Læs mere fra bloggen: Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Det er dejligt med hjælp i afgangsprøvetiden
Selv om folkeskolens afgangsprøver først ligger senere på året, er foråret for mange lærere præget af prøveforberedelser.
Offentliggjort
Forår, påske og prøveforberedelser hænger uløseligt sammen for mange lærere. Et tydeligt tegn er de opslag, der dukker op i forskellige faglige grupper på Facebook. Mange lærere er gode til at bede om hjælp, og mange lærere er gode til at hjælpe. Nogle lærere bliver bekymrede. Sidstnævnte behøver man måske ikke.
Fokus på det formelle
Jeg er de seneste år nået frem til en fin måde at håndtere prøverne på. Sådan har det ikke altid været. De første par år, jeg havde prøver, gik jeg meget op i de formelle ting. For meget. Altså mere, end der egentlig var belæg for i prøvevejledningerne. Jeg sad for mig selv og brugte enormt meget tid på beregninger af det præcise antal prøvespørgsmål der skulle være, når nu X, Y, Z, Å antal elever havde valgt overemne A, B, C og D. Jeg tog noter, lavede beregninger i hånden, overvejede komplicerede matematiske formler osv. En dag, inspireret af en samtale med en god kollega, kom jeg til at tænke på, at jeg jo bare kunne formulere lidt flere spørgsmål til hvert emne, og så ville der være rigeligt til den sidste elev.
Da jeg gjorde det, oplevede jeg, at jeg kanaliserede energi til den del af prøveforberedelsen, som i virkeligheden betød noget. Nemlig det faglige - udarbejdelsen af gode prøvespørgsmål, som var egnede til at være udgangspunkt for en samtale.
Afgangsprøver som samarbejde
Især de mundtlige prøver ser jeg som et samarbejde. Som prøveafholdende lærer går jeg i dialog med mig selv og med de valg, jeg tidligere har truffet. Jeg går i dialog med censor og jeg går i dialog med eleverne. Også i forhold til dialogen har jeg oplevet, at jeg håndterer det anderledes, end tidligere. Efter nogle år med prøver lykkedes det mig at sænke mine skuldre og slappe af. Dette blev understøttet af, at jeg også selv blev sendt ud som censor, hvor jeg jo også ville det bedste for eleverne, og jeg blev efterhånden klar over, at også censorer var mennesker.
I vejledningen for beskikkede censorer fra Undervisningsministeriet fastslås det, at “Til dit arbejde som statsligt beskikket censor stilles der, ud over faglige og pædagogiske krav, også krav til personlige kvalifikationer, som omfatter evnen til at kunne samtale, villighed til at forhandle, imødekommenhed og hjælpsomhed.” Dette er et godt fundament for samarbejde, og må jo også gælde for censorer i al almindelighed.
Søg hjælp
De seneste år er det blevet stadig mere tydeligt for mig, at samarbejdet omkring prøverne kan noget. Det kan kvalificere min faglighed og gøre min undervisning bedre. Jeg er også blevet klar over, at det at søge hjælp er en god ting. Jeg behøver ikke selv at sidde med mine problemer, men kan spørge kolleger på skolen, om de lige vil kaste et blik på det, jeg arbejder med. Jeg kan også spørge i forskellige grupper på de sociale medier. Eller jeg kan svare på spørgsmål ude i grupperne.
I ovenfor nævnte vejledning fremhæves det, at “Kontakten med kolleger fra andre dele af landet åbner ofte øjnene for nye og anderledes måder at håndtere undervisningen og tilrettelæggelse af prøven.” Lige præcis dette bliver også understøttet af spørgeaktiviteten i de forskellige grupper. Derfor må det være godt at spørge.
Så med ønsket om en god afgangsprøveperiode: God påskeferie :-)
