Læs mere fra bloggen: Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Fehler frei?
Elevernes frygt for at sige noget forkert står i vejen for deres eksperimenter med sprog
Offentliggjort
Sidst opdateret
“Hvad tror I, det betyder?” Jeg kigger ud i klassen, mens jeg peger op på tavlen. Jeg har skrevet ‘Fehler frei’ med stor skrift. Der er stille. Helt stille. Nogle gange ønsker jeg mig ro i klassen, men lige nu ville jeg hellere have summende aktivitet. Jeg vil gerne kunne se tænksomhed, et par hænder i vejret og måske endda et par uopfordrede bud på, hvad de to ord på tavlen kunne tænkes at betyde.
Jeg kan mærke elevernes blikke på mig, mens jeg går lidt frem og tilbage foran tavlen. Jeg venter. De venter. Hvem af os giver sig først? Til sidst spørger jeg Alex direkte. “Alex, hvad tror du, det betyder?” Alex svarer “Det ved jeg ikke.”
Gætterier og korrekte svar
Alex’ svar er ikke overraskende. Jeg har hørt det ofte før, og svaret havde sikkert været det samme, hvis jeg havde spurgt Sarah eller Ahmed. Men når eleverne svarer, at de ikke ved det, så svarer de i virkeligheden ikke på det, som jeg spørger dem om.
Jeg spurgte, hvad de troede, at ‘Fehler Frei’ betød. De svarer, at de ikke ved præcist, hvad det betyder. Vi snakker forbi hinanden, for jeg vil gerne have dem til at tænke, gætte og eksperimentere, men de tror, at jeg vil have dem til at komme med det helt rigtige svar.
Strategier i undervisningen
Her er vi ved kernen af mine tanker om fejlfrihed i (sprog)undervisningen. Jeg tror nemlig, at vejen til at tilegne sig et nyt sprog kræver, at man eksperimenterer med det. Også, og måske især, når man ikke ved præcist, hvad et ord betyder.
Jeg opfordrer derfor eleverne til at komme med forskellige bud på, hvad ordene på tavlen eventuelt kan betyde. Jeg vil gerne have, at de gætter. Jeg vil gerne have, at de bruger de strategier, vi tidligere har arbejdet med i undervisningen. “Ligner det noget, vi kender?”, “Hvad er sammenhængen?”, “Kan vi sige noget om, hvilke ordklasser der er tale om?”
Men jeg oplever, at eleverne er modvillige i forhold til at eksperimentere og bruge strategierne, og derfor er jeg nødt til at tænke over, hvad der ligger til grund for det.
Hvad skal vi gøre?
Jeg har talt med mine elever om fænomenet. Om stilheden og modvilligheden. En del af dem giver udtryk for, at de ikke har lyst til at sige noget forkert. Når jeg så forklarer dem, at jeg er interesseret i tænkningen og ikke det korrekte svar, kan de godt se det. Men de har alligevel utrolig svært ved at byde ind, når de ikke er helt sikre. Måske er de blevet vænnet til, at der enten er rigtige eller forkerte svar? Hvad tænker du? Og hvad skal vi gøre ved det?
