Historielærer: Det er ikke kun i 4. klasse, eleverne skal lære om Romerriget

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Rom. Selvom jeg, hvis man spørger mine elever, har været historielærer siden Romulus grundlagde byen, så var dette mit første besøg i den evige stad. 

På vej hjem kom jeg til at tænke. Disse tanker tillader jeg mig, at dele med jer. For skal vi inddrage Rommeriget i de ældste klasser, eller gør nogen det allerede i forvejen? 

Hvad kan rommeriget tilbyde os i dag?

Som jeg fik nævnt, har jeg været historielærer i mange, mange år. Da kanonlisten blev indført var den tiltænkt kronologisk. Det betød blandt andet, at kanonpunktet "Kejser Augustus" typisk blev behandlet i 4.-5. klasse. Denne kronologiske binding blev fjernet med Forenklede Fælles Mål i 2014, men det er stadig mit klare indtryk, at Rommeriget stadig behandles i elevernes første år med historiefaget.

Jeg kan sagtens tage fejl, så hvis nogen har erfaringer med romerne i de ældste klassetrin, så kommentér hellere end gerne.

Rommeriget startede som et kongerige. Den sidste af de syv konger, Tarquinius Superbus, blev afsat af folket omkring år 509 f.Kr. Herefter begyndte en tid som republik, indtil en vis Julius Cæsar forsøgte at kuppe sig til den totale magt, men blev senere dræbt. Efter en blodig borgerkrig blev Kejser Augustus udråbt som kejser. Styreformen med kejsere holdt i knap 500 år. Vi er vel ikke ved at se historien gentage sig et sted, hvor der indtil 1776 også var en konge der bestemte, eller?

Under alle omstændigheder byder historien om Rommeriget på en oplagt mulighed for, at tale med eleverne om styreformer, og hvorfor ikke også inddrage økonomi og historiebrug? 

Vores guide i Colosseum fortalte, at stedet har over 9 millioner turister hvert år. Jeg har kun kunne finde endnu højere besøgstal, hvilket jo er fuldstændig vildt. Tænk på, hvor meget dette gamle stadion biddrager til den lokale og nationale økonomi i byen og landet. Det må da siges at være historiebrug. Man begynder at forstå, hvorfor det siges, at den dag Colosseum falder, falder Rom. I hvert fald økonomisk.   

Medtænk naturfagene 

Det var vist ikke helt det den romerske senator, Cato den Ældre sagde. Han talte mere om Kartago der skulle ødelægges. Jeg har i tidligere blogindlæg argumenteret for at kultur- og naturfagene kan spille sammen. I år 79 blev byen Pompeji begravet af blandt andet aske fra den nærliggende vulkan, Vesuv. Dette udbrud og indbyggernes skæbne formidles på stålende vis i Pompejis sidste timer, som kan ses på mit CFU. Var det ikke oplagt, at når geografilæreren skal undervise i eksempelvis "naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet", som er en af de fælles mål i geografi, at tage udgangspunkt i denne katastrofe. For det kan vel ikke ske igen, eller hvad? 

Som tidligere nævnt tror jeg ikke, at Rommeriget fylder meget i undervisningen i de ældste klassetrin, men jeg kan tage fejl. Har du erfaringer med at inddrage dette, og hvad siger eleverne mon?