktøjer for at fremme undervisningens formål

Ta' teknologien med i naturen

Ny forskningsrapport om brug af teknologi til naturoplevelser

FORSTÅ DEN VIRKELIGE VERDEN

Med undervisningsforløb, valgfag og læringsteknologier i fag som matematik og fysik giver Svend Åge Andersen eleverne på Kirsebærhaven virkeligheden mellem hænderne. Herefter beder han dem om at skille tingene ad, for at få dem til at forstå, hvordan det fungerer. Han vil gerne udvide deres chancer, når de er færdige i folkeskolen.

Forstå den virkelige verden

Med undervisningsforløb, valgfag og læringsteknologier i fag som matematik og fysik giver Svend Åge Andersen eleverne på Kirsebærhaven virkeligheden mellem hænderne. Herefter beder han dem om at skille tingene ad, for at få dem til at forstå, hvordan det fungerer. Han vil gerne udvide deres chancer, når de er færdige i folkeskolen.

At lære tysk gennem kodning

Kan man bruge STEM-kompetencer i sprogundervisning? Det mener Sølvi Domsten lærer på Skolen på Islandsbrygge. Hun drømmer om, at elever skal lære programmeringssprog fra de små klasser, fordi de skal lære at bruge sproget ligesom dansk og engelsk. Kodning bruger hun i tyskundervisningen, for at give eleverne en forståelse for sprogets betydningsbærende byggeklodser. Og lære dem, at lære af deres fejl.

Derfor er du en fantastisk lærer – også i teknologiforståelse

Jubiii! Mine kollegaer og jeg er vanvittig glade for at kunne løfte sløret for nye forløb til teknologiforståelse – ikke kun til udskolingen, men (endelig!) også til mellemtrinnet! Men hvad nytter det, hvis du ikke helt ved, hvor du skal starte med din undervisning i teknologiforståelse? Prøv vores flowchart, og find svaret på netop det.

Python i undervisningen

Programmeringssproget Python er i virkeligheden lidt af en julehistorie, om et lille hobbyprojekt, som blev til et af verdens mest benyttede programmeringssprog. Og som tilmed egner sig fantastisk som undervisningsværktøj i folkeskolen.

Python i undervisningen

Programmeringssproget Python er i virkeligheden lidt af en julehistorie, om et hobbyprojekt, som blev til et af verdens mest benyttede programmeringssprog. Og som tilmed egner sig fantastisk som undervisningsværktøj i folkeskolen.

Hvad vi taler om, når vi taler om teknologiforståelse

Dansk Erhverv mener, at vi svigter børnene, hvis skolen ikke øjeblikkeligt indfører faget teknologiforståelse. Deres opfattelse bygger på tre præmisser eller fortællinger, som dog ikke nødvendigvis er rimelige: fortællingerne om, at ingen gør noget, at det er skolens opgave at løse, og at forståelse er en kompetence.

Sådan kommer du godt i gang med teknologiforståelse

Hvordan kaster man sig ud i at undervise i noget, hvor man gerne vil gå foran eleverne og lære dem at navigere i et felt, der ikke er hjemmevant?

Kodelinjer ændrer verden!

I en mere og mere digitaliseret verden ser vi et stigende fokus på kodning og teknologiforståelse. Ingen teknologier er værdineutrale, og interaktionen mellem teknologi og menneske kan være både forventelig men også uforudsigelig. Hvem havde fx forventet, at en blå like-knap ville bidrage til en helt ny form for markedsføring, overvågningsøkonomi og en ændring af vores adfærd? Som en trold af en æske. Denne artikel giver et lille indblik i kodelinjer, der har været med til at ændre verden på godt og ondt. Perspektiver der også kan trækkes over i undervisningsverdenen.

Mine juleønsker for teknologiforståelsen

Vi har nu undervist i teknologiforståelse siden marts 2019, og det er mere end 1 år siden, at vi var til Kick off på projektet. Men hvad er så håbet for det næste år og fremtiden.

Få en gratis smartphone… eller hvad? Kritisk læsning på nettet

De færreste elever i 8. klasse kan forholde sig vurderende til utroværdige hjemmesider og fake news. I denne artikel, som er skrevet til Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside, giver Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, et bud på, hvordan skolen kan imødekomme den udfordring.

Hvorfor er 'privatliv' vigtigt i et demokrati?

