Læs mere fra Folkeskolens tysk- og franskrådgiver:
Vi skal nå det hele!
Nogle gange føler jeg mig revet midt over som lærer. Vi skal nå en masse, men står vores bestræbelser på at nå det hele i virkeligheden i vejen for elevernes læring?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Faglig fordybelse og foldebøger
I 6. klasse er vi i gang med at lave foldebøger. Udgangspunktet er nogle lektioners arbejde med sommerord. Eleverne skulle finde nogle ord, som de forbandt med sommer. Vi tog udgangspunkt i en udvidet forståelse af begrebet sommer, sådan at vi ikke kun arbejder med sommerferien. Sommeren er længere end sommerferien, og ved at arbejde med alle tre sommermåneder, er der mulighed for at arbejde med et større og mere varieret ordforråd. Derudover tager jeg i højere grad hensyn til de elever, som måske ikke har haft den fedeste ferie.
Arbejdet tager tid. I klassen taler vi sammen om, hvilke ord der kan have noget med sommer at gøre. Jeg forsøger at få eleverne til at tænke bredt, sådan at det ikke kun er sol og strand, men også ord, som indgår i en almindelig, ikke-sommerlig hverdag. For eksempel er det ikke givet, at “sove” indgår i elevernes forestilling om sommer, men når jeg spørger dem, om de slet ikke har sovet i løbet af sommeren, hjælper det på den udvidede forståelse. Klassesamtalen leder videre til ordbogsarbejde. Vi bruger ordbogen.com og eleverne skriver danske og tyske ord i deres hæfter.
Og så er fundamentet lagt for det videre arbejde. Jeg er ikke specialist i disciplinen foldebøger, men jeg har oplevet, at de kan noget, og heldigvis har eleverne takket være klassens andre lærere prøvet formatet tidligere. Derfor kommer de hurtigt i gang og fordyber sig i arbejdet. De er fokuserede på deres produkter og er løbende i gang med at afprøve og eksperimentere. De kobler sproglige og visuelle udtryