Læs mere fra bloggen: Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Prøvevejledningsnørderier
Skoleåret er først lige begyndt. Men vi lever i et accelererende samfund, og før vi får set os om, rammer prøveperioden os igen. Jeg har nærlæst prøvevejledningen for den mundtlige prøve i tysk og forsøgt at skære ind til benet i den.
Publiceret
Senest opdateret
Det er min oplevelse, at den mundtlige prøve er den mest udfordrende, både for lærere og for elever, og derfor er det den, jeg fokuserer på her.
På uddannelsesstatistik.dk kan man foretage forskellige søgninger, og for tysk gælder det, at gennemsnittet af de skriftlige standpunkts- og prøvekarakterer er højere, end de mundtlige.
I de andre fag, hvor der både er skriftlige og mundtlige karakterer, er billedet anderledes. I engelsk opnår eleverne til prøverne i gennemsnit en hel karakter mere i den mundtlige prøve, end i den skriftlige.
Fem dogmesætninger
Jeg har forsøgt at uddrage fem centrale dogmesætninger fra prøvevejledningen, som ville kunne hjælpe mig med at danne mig et overblik over skoleårets undervisning.
Elevernes sprog er et sprog, der er på vej.
Jeg skal ende med 4 til 5 overordnede emner.
Jeg skal ende med at opgive 20 - 30 normalsider, samt mindst 5 æstetiske eller multimodale tekster.
Eleverne skal ud fra ét af emnerne udarbejde en disposition, som danner grundlag for en knap 5 minutters fremlæggelse.
Eleverne skal ud fra et prøveoplæg med udgangspunkt i et af de andre emner indgå i en cirka 10 minutters samtale med læreren (eksaminator) og evt. censor.
Man kunne godt finde på flere sætninger og også uddybe, men jeg synes, at ovenstående er et godt udgangspunkt.
Hvad er problemet med prøvevejledningen?
Jeg har det lidt ambivalent med prøvevejledningen.
På den ene side synes jeg, at prøveformen i mundtlig tysk er god. Der er mulighed for at gå i en retning, som eleven interesserer sig for, og der er mulighed for at øve sig både til den selvvalgte del og til det tilfældige prøveoplæg. Selve prøveformen minder om en situation, man i virkeligheden ville kunne anvende tysk i. I vejledningens brødtekst peges der på et sprog i udvikling og retter fokus mod præstationens kvaliteter frem for manglerne. Det er jo absolut positivt.
Et andet billede får vi, når vi kigger på de vejledende karakterbeskrivelser for den mundtlige prøve. I alle beskrivelser under 12-tallet bruger man begrebet “fremragende”.
For eksempel: “Elevens udtale og intonation er fremragende.” En fremragende udtale og intonation er ret god og efter min mening væsentligt mere, end man kan forvente i folkeskoletysk.
Det er selvfølgelig fedt, hvis elever når dertil, eller der er elever med tysk baggrund, men dem er der ikke så mange af, og det er helt naturligt. Karakterbeskrivelserne minder i øvrigt rigtig meget om de beskrivelser, der ligger i den engelske prøvevejledning og også det er tankevækkende. For skal man kunne det samme i tysk og engelsk?
Copy-paste?
Sidstnævnte kan hænge sammen med, at man i udarbejdelsen af prøvevejledningerne genbruger formuleringer forskellige steder fra.
For eksempel kom jeg til at studse over en formulering om karakterfastsættelsen, som “sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for uddannelsen”.
Jeg googlede lidt og fandt frem til “Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse”, hvor formuleringen stammer fra. Grunden til at der står uddannelse er, at bekendtgørelsen gælder for stort set alle uddannelser i Danmark!
Det viser sig, at også begrebet “fremragende” optræder i dette dokument. I dokumentet bliver et 12-tal dog beskrevet som en “fremragende præstation”, og det er lidt ærgerligt, at det i prøvevejledningen bliver oversat til “fremragende intonation”.
For at slutte af med noget positivt, så virker det som om der er en god udvikling i prøvevejledningerne. For eksempel er oversigten over prøveforløbet et godt skridt på vejen til at gøre den mundtlige prøve så overkommelig som mulig for lærere og elever.
Hvad kan vi gøre
I forhold til min egen undervisning vil jeg holde fast i prøvevejlednings understregning af, at elevens tyske sprog er et sprog på vej.
Dette skal være en del af min undervisningshverdag og også af prøveperioden, hvis mine elever skal op til tysk.
Jeg vil i løbet af skoleåret have dogmesætning 2 og 3 i baghovedet for at sikre, at jeg kan leve op til de formelle krav i forhold til opgivelserne. Princippet med at udarbejde en disposition og holde et oplæg vil jeg følge i løbet af skoleåret. Hvis jeg for eksempel arbejder med et tema, afslutter jeg med dispositionsarbejde og præsentation i grupper eller på klassen. På den måde øver eleverne det, man skal til afgangsprøven. Samtidigt bliver de forberedt til samtalen efter præsentation.
I forhold til prøvevejledningen tænker jeg, at vi godt kan gøre opmærksom på elementer, som kan forbedres.
Jeg har nævnt noget ovenfor, men der er helt sikkert andre lærere, som får øje på andre ting. Smid gerne nogle kommentarer. Måske kan der ændres noget :-)