LB Forsikring finansierer 3-timers gratis workshops for skolelærere i hele landet, så de kan komme på forkant med eleverne og lære dem vigtigheden af privatliv i et datademokrati

Plads til teknologiforståelse

Når vi nu skal have teknologiforståelse på skoleskemaet, hvad skal vi så ikke have?

Hvad er teknologiforståelse?

Vi taler om teknologiforståelse. Men vi er ikke enige om, hvad vi taler om. Det er i nogle sammenhænge blevet til læringsplatforme og kommunikationsværktøjer. Så er det meget let at tale forbi hinanden, når vi taler om teknologiforståelse.

Projektarbejde og anvendelsesorienteret undervisning i teknologiforståelse

Dette indlæg er tænkt som et fagdidaktisk bidrag til arbejdet med teknologiforståelse i folkeskolen med sigte på, at datalogiske kompetencer udvikles i anvendelsesorienterede kontekster og ikke som enkeltelementer eller isoleret viden, løsrevet fra brug. Indlægget er skrevet med udgangspunkt i Peter Naurs tekst ”Project Activity in Computer Science Education” (1970).

Hvordan kommer man i gang med et helt nyt fag i folkeskolen?

Er prototyper vejen til implementering af et nyt fag i folkeskolen. Er det sådan lærere bliver klædt på til at undervise i teknologiforståelse som fag eller i fag i skolen – ellers skabe viden, der gør at der kan tages stilling til, hvordan man fremadrettet skal forstå teknologiforståelse i skolen.

Teknologiforståelse – en ny faglighed i Folkeskolen

Et projekt, der undersøger, hvordan vi kan indføre teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen er skudt i gang. Denne blog fortæller om de gode oplevelser, udfordringerne, tips og tricks, og hvad der egentlig foregår i teknologiforståelsestimerne. Indtil videre skrives bloggene af Lis Zacho og Malte von Sehested, men flere kommer til løbende.

Hvilken teknologiforståelse har teknologiforståelse?

I formålsbeskrivelsen til faget 'teknologiforståelse', forstås teknologi udelukkende funktionelt. Og formålet lægger op til en ingeniør-orienteret tilgang til faget. Teknologiforståelsen er blind. Den er teknologi uden forståelse!

Internettet hører ikke hjemme i folkeskolen!

Hej bloggen. Denne historie starter – som mange gode historier gør – med en mand, der hedder Ole.

Skolen i Vejle, der fandt vejen til meningsfuld læring med innovation og teknologi

Der er stort fokus på teknologier og teknologiforståelse i folkeskolen disse dage. Den store akilleshæl for teknologi i folkeskolen, er de mange eksempler på dyrtindkøbte teknologier, der samler støv på depoter rundt om i kommunerne. Det var derfor både inspirerende og fornøjeligt at besøge Kirkebakkeskolen i Vejle, der har formået at gøre et lokale fyldt med teknologier både betydningsfuldt og relevant for elevernes læring - på tværs af både fag og klassetrin!

Teknologiforståelse i matematiktimerne - forsøget, farerne og filmene

Vi har rigtig længe arbejdet med teknologi i matematiktimerne. Nu er det så teknologiforståelse, vi skal i gang med.

FKJ og Masego giver et eksempel på kreativ teknologiforståelse:

Det kreative og ekspressive skabt gennem musik med udgangspunkt i "computational thinking" og iterative processer.

Is it Because I´m Black? - Fra kontinental til kontinent

Holdningen til mobiltelefoner i undervisningen afhænger af konteksten selvom teknologien er den samme

Teknologiforståelse i Folkeskolens obligatoriske undervisning

En vigtigt tiltag, som i sidste ende kan sikre vores demokratiske velfærdsstats fortsatte eksistens.

Teknologiforståelse - velkommen til en ny faglighed i folkeskolen

"Forsøget med Teknologiforståelse i Folkeskolens Obligatoriske Undervisning" er skudt i gang. Det er ikke hver dag, at der er premiere på en ny faglighed, og de næste tre år vil fremmane mindst lige så mange spørgsmål, som de vil give svar. Formålet med forsøget er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

Investér i mennesker før maskiner

Skal vi have et nyt teknologirum ind i skolen med plads til 3D-printer, virtual reality osv., nu hvor et nyt teknologifag er på vej til skolen? Det diskuterede jeg i går på Nohrcons konference om fremtidens skole og læringsrum.

