Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
"Mest høres og snakkes, mindre skrives og rettes"
“Vil du fortælle lidt om din sprogundervisning i skolen?” Jeg stillede spørgsmålet til en 23-årig tidligere bruger af både folkeskole og gymnasium. Her er, hvad hun havde på hjerte.
Foto: flickr/istock
“Hele mit skoleliv har sprog været en del af skoleskemaet og det er jeg glad for den dag i dag.
Sprogfagene har altid været min stærke side, og i særdeleshed engelsk og tysk.
Det har højst sandsynligt noget med underviserens fremgangsmåde og aktiviteternes faglighed at gøre. Jeg husker, at vi i folkeskolen havde en fin afveksling mellem de sjove aktiviteter og de mere seriøse fremlæggelser på klassen, både i tysk og engelsk. Vi lavede blandt andet quizzer, den klassiske ´walk and talk´ og hørte sange med tilhørende spørgsmål. Dette havde til formål at gøre undervisningen sjov og overskueliggøre de indimellem svære emner. Det satte også gang i sprogligheden, da alle følte sig mere trygge i samarbejdet om sproget. Især de tyske sange er jeg glad for og jeg har udvidet mit repertoire udi at lytte til tyske kunstnere, der laver lige så god musik og gode tekster som britiske og amerikanske kunstnere. Derudover har de lidt mere seriøse fremlæggelser i klassen, både i gruppe og individuelt, skubbet mine grænser og udviklet mine sproglige kompetencer og ordforråd. Det har personligt styrket mit sproglige mod og højnet det faglige niveau. Æren går selvfølgelig til de undervisere i folkeskolen der formåede at veksle mellem disse.
Jeg husker også, at vi senere i gymnasiet havde besøg af en folkeskoleklasse, der skulle undervises af os gymnasieelever i tysk. Dette krævede at vi som værter var seriøse og havde planlagt en passende faglig underholdning, der skulle serveres på en sjov og interessant måde, så de gæstende elever fik mest muligt ud af deres besøg. Jeg er overbevist om, at dette besøg gav mig noget selvtillid og tro på egne evner, da jeg havde på fornemmelsen, at glæden var gensidig.
I gymnasiet var vi ydermere på sprogtur til Berlin for at opleve den tyske kultur. Vi var forinden blevet bedt om individuelt at beskrive forskellige bydele og seværdigheder, der skulle præsenteres mundtligt undervejs på en rundtur. Derudover skulle vi også interviewe fremmede mennesker på gaden angående et specifikt selvvalgt emne. Disse to opgaver gav turen mere substans og hævede fagligheden. For udover at høre tyskere snakke tysk, så blev vi selv udfordret på vores daværende tyske repertoire, der viste sig at være bedre end forventet. Det har resulteret i, at mit tyske klart er bedre mundtligt end det er skriftligt og det er jeg stolt af og taknemmelige for. Det er trods alt det jeg skal bruge, når jeg en dag selv skal finde vej rundt i Berlin eller måske bruge tysk i andre sammenhænge. Det er jeg ihvertfald klar til.
Min holdning til sprog er nemlig, at det mest skal høres og snakkes, og mindre skrives og rettes.”
