Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Über die Sprachsteaks

Ligesom der findes masser af sjove, skæve, finurlige og ind imellem pinlige sprogbøffer i alle mulige afskygninger på butiksskilte, i sygejournaler, i slogans og ikke mindst i pressen, findes der også en del “bøffer” i klasselokalet.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Google oversæt

Google oversæt står for en del af de skæve og sjove ord, som eleverne, på trods af advarsler fra os sproglærere om at holde sig fra, bruger i flæng. Klassikeren her er nok den, at man vælger “Dutch” i stedet for “Deutsch” og derfor overhovedet ikke bliver forstået. Så er der dem, der har fundet “Deutsch”- knappen; en elev skriver et brev og foreslår, hvad man kan lave i København; ”dann wollt ihr sicher gern auf dem Strich gehen” en anden elev skriver om forældrenes jobs; “mein Vater ist Elektriker und meine Mutter ist bleib zuhause”. Google selv. 

Slå ordet op!

Nogle elever synes overhovedet ikke det er nødvendigt at slå ord op, hverken i ordbogen eller på Google. I en fremlæggelse om Gesundheit fortæller en elev om at spise “Kot”. Læreren undrede sig over, hvad “Kot” var og måtte til sidst spørge til det. ““Kot” er da kød”, var svaret. Eller eleven, der til mundtlig prøve i tysk blev enig med sig selv om, at det nok hed “für Eksampel” og sagde det ca. 100 gange. Selvsikkert.

Gæt!

Gættestrategier er gode og jeg opfordrer tit til at gætte på, hvad ord betyder: To elever læser i en let fagbog om python-slangen. Der står; “Der Python ist ein Raubtier” og jeg beder eleverne gætte…..tænke, tænke…..”Pythonen er et rådyr”! Godt så. Rødhætte i 6. klasse. Eleverne skulle gætte ord ud fra sammenhængen, som var blevet trænet hele året. En elev læste stykket, hvor Rødhætte skal ud til bedstemor med “Wein und Kuchen”. Der blev gættet på vin og kokain. Vild fest, bedstemor!

Bare sjovt

Så er der bare de almindeligt sjove, der bare opstår når der “sproges” i dagligdagen; hvad ville du vise en besøgende fra Tyskland? “wir machen ein schlendrian durch Bakken”. Cool. Eller; når eleverne er rigtig dygtige og siger noget rigtigt, siger læreren “toll”. Så spørger en elev pludselig; ”hvorfor siger du hele tiden 12? - er det vores karakter?” Bum! Når man overtager 9. klasse og basisgrammatikken ikke er i orden, skal læreren i gang med at forklare, hvordan man finder de forskellige led i sætningen og siger inde i hovedet; “bolle under det, man gør” og ud af munden kom; “bolle er det, man gør”. Alle i 9. glemmer ikke fremover at finde udsagnsleddet i en sætning. Sådan. 

Sprogbøfferne er ikke bare finurlige, sjove og skæve. De er også en kilde til refleksion, humor og tryghed. Vi griner sammen, smiler af os selv og lærer af vores fejl. Tak til gode sprogkolleger for at dele historier med mig. PS: Der er brugt Google oversæt til overskriften (om sprogbøffer).

Powered by Labrador CMS