Tænketanken Sophia

Blog

Foto: Jens Skou Olsen

Gør din verden større. Læs litteratur!

Men hvad skal der til for at få børn og unge til at læse mere?

Publiceret Senest opdateret

Cecilie Bogn har været stort set hele bog- og litteraturscenen rundt. Hun har som lærer selv undervist. Hun har vejledt kolleger som læsevejleder. Hun har som elev fra Forfatterskolen for Børnelitteratur taget afsæt til selv at skrive skøn- og faglitteratur. Hun har uddannet sig som master i børnelitteratur. Og hun har i små ti år arbejdet i forlagsbranchen - nu senest som forlagschef ved Dansklærerforeningens Forlag.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Og det er i Dansklærerforeningens Hus på Frederiksberg hun byder inden for til Sophia-samtale #32, hvor omdrejningspunktet naturligt nok bliver børns og unges læsning på et tidspunkt, hvor mange taler om, at for mange læser for lidt - eller måske helt har droppet bogen.

Cecilie Bogh tilhører ikke den pessimistiske del af miljøet, men har nogle tanker om, hvordan vi kan gøre arbejdet som voksne, som udgivere og som formidlere bedre. 

Hendes udgangspunkt er, at det er godt for vores dannelse som menesker at læse god fag- og skønlitteratur. Gennem litteraturen kan vi få adgang til en langt større og mere facetteret verden, end vi kan på andre måder. 

Derfor hylder hus også den underskov af mikroforlag, som samler de gode udgivelser op, som store forlag ikke finder det (økonomisk) attraktivt at udgive. Samspillet mellem store, små og mikro-forlag sikrer, at danske læsere har en mangfoldighed af valgmuligheder. Og netop mangfoldigheden er vigtig, fordi den gør det muligt for flere at finde noget af interesse.

Det er måske også tanken om mangfoldighedens betydning, der får Cecilie Bogh til at forholde sig kritisk til de valg af litteratur, som præger skolens undervisning. Både på grund af økonomisk smalhals og som følge af tradition bygger undervisningen ofte på tekster, der har set dagens lys for en god del år siden. Samtidigt er der en lidt snæver ramme for, hvad man ser som egnet til undervisning.

Der udkommer så mange nye bøger af høj kvalitet og med et indhold, der af mange føles mere karskt end pædagogisk ønskeligt. Men mange elever er vilde med gys og gru - og ønsker mere af den slags. 

Det er ikke fordi Cecilie Bogh ønsker, at den ældre kvalitetslitteratur skal ud af skolen, men det er den dominerende mellemlitteratur der var ny, da de midaldrende lærere var unge, som man burde tage op til revision. Det, der inspirerer mange elever til at læse, er den store skare af bogbloggere, som findes, og som børnene og de unge kender. Måske var det en idé, at dansklærere også kiggede den vej.  

For at understøtte mangfoldigheden ser hun gerne, at skolebiblioteket revitaliseres, både hvad angår indhold og uddannet personale. Og for at tilgodese, at elevernes erfaringer, interesser og behov kommer i spil, ønsker hun, at man i højere grad end nu baserer litteraturundervisningen på fællesoplevelsen og samtalen. 

Endvidre peger hun på det væsentlige i, at vi voksne påtager os at være gode rollemodeller, som vedgår, at vi er læsere.

Endelig fatter hun ikke, at en regering, der sender signaler om at styrke børns læsning, helt konkret handler modsat egne hensigter, når der foreslås besparelser på CFUerne.

Læsning skal vi værne om, og bogen skal nok bestå; den er jo åndslivets natur.

 Samtalen kan høres her:

https://www.sophia.nu/podcast/32/

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-32-faellesskaber-omkring-laesning-og-nutidslitteratur-i-skolen/