Læs mere fra Folkeskolens tysk- og franskrådgiver:
Så blæser det igen!
En praksisfaglig vind blæser henover folkeskolen og den ny aftale om folkeskolen blæser så kraftigt på sprogfagene, at dele helt blæser væk…
Offentliggjort
Sidst opdateret
Tidlig sprogstart
I et af mine første indlæg som franskrådgiver på Folkeskolen.dk skrev jeg om et forsøg med tidlig sprogstart i fransk/tysk i 3. og 4.klasse.
Dette forsøg har været så stor en succes på min skole, at det nu er indskrevet som en fast del af skolens sprogstrategi, at alle vores elever møder både fransk/tysk i 3. og 4.klasse.
Som man kan læse om i linket, så er der plads til begejstring, sprogglæde og masser af vove og gå-på-mod, når eleverne møder et nyt fremmedsprog tidligt i deres skoleliv.
Jeg har været med så længe i franskfaget, at jeg også underviste dengang, hvor eleverne først stiftede bekendtskab med fransk i 7.klasse og man fulgte elevernes sproglige udvikling hen over tre år.
På 7.klassetrin er der på alle måder ofte meget på spil omkring vores elever og det umiddelbare mod til at kaste sig ud i alverdens øvelser på gulv - ovenikøbet på et nyt sprog og på et nyt hold af elever - står ikke højst på ønskelisten.
Derimod har det været en kæmpe fest gennem snart 10 år at opleve elevernes umiddelbarhed, når de møder fransk i 5.klasse, hvor de netop kaster sig ud i at lære et nyt fremmedsprog med glæde, begejstring og masser af det sprogmod, jeg beskriver ovenfor i mit indlæg om den tidlige sprogstart i 3./4.klasse.
I den ideelle verden skulle den sproglige rejse med eleverne vare længere end de 5 år, der er til rådighed nu.
Men så blæste der en vind
Ifølge den ny aftale om folkeskolen skal det 2.fremmedsprog tysk/fransk nu udsættes til 6.klasse.
Hvor den ide kommer fra, ja, det ved jeg ikke?
I pressemeddelelsen fra tirsdag den 19.marts kan man ellers læse, at "Mange af initiativerne i aftalen udspringer af drøftelser med parterne omkring folkeskolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye"
Jeg gad nok vide, hvem det er, ministeren og hans stab har rådført sig med i forhold til at udsætte sprogstarten? Umiddelbart er der ingen praksisnære folk fra folkeskolen og professionshøjskoler, der har hænderne dybt i sprog-dejen i det daglige, der har været inde over beslutningen.
Og det var så ikke den eneste “sprogdej”, der blev rørt godt og grundigt rundt i….
Prøvetrykket er blevet lettet i aftalen - og skal trykket lettes, så må nogle prøver jo stå for skud og lade livet.
Prøverne, pilen peger på, er de skriftlige prøver i sprogfagene, der fremadrettet er udset til at blæse helt væk …(og hvor man med den ene hånd “letter prøvetrykket” og fjerner prøver, så indfører man med den anden hånd et nyt tryk og giver skolerne frihed til at indføre karakterer allerede fra 6.klasse - mais pourquoi?)
Hvor kom det fra, at samtlige skriftlige prøver i sprogfagene med ét forsvandt? - Og så ovenikøbet i en tid hvor vi mere end nogensinde har brug for udsyn og indsigt i sprog og kulturer for at kunne forstå hinanden på kryds og tværs af verden - og for på længere sigt være med til at løse de udfordringer, verden står overfor.
Men måske har det noget med vindens susen at gøre og de praksisfaglige vinde, der blæser over folkeskolen for øjeblikket…..
Der er netop god vind i de praksisfaglige sejl, der sættes i den ny aftale om folkeskolen.
Det virker til, at der er delt to hold - de praksisfaglige fag overfor de boglige fag, hvor sprogfagene får påklistret den label, hvorpå der står “bogligt fag”.
Desværre virker forståelsen af "praksisfagligt" lige nu til at fremstå i en snæver betydning, så billedet, der fremmanes, primært leder tankerne hen på de traditionelle praktisk/musiske fag i fagrækken.
Her vil jeg blot minde om, at sprogfagene ikke bare kan sættes i bås, da begge sider netop inkluderes, fordi fagene også rummer kropslige og aktive aktiviteter, problembaserede og anvendelsesorienterede aktiviteter samt aktiviteter rettet mod en virkelig praksis uden for skolen.
Sprogfag er hands-on. Et fag, der rækker langt ud over klasselokalet og har en krog i det autentiske liv, der leves i den verden, der findes uden for skolen. De interkulturelle kompetencer eleven opbygger i mødet med sprog, er netop et håndværk og et redskab, der kan være med til at løse udfordringer på tværs af grænser og kulturer.
I sidste uge var mine elever fra 6.klasse værter på skolen og i deres eget hjem for Erasmus projektet “Reduce, Reuse, Recycle” med besøg af elever fra Frankrig, Spanien og Holland. På alle måder et eksemplarisk praksisfagligt projekt med sprog i centrum og som vores fælles omdrejningspunkt for at løse de udfordringer vi står med på tværs af landegrænser.
De deltagende elever fra 6.klasse er flasket op med tidlig sprogstart og indtager i den grad rummet med glæde, begejstring og det sprogmod, der er behov for.
“Folkeskolen forandres bedst med tæt inddragelse” som ministeren citeres for i pressemeddelsen fra i tirsdags - vi er mange sproglærere, der ser frem til at blive inddraget, så alt det, der faktisk fungerer, ikke blæser pist væk…
