Sommerferien som eksklusionsmekanisme i undervisningen

Sommerferien er over os - næsten. Foran os ligger en periode med ro, afslapning, samvær med venner og familier, dejlige oplevelser og så videre. Men det er ikke givet, at det er sådan for alle - især ikke for vores elever.

Offentliggjort Sidst opdateret

Forskellige undersøgelser viser, at en del børn har sommerferier uden det store indhold. De kommer ikke på ferie, de kommer ikke på ture, og de deltager nødvendigvis heller ikke i forskellige kulturelle eller sociale aktiviteter. Årsagen hertil er familiernes økonomiske formåen. Der er ikke råd. (Egmontfonden, 2023)

Egmontfondens undersøgelse handler om trængte familier, men da Røde Kors i 2015 lavede en undersøgelse, nåede de frem til, at cirka “hver femte danske børnefamilie ikke var på sommerferie …”. Sommerferien, eller manglen på samme, har en betydning for børnene. Ikke bare på den måde, at man ikke kommer afsted, ikke deltager i aktiviteter osv. Sommerferiens manglende indhold har også en betydning for samværet med venner og klassekammerater. Der er ikke mulighed for at deltage i frikvarterssnakken om hvor man nu har været, og hvad man har oplevet. I forbindelse med Røde Kors’ undersøgelse udtaler John Halse til Kristeligt Dagblad, at “for et sårbart barn lægger en manglende sommer-ferie sig i en række af negative oplevelser, hvor det igen må svare, at det ikke kan. Det giver et hak i selvværdet og skaber en følelse af eksklusion.” 

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Bjarne Czeloth er Folkeskolens tyskrådgiver og Rikke Hjort Hvillum er franskrådgiver. Deres opgave er dele deres refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte dem, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: Du kan skrive til Bjarne Czeloth på bjarneczeloth@gmail.com og Rikke Hjort Hvillum kan du komme i kontakt med på rihh@aarhus.dk.

Ligeledes til Kristeligt Dagblad, men så sent som i 2023, udtaler direktør for Mødrehjælpen Ninna Thomsen, at “... sommerferien er blevet en tydelig klassemarkør.”, mens sociolog Jakob Skjøtt-Larsen mener, at “hvis man vil undgå, at børnene bliver ramt af socialt mindreværd, når de kommer tilbage i skole efter sommerferien, kan det være en løsning at tale mindre om det, der kan puste til ulighedsfølelsen.”

Men egen praksis

Og når jeg så tænker på min egen praksis som tysklærer er jeg nødt til at se i øjnene, at jeg nok har været med til at øge den der ulighedsfølelse. Jeg har ikke tænkt over, at nogle af mine elever har haft en dårlig ferie i min planlægning af de første lektioner i august. 

En klassiker, som man også bruger i andre fag, er “Find en, som har gjort et eller andet i sommerferien”. Denne aktivitet, så velment cooperative-learning agtig den end er, er virkelig velegnet til at gøre sommerferieforskellene og dermed de sociale forskelle tydelige. Alt efter, hvordan man har tilrettelagt skemaet, er der en stor risiko for, at man i undervisningen viser, hvilke familier der har råd til hvilken slags ferie. 

Samtidigt vil der givetvis være elever, der slet ikke bliver “fundet” i aktiviteten, fordi de ikke bliver spurgt. På den måde har de udsatte børn ikke den samme mulighed for at deltage i undervisningen, og skolen er måske med til at reproducere de sociale forskelle, der er i klassen.

Betyder det så, at vi slet ikke må arbejde med sommerferien?

Det ville måske være at gå i den modsatte grøft. Bare fordi der er udfordringer i et emne, betyder det ikke, at vi ikke skal arbejde med det. Til gengæld kan vi tænke over, hvordan vi tilrettelægger arbejdet med emnet. 

For mit vedkommende vil jeg prøve på at tilrettelægge undervisningsaktiviteter, hvor fokus bliver flyttet fra “min sommerferie” til “sommerferie” generelt. Helt konkret er jeg ved at udarbejde et forløb, hvor jeg med udgangspunkt i nogle ordforrådsøvelser bruger Padlets “Jeg kan ikke tegne”-AI til at skabe nogle billeder. Funktionen forstår tysk, og den lægger op til en eksperimenterende tilgang til ord, som man i øvrigt også kan bruge i andre temaer eller fag. 

Man kan opfordre eleverne til at se, hvad der sker med billederne, hvis man tilføjer eller fjerner ord, hvis man ændrer endelser, præpositioner eller ordklasser. På den måde kommer der fokus på sproget frem for det, man har lavet i sommerferien, og eleverne har i højere grad mulighed for at deltage på lige vilkår.

Det tænker jeg i hvert fald. Hvad tænker du? Og så er det min ambition at lave et forløb, som jeg kan dele med jer her på siden.

God sommerferie :-)