Læs mere fra bloggen: Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Mine valg af undervisningsmaterialer er muligvis skæve
Hvilke muligheder giver jeg mine elever for at spejle sig i mine valg af undervisningsmaterialer i tyskundervisningen?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Nu skrev jeg sidste gang om min begejstring for Fack ju Göhte, og jeg synes stadig, at det er en fantastisk film. Men jeg kom til at tænke på den måde mennesker bliver fremstillet på i det materiale, jeg bruger i min undervisning. På hvilke måder bliver køn, etnicitet og i det hele taget identitet repræsenteret?
Mine materialer
Et hurtigt blik på nogle af mine foretrukne materialer fortæller mig, at jeg ligger rimeligt skævt, hvad angår repræsentation. Mange af de film, jeg godt kan lide at bruge i undervisningen er fyldt med stereotyper og klichéer. Crazy har godt nok den halvsidet lammede Benjamin Lebert som hovedperson, og det er fint. Til gengæld handler en stor del af filmen også på godt og ondt om det drengefællesskab og den drengekultur, han lever i. Malen, som Benjamin og vennen Janosch er forelskede i, er et objekt. Dette bliver tydeligt i den scene, hvor drengene betragter pigerne i gymnastiksalen.
Fack ju Göhte er på trods af gode momenter og personernes udvikling fyldt med stereotyper. Det kriminelle miljø, Zeki har tilknytning til, har udgangspunkt i en stripklub, som ledes af gangsteren Attila.
I forhold til stereotyperne kan jeg på Gyldendals tyskportal for udskolingen i et forløb om uddannelsesvalg møde Nick, som overhovedet ikke interesserer sig for arbejdet med mennesker, men som godt kan lide det praktiske arbejde som mekaniker; Sophie, som sigter mod et arbejde i sundhedssektoren og gerne vil arbejde med mennesker; og Samuel, som gerne vil arbejde med teknik og synes at robotter er super.
Selvom der også på Gyldendals portal bliver talt om regnbuefamilier i et forløb om familier, kunne det være interessant at kigge på, hvordan det generelt står til med repræsentationen i de forskellige portaler.
Jeg gør det ikke med vilje
Jeg går ind for, at køn, seksuelle orienteringer, etnicitet, måder at leve på er repræsenteret i min undervisning. Alligevel lykkes det mig at præsentere mine elever for stereotyp- og klichéfyldte materialer. Dette kan der være flere årsager til. Måske udvælger jeg mine materialer ureflekteret, hvad angår repræsentation. Jeg vælger blandt de film, der er tilgængelige og som jeg umiddelbart synes er gode. Hvis jeg ikke bevidst reflekterer over repræsentation, bærer mine valg præg af det, og jeg er blind for stereotyperne.
En anden årsag kan være, at der allerede i udvalget af materialer, jeg har adgang til, er en skævhed. En undersøgelse, som godt nok handler om etniske minoriteter i medierne, viser, at der er en underrepræsentation i nyhedsbilledet. Gør noget lignende sig gældende for de undervisningsmaterialer, som vi lærere har adgang til?
https://journalistforbundet.dk/repraesentation-og-mangfoldighed
Hvad kan vi gøre
Først og fremmest tror jeg, at vi skal være bevidste om de valg, vi træffer. Vi kan forsøge at kigge på os selv og tænke over, hvad vi vælger og hvorfor vi vælger det. De undervisningsmaterialer, vi bruger indeholder ikke kun sprog, men også kultur og identitet. De bliver en del af vores elevers tolkning af virkeligheden. Vi præsenterer vores elever for måder, man kan være i virkeligheden på, og virkeligheden er mangfoldig. Det betyder ikke, at man ikke kan vise film, som ovennævnte. Til gengæld kan man samtidigt også prøve på at finde materialer, som netop viser menneskers mangfoldighed. Og så kan man også i undervisningen arbejde kritisk med materialerne og sammen med eleverne stille sig undrende overfor den måde, mennesker bliver præsenteret på.
Hvad tænker du? Og frem for alt: Hvad vælger du?
