Tænketanken Sophia
Blog
Klassekvotient og skolekvalitet hænger sammen
DLF mener en folkeskolereform skal omfatte bestemmelser om maks. 24 elever i klasserne. Det er professor Niels Egelund imod: "der er forsvindende lille effekt af små klassestørrelser".....men samme Niels Egelund glemmer at fortælle, at han i februar måned citerede en svensk undersøgelse, der viste, at der på flere områder var stor effekt ved at sænke klassekvotienten....!
15. november udtaler professor i specialpædagogik Niels Egelund til DR nyhederne om DLF’s oplæg til folkeskolerform om bl.a maks. 24 elever i klasserne: ”Adskillige udenlandske undersøgelser og også nogle danske viser, at der er en forsvindende lille effekt af små klassestørrelser”.
Den 27. februar 2012 udtaler Niels Egelund til Folkeskolen om en svensk undersøgelse, der viser, at ”Fem elever færre i en klasse giver ti procents bedre skoleresultater og 3,4 procents højere løn. Derfor kan det betale sig at sænke klassekvotienten. Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten" : "Det er langt mere overbevisende resultater, end vi har set før…….det er meget interessant at få den type resultater fra et land der er så sammenligneligt".
Forskningsleder ved AKF, cand.polit Eskil Heinesen hilser i samme artikel også den svenske undersøgelse velkommen. "Det ser meget interessant ud og bekræfter fuldstændig vores resultater. Vi har kunnet se, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse. Og antallet af års uddannelse vokser, hvis man går i en lille klasse. Så det giver god mening, at det også har betydning for [livs]lønnen".
Beregningen, der viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sænke klassekvotienten tror han også gerne på. "Der er foretaget lignende cost-benefit-analyser i USA, og det er en standardøkonomisk måde at beregne på". Han ser ingen grund til, at man ikke skulle kunne overføre resultaterne fra Sverige til Danmark.
Endelig skal det med, at den svenske undersøgelse også støtter det synspunkt, at det er for snævert kun at se på effekten af klassekvotient på elevernes afgangsprøveresultater. Det er en meget snæver vurdering, når man betænker at folkeskolelovens formål består af 22 delformål. Svenskerne påviser for eksempel at klassekvotienten også har betydning for ”selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger.”
Det ville således have været helt i orden med Niels Egelunds status som autoritet, hvis han i sin kommentar til DR’s journalist Hilmer Vester, havde nævnt for eksempel den svenske undersøgelse og citeret både sig selv og Eskil Heinesen fra den 27.02.2012 eller på anden måde fremhævet at DLF’s og forældrenes synspunkter på klassekvotientens betydning for den samlede skolekvalitet deles af flere forskere.
I lyset af det aktuelle pres på lærerne om at opretholde eller endda forbedre skolekvaliteten samtidigt med at
- klassekvotienten ER steget markant på bare et år (skolenedlæggelser, -sammenlægninger og klassesammenlægninger). (Folkeskolen.dk den 22.06.2012: Klassekvotienten i folkeskolen er den højeste i over 30 år, og kvotienten er steget mere fra sidste skoleår til i år end nogensinde før.
- presset om undervisningsdifferentiering er øget markant de seneste år i takt med den stadigt mere markante individorientering blandt elever og forældre
- den største ændring af folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning og inklusion siden nedlæggelse af særforsorgen med specialundervisningsreformen i 1979, ER trådt i kraft, med kraftig øgning af antallet af elever med særlige behov i de almindelige klasser til følge
- mange kommuner tildeler eleverne færrest mulige timer
- der de sidste år er reduceret langt mere i lærerkorpset end faldet i elevtallet berettiger
kunne Niels Egelund have vist sin professionelle omhu for lærernes muligheder for at sikre og udvikle folkeskolens kvalitet ved at bruge sin professorautoritet støttende.
