Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Husk at rose din kollega

Engang, da mine egne børn gik i 1. og 2. klasse sad jeg til et forældrearrangement og lyttede til et stykke musik, som børnene havde øvet sammen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreren skulle have haft ros

Der var 8-10 børn, der spillede på hver deres instrument og jeg var fuld af beundring over den musiklærer, der havde formået at få de små elever til at spille sammen - og at det oven i købet lød fornuftigt. Jeg kunne se elevernes stolthed over deres præstation og de fik selvfølgelig ros for det. Det er vigtigt at rose eleverne. Samtidig greb jeg en kollega (ikke min egen kollega, men mine børns musiklærer) i at gøre noget rigtigt, noget beundringsværdigt, som han fortjente ros og anerkendelse for. Han viste hele skolen og forældrene det, som han var i stand til; at få en flok 7-8 årige til at spille musik sammen. Sikke en præstation. Jeg fik vist aldrig fortalt ham om min respekt og beundring for hans evner, overskud og arbejde. Det skulle jeg have gjort.

Er jeg så blevet bedre til at rose mine kolleger?

Der hænger en liste over ting man kan sige til en kollega for at fremme arbejdsglæden. Den hænger på lærerværelset og der er 19 punkter. Det er ros man kan give en kollega - en ros uden en egentlig “hændelse” at hænge rosen op på. Den ros har jeg benyttet mig af flere gange og det er fine punkter, som man måske glemmer at rose for og som modtageren ofte bliver glad for. F.eks. sagde jeg til min kollega forleden; “nr 13” mens jeg pegede på listen. Kæmpe smil og vi kom til at grine.

Nøjjjj, hvor ville jeg også gerne rose mine kolleger mere for deres faglighed, deres fantasi, deres klasseledelse,deres kreativitet, deres overskud og for deres relationer til deres elever. Hvis jeg kunne træde ind i deres klasse og se, hvordan de gør og blive inspireret og udfordret. Mine kolleger må også gerne komme ind i min klasse. Jeg savner tid til, at vi taler om vores fag og spørger hinanden, hvordan vi gør, hvad der er muligt og hvordan vi kan hjælpe hinanden og rose hinanden.Tid til at tale om læseplaner og give hinanden feedback. Især i mine fag, der ikke er så tydelige og er lidt sværere at få på dagsordenen og vise frem til et forældrearrangement. I morgen ringer jeg til mine børns gamle musiklærer og roser ham for den fantastiske præstation. Han bliver nok glad.