Børn skal udvikle forståelse for data og algoritmer

I forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Undervisningsministeriet gennemført en undersøgelse af kendskab til blandt andet dataadfærd og it-sikkerhed blandt børn og unge (12-25 år), lærere og forældre. Som forsker i børns udvikling af datalogisk tænkning har jeg med særlig interesse læst de dele af analyserapporten, der omhandler grundskoleelevers forståelse for dataprocesser og algoritmer, og både gode og dårlige nyheder springer i mine øjne.

Didaktik til engineering

"Engineering i skolen" projektet har barslet med en engineering didaktik og et tilhørende MetodeKit. Her behandles tankerne bag en dansk engineering didaktik og der gives et bud på hvordan lærerne, via den daglige undervisning, kan forberede eleverne på en fuldt udrullet engineeringproces.

Digitale kompetencer - den nye stjerne på begrebshimlen. Her kommer 10 ord, du skal kende!

Der er meget snak om dem. De der digitale kompetencer. Det er på nuværende tidspunkt op til dem, at sikre Danmarks digitale og økonomiske fremtid. Et tungt lod, der ligger på de digitale kompetencers skuldre, lad os håbe de kan bære det!

Undervisning i entreprenørskab skaber motivation hos eleverne. Mød Fonden for Entreprenørskab.

Hvordan ser en elev med entreprenørielt mindset ud? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er en elev, der kan forholde sig til en problemstilling og på kommando producere et diverst udsnit af ideer på løsninger. Det er en elev, der kan vurdere ideer ud fra forskellige perspektiver og argumentere for egne ideer og holdninger. En elev, der kan udvikle den spæde ide og forholde den til verden. Modtage feedback på ideen og indarbejde den i ideen. Det er en elev, der kan realisere sin ide og stole på egne evner til at effektuere den. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs forskning, er det også en elev, der er mere motiveret for at gå i skole. Og en elev, der kommer til at tjene en højere løn end sine med-elever.

Entreprenørskabsundervisning skaber motivation hos eleverne. Mød Fonden for Entreprenørskab.

Hvordan ser en elev med entreprenørielt mindset ud? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er en elev, der kan forholde sig til en problemstilling og på kommando producere et diverst udsnit af ideer på løsninger. Det er en elev, der kan vurdere ideer ud fra forskellige perspektiver og argumentere for egne ideer og holdninger. En elev, der kan udvikle den spæde ide og forholde den til verden. Modtage feedback på ideen og indarbejde den i ideen. Det er en elev, der kan realisere sin ide og stole på egne evner til at effektuere den. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs forskning, er det også en elev, der er mere motiveret for at gå i skole. Og en elev, der kommer til at tjene en højere løn end sine med-elever.

Programmering som en del af undervisningen? Mød Coding Class CPH

Inden vinterferien havde jeg fornøjelsen af at tale med Jakob Damgaard, der er uddannet matematiklærer og nu underviser på projektet Coding Class CPH. Han mener, at elever har stor gavn af at forstå mulighederne i at skabe med en computer: “Man ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, men chancen for at de kan bruge digitale kompetencer, den er rigtig stor”. Hermed er formålet med Coding Class CPH, at eleverne skal gå fra forbrugere af teknologi til at kunne skabe med den.

Ministeriets it-handlingsplan mangler... handling!

Teknologiforståelse. Sidste uge udsendte undervisningsministeriet en ny handlingsplan for, hvordan vi får mere teknologiforståelse ind i undervisningen. Handlingsplanen er en del af regeringens digitale vækststrategi og skal med sine 25 initiativer sætte retning for, hvordan vi får øget teknologiforståelse ind i klasseværelset. Der varsles nye digitale tider - også for de klassiske fag.

Hvad skal undervisning kunne i Robottens tidsalder?

Denne fortælling starter med en hest. En hest, der blev erstattet af det automatiserede køretøj. Det er også fortællingen om vaskekonen, der blev erstattet af maskinen, vaskemaskinen. Tilbage i nutiden, kan end ikke fotomodellen se sig fri - mange kroppe er nu computeranimerede. Fortællingen handler om jobs, der forsvinder. Men den stopper ikke her: for selvom hesten går og græsser, kan vaskekonen uddanne sig til Social Media Manager og fabriksarbejderen til Cloud Services Engineer.