Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Tavse elever
Ofte er det svært at få eleverne til at sige noget på fremmede sprog i skolen. For nogen kan det måske ligefrem være et mareridt.
At tale og samtale er en selvfølgelig del af sprogundervisningen. Elevernes kompetencer til at kommunikere mundtligt skal udvikles og næres gennem skoletiden. Der er forskellige måder og metoder til det og jeg har prøvet - og prøver stadig - ihærdigt. For det meste lykkes det i mere eller mindre succesfuld grad og jeg har ført et utal af elever til prøve med gode resultater. Det er bare som om, at eleverne er blevet mindre “modige”, mere usikre og tilbageholdende. Også selvom jeg prøver at skabe et trygt rum, lave “lyt og gentag”, forære ord, acceptere begynderfejl, opmuntre, stilladsere og lave mindre samtalegrupper, samtalemakkere, lege og sange.
Da mine elever skulle præsentere en meget enkel og grundigt gennemgået og øvet lille historie om deres livret, bad de fleste mig om kun at fortælle til mig - alene. De ville helst ikke sige noget lidt længere og sammenhængende i et større forum og ikke engang til deres sidemakker. Jeg kan sagtens forstå det grænseoverskridende i at præsentere noget på et fremmedsprog for hele klassen - det kræver en del øvelse. Enkle ord og små korte svar kan gå an. Gerne noget der er gentaget efter mig.
Også det med at synge en enkel sang sammen er “pinligt”. Eller bevæge sig rundt blandt de andre (med fortrykte talekort) kan være “flovt”.
For nogle år tilbage havde jeg elever, der filmede og interviewede hinanden på fremmedsprog når de lave en nationalret, sang lystigt med på diverse sange, dansede gerne til “Fliegerlied” for hele skolen og havde i øvrigt et afslappet forhold til meget korrekthed. Det oplever jeg ikke så meget mere. Det er som om deres “social standing” er på spil. Hellere tie korrekt end at “udstille” sig selv. Har vi et særligt problem med at få eleverne til at tale fremmedsprog eller halter det også med mundtligheden i biologi, matematik og engelsk?
