Tænketanken Sophia

Blog

Vi kører på engagementet! Blik ind i en typisk lærerarbejdsdag

Kære Helle Thorning-Schmidt, Christine Antorini, Erik Nielsen (KL), Michael Ziegler (KL) og andre, der synes, lærere ikke arbejder nok.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som erfaringsramt lærer med en del år på bagen er man som jeg tilbøjelig til at resignere, når udenforstående taler nedladende om, hvad vi som lærere tager os af. Det er der ingen grund til, minder Berit Møller-Schmidt (min datter) offentligheden om. Hun har været lærer på en Frederiksberg-skole i tre år. Læs hendes beretning.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org


Af Berit Møller Schmidt, lærer

Kære Helle Thorning-Schmidt, Christine Antorini, Erik Nielsen (KL), Michael Ziegler (KL) og andre, der synes, lærere ikke arbejder nok.

Jeg har læst, at I mener, det er en ”god øvelse” for lærerne at udvikle og løfte kvaliteten i skolen, uden at der kommer flere penge. Fair nok, det har vi prøvet før. Vi kører på engagementet her og beder forældrene om selv at tage papkrus med til forældremøderne. Vi får flere og flere børn med diagnoser i klasserne. Rummelighed, for hulan. Hvordan kan man sige nej til det? Ikke et ord om de stakkels børn, der ikke får den hjælp, de i virkeligheden har brug for, ikke et ord om, at de andre elever dagligt må lide under én eller to elevers altoverskyggende uro. Og så forældresamarbejdet omkring det ene barn, der vel fylder 20% af det samlede forældresamarbejde.

Bevares, vi finder en løsning. Vi krammer hinanden og siger: ”Vi skal nok klare det – det er jo os, der er de professionelle!”

Nu til det seneste projekt ”kvalitetsløft” (/spar-penge-wink-wink), som lægger endnu en mursten på læsset. Flere undervisningstimer. Vi lærere har desværre ikke flere timer i døgnet end jer andre, så det må altså betyde færre forberedelsestimer. Skulle dårligere forberedelse nu give bedre undervisning?
Her stopper den logiske argumentation. Mere undervisning giver desværre ikke bedre undervisning.
I siger og skriver, at lærerne bruger tiden til alt muligt andet (læs: pjat) som skole/hjem-samarbejde og pauser.

Tag et meget overfladisk blik ind i en typisk arbejdsdag (min) for en typisk lærer (mig), klasselærer i 3. klasse:

7.50: Tjekker mails, printer ugeplan ud (hvis jeg er heldig, virker printeren).
8.00: Krydser af, opdaterer med eleverne (hvor langt er de hver især nået?), klassesamtale.
8.15: Går i billedkunstlokalet (jakker på, tæller op, de går i makkerpar).
9.30: Rydder op, hjælper 7. klasser med projektopgave i kælderen – de har ikke fået materialer til papmaché - der er ikke noget budget. Finder materialer frem fra billedkunstlokalet (-budgettet), blander tapetklister, tørrer af.

5 minutters pause (eller dvs. kollegial samtale med en vikar, der er blevet mobbet ud af en klasse)

9.50: Opdaterer med elever - hvor langt er de hver især nået? Henter computere til 5 elever, resten arbejder, klassesamtale, jeg går rundt og hjælper enkelte elever. Der er kø, mange vil have hjælp.
11.45: Sender eleverne lidt sent ud, vi skal lige være færdige og aflevere computere – andre gør rent.

7 minutters pause (eller dvs. drøftelse med kollega om skoleforestilling)

12.00: Iler over til skolens bygning på den anden side af vejen – skal undervise 0. klasse som et brobygningsprojekt.
12.50: Møde med 0. klassesleder om elever
13.30: 20 ubesvarede mails. De skal besvares. Ud over dem er der 3 forældrepar, jeg skal informere pr. mail om dagens udfordringer. Én elev har svært ved at koncentrere sig. En anden har svært ved at indordne sig – han mener, hans egen mening er lige så vægtig som min. En 3. elev har for 117. gang lus. Og hun går ikke i bad efter idræt. Det skulle ikke komme som noget chok. Jeg har talt med forældrene om de her ting mange gange.
14. 30: Møde med forældrepar om deres pige, som evt. skal indstilles til PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning). De mener ikke, der er noget problem, deres pige bare er lidt for kreativ til den her skole (det betyder flere møder).
16.00: Hjem.

I løbet af dagen har jeg også haft pigemøde (tre piger er ved at ”slå op med hinanden” og er rigtig kede af det), jeg har taget mig af 4 på skift grædende børn fra forskellige klasser (lige fra sår på knæet til sorg over forældrenes anden skilsmisse), fanget et par kolleger i døren om vigtige informationer, der skulle videregives. Det efterbearbejder jeg på cykelturen hjem.

Pause (eller dvs. telefonsamtaler med tre pigers forældre om pigemøde).

20.00:
- Gennemlæser 2 kapitler som eleverne skal arbejde med dagen efter
- Gennemlæser 19 sider i manuskript – udarbejdelse af personkort til alle skuespillerne.
- Udarbejder grupper til arbejdet i morgen (skal sammensættes pædagogisk med hensyntagen til faglige forudsætninger og personlige forhold)
- Kigger på ST-prøver fra sidste år og sammenligner med nye, så jeg kan se, hvem der har rykket sig.
- Udarbejder handleplan herefter. Bliver ikke færdig.

22.30: Pause (eller dvs. forsøg på søvn).

Hvis det er de pauser, jeg her har markeret med fed skrift, I mener, jeg har for mange af, så er det helt korrekt. Lige mellem 16 og 20 arbejder jeg ikke så meget. Og mellem 22.30 og 7 arbejder jeg næsten heller ikke. Ind imellem har jeg undervisningstimer til 14.30. Der drosler jeg lidt ned med noget af det andet pjat-arbejde. Men jeg har travlt dagen efter.

Nu til det konstruktive: Hvornår synes I, vi skal putte den her ekstra undervisningstime ind?


Venlig hilsen Berit Møller Schmidt, lærer.