Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Tysk i 5. klasse – Hvordan gik det så?
Der har nu været undervist i tysk fra 5. klasse i et år. Det er derfor tid til at standse op og overveje, hvordan det første år med obligatorisk tysk er gået. Jeg har talt med elever og lærer fra 5 B på Molsskolen i knebel og viderebringer endvidere erfaringer, som er indhentet via Tysklærerforeningen for Grundskolens medlemmer.
Anna, Vicki, Laura, Simon, Jonas 5. B. Molsskolen
”Bist du cool?” spørger Jonas, da jeg sidder sammen med ham og hans kammerater fra 5. B på Molsskolen for at snakke om tysk i 5. klasse. ”Ja, logo, ja!” svarer jeg spontant. Det er ikke tilfældigt, at Jonas affyrer netop det spørgsmål. Klassen har, som det er tilfældet med mange andre 5. klasser rundt om i Danmark, arbejdet med Uwe Kinds sange fra Lingo Tech. Svaret er i sig selv ikke overraskende, for holder man sig til forenklede Fælles Mål for 5. – 7. klasse skal hovedvægten i den første undervisning lægges indholdsmæssigt på det nære miljø og emner fra elevernes hverdag. Og hvad er mere nærliggende end at tage udgangspunkt i sig selv?
Simon tilføjer, ”jeg synes, at tysk er et dejligt fag. Det har været og er sjovt at lære det. Jeg synes bare, at vi har haft for lidt tid til det. Tysk har været i forlængelse af vores morgensamling, og der er tit gået tid fra undervisningen, inden vi er kommet rigtig i gang, men skægt har det været.” ”Vi har sunget rigtig meget, måske også for meget ind imellem, så det er blevet lidt ensformigt” synes Anna, ”men vi har alligevel lært mange ting: Vi kan tælle, kan farverne og kan sige en del ting, så det lyder rigtig tysk” tilføjer Vickie. Også det er helt i tråd med forventningerne til mundtlig kommunikation, hvor eleverne skal lære om de nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Her spiller også slægtskabet med det danske sprog en rolle. ”Vi har snakket om, hvilke tyske ord der ligner dansk, og dem er der da mange af” supplerer Laura. ”Vi har også snakket om at rejse i og gennem Tyskland, hvor byerne ligger og sådan noget” tilføjer Jonas, der fortsætter. ”Engang synes jeg, at jeg var rimelig god til at skrive nogle små breve”, men vi har ikke haft tysk i en længere periode, og så glemmer man det hurtigt, når vi kun har en time om ugen”. Jeg kan i den forbindelse fortælle eleverne, at deres kammerater i 5. klasse fra det kommende skoleår vil få to ugentlige timer, idet man på Molsskolen har besluttet, at timerne i tysk skal koncentreres til to ugentlige timer i det sidste halvår af 5. klasse. En erfaring flere andre skoler i Danmark har gjort. På mit spørgsmål om, hvad eleverne forventer at kunne bruge tysk til, svarer Laura som skudt fra hoften: ”Vi har en honningbod, og her har jeg prøvet at tale med tyskere” og Jonas supplerer ”jeg har også prøvet at vise nogle tyskere vej.” Da vi slutter vores snak giver alle elever udtryk for, at de glæder sig til i 6. klasse at have to ugentlige timer, og at de i det hele taget glæder sig til at lære mere tysk.
Klassens tysklærer mener
Klassens tysklærer, Niels Ruge, fortæller, at han har sat det klare mål, at det vigtigste er, at eleverne synes, at det er sjovt at lære tysk. Det er så udgangspunktet. ”I 5. klasse kan jeg meget lettere end i 7. klasse bringe den musisk kreative dimension ind i undervisningen. Enten bruger jeg youtube’s mange muligheder. Jeg skriver Uwe Kind i søgefeltet og straks dukker der muligheder op, eller jeg griber min egen guitar og synger med eleverne. Vi lærer for eksempel præpositionerne vor und hinter, über, unter etc. ved at gøre bevægelser til sangen af samme navn. Det kan da godt være, at eleverne spørger ind til grammatikken. Gør de det, forklarer jeg eller leger det ind. De får ikke udfyldningsark, men vi gentager, og efterhånden kommer det af sig selv, at Oma liegt im Koma, og at Vater ist im Theater, og at Mutti er in der Disco Tuti fruti.
