Læs mere fra Folkeskolens tysk- og franskrådgiver:
Senere sprogstartsstrategi - aber warum?
Man kan undre sig over, at man nu vil lade tysk starte et år senere. For at blive klogere har jeg sendt en mail til partiernes uddannelsesordførere. Og hvis ikke de har en god begrundelse, kan de jo overveje, om man ikke skulle holde fast i den tidlige sprogstart.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Først på ugen landede den nye skoleaftale. Blandt mange andre ting betyder den, at man rykker fagene tysk og fransk fra 5. til 6. klasse, således at man begynder med fagene et år senere. Det undrer jeg mig lidt over, for det er ikke mange år siden, at man rykkede starten på det andet fremmedsprog fra 7. til 5. klasse. Jeg har lavet nogle nedslag i historikken og kigget på nogle af de erfaringer, man gjorde sig, samt på noget af den forskning, som lå bag ønsket om en tidligere start med sprogene.
Sprog fra 5. i stedet for 7.
Siden folkeskolereformen i 2014 har man haft tysk- og franskundervisning fra 5. klasse i stedet for fra 7. klassetrin. Og selv om der var og stadig er mange argumenter fra erhvervslivet - ønsker om, at virksomheders ansatte kan begå sig på tysk, var de argumenter, der havde med læring, undervisning og børns udvikling i overtal. Der findes mange forskningsartikler, som tyder på en positiv sammenhæng mellem tidlig sprogstart og elevernes færdigheder, når de bliver ældre. (bl. a. Jaekel et al, 2021)
Hjernebegrundelser
Nogle af artiklerne peger på børnenes og deres hjerners udvikling som en bagvedliggende årsag til de bedre resultater. Yngre børn har alt andet lige nemmere ved at tilegne sig et nyt sprog, end ældre børn. For eksempel har de nemmere ved at tilegne sig melodi og udtale. Der er anbefalinger om en legende tilgang til sprogundervisning, for eksempel ved brug af sangaktiviteter. Denne tilgang er lettere når eleverne er yngre, og den legende tilgang gør, at man har positive erfaringer med sproget, og at sproget er nemmere tilgængeligt, når man bliver ældre.
(Daloiso, 2007 og Curran & Baidak, 2023)
Danske erfaringer
I Danmark har man haft gode erfaringer med den tidlige sprogstart. Nu fokuserer jeg mest på tysk, men jeg tænker, at noget lignende gælder i fransk. I 2015 skriver Flemming Nygaard om tyskundervisningen på Molsskolen. Femte klasses tysklærer udtaler, at “... eleverne synes, at det er sjovt at lære tysk …”. Han ville gerne have haft mere end én lektion, “... men det vigtigste er, at vi har fået tysk ned i 5. klasse.” Flemming Nygaard lader også eleverne komme til orde. En elev udtaler “Jeg synes, at tysk er et dejligt fag. Det har været og er sjovt at lære det.”
De gode erfaringer bliver blandt andet understøttet af projektet Tidlig Tysk i UC Syd regi. Blandt andet holdningen over for tyskfaget hos elever og forældre ændrede sig.
Den tidlige sprogstart blev i øvrigt også understøttet af emu.dk. Her kan man finde en hel årsplan med materialer til 5. klasse, så man mente det virkeligt dengang i 2018.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-engelsk-fransk/tysk-i-5-klasse-hvordan-gik-det-sa/163459
Hvad så nu?
I 2017 havde man også fra officielt hold et ønske om at styrke andre fremmedsprog, end engelsk. Således mente man i det daværende Uddannelses- og Forskningsministerium, at “Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet.” Og det er jo derfor, at man også kan undre sig over, at man nu vil lade tysk starte et år senere. For at blive klogere har jeg sendt en mail til partiernes uddannelsesordførere. Og hvis ikke de har en god begrundelse, kan de jo overveje, om man ikke skulle holde fast i den tidlige sprogstart.
Det skriver jeg måske mere om i næste blogindlæg.
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/100-millioner-kroner-til-ny-sprogindsats