Helt spontant dukker der ordforrådssange op, som jeg også finder på youtube: ”Kleidung (game – jeu de Kim) eller ”Was gibt es zum Frühstück? (Die Kinder essen Schokolade) . Sangene er for barnlige for de større elever, men i 5. klasse er de med på ideen.”
Og Niels Ruge fortsætter: ”Jeg begynder hver time med at spørge eleverne om, hvad vi lavede/lærte i sidste time. Det skriver jeg på tavlen, og vi snakker kort om, hvad vi skal lave/lære i dag.
Nu og da taler jeg på¨tysk til iPad’en, der er forbundet til den interaktive tavle, og det jeg siger, dukker op på tavlen. Eleverne vil gerne prøve det samme, og finder et roligt sted, hvor de eksempelvis fortæller om sig selv og bliver overraskede over, at navneordene er skrevet med stort til det, de siger. Det at talen omsættes til skrift giver helt nye muligheder og perspektiver. Min tilgang til stoffet er, at det er jo nemt det her, og når jeg synes det, synes eleverne det som regel også.
Vi supplerer indlæringen med små videoklip, og jeg synes stadig, at den gamle række ”Hallo aus Berlin” eller ”Hennings Haus”er lige i øjet til eleverne. Jeg bruger ikke et lærebogssystem, men bygger selv undervisningen op ud fra mine mange års erfaring.”
Niels Ruge slutter: ”Jeg glæder mig lige som eleverne til 6. klasse. Og jeg er lige som de ked af, at vi kun har haft én time i 5. klasse. Det er lidt for lidt, og skolens øvrige aktiviteter bryder også med den kontinuitet, der gerne skulle være i hele indlæringsforløbet. Det er naturligvis ærgerligt, men det vigtigste er, at vi har fået tysk ned i 5. klasse.
Forespørgsel
Tysklærerforeningen for Grundskolen har spurgt nogle af de lærere, der har undervist i 5. klasse om, hvorledes de har opfattet forløbet.
Alle er enige om, at en lektion om ugen er for lidt, og flere kolleger giver udtryk for, at de ikke har haft den fornøjelse af forenklede Fælles Mål og læseplanen, som de havde håbet på.
Helen Zachariassen udtrykker bl.a.: ”Det er en fornøjelse at undervise i 5. klasse, da man kan lege sproget ind i eleverne. De har mod på at rappe, synge, danse mm. Jeg bruger "Du bist dran", som er rigtigt godt, inspirerende og let at gå til for en presset lærer. Det indeholder mange gode CL-opgaver bl.a, som lige er til at printe ud – skønt”.
Mona Westerholm Jensen, der har undervist på skoler på Djursland udtrykker bl.a.: ”De forenklede Fælles Mål har ikke hjulpet specielt. Den vejledende læseplan har derimod været til nogen hjælp. Væsentlige elementer i den daglige undervisning har været musik og leg”.
Og til slut en reaktion fra Anne-Marie Meller, Ringkøbing: ” Eleverne har været nemmere at få til at sige noget, end de elever jeg har haft som begyndere i 7. klasse – det kan skyldes at jeg tidligere kom ind i klassen som en ny lærer – en man ikke har haft før – til nu, hvor jeg kender klassen. Men det har været et meget positivt år. Jeg har haft 5. og 6. klasse sammen.
Jeg har benyttet mig af en del CL-øvelser, tekst, eleverne har selv fremstillet tekster, brugt Prezi og animation, spillet små stykker (”Rødhætte” og gået på restaurant m.m.). Vi har også brugt tid på stjerneløb, hvor eleverne har slået med en terning og derefter fundet spørgsmålet, besvaret spørgsmålet og derefter ud og finde et nyt”.
Og hermed slutter foreløbig den mangfoldighed,tysklærere i grundskolen giver udtryk for. Jeg spørger mig selv, hvorfor lærerne ikke i højere grad har benyttet sig af og taget udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål og finder måske svaret i den arbejdstidsaftale, lærerne har arbejdet under i det forgangne skoleår. Måske har de ikke haft tid og mulighed for at opsøge den inspiration, der bl.a. ligger i de fagligt-pædagogiske kurser, der tilbydes. Forhåbentlig er der kun tale om en overgangsperiode. Givet er det, at lærerne også fremover vil, kan og skal arbejde med de tre klare kompetenceområder: mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund og dermed også med kompetencemålene, der beskriver, hvad eleverne skal kunne på de enkelte trin. Kommt Zeit – kommt Rat.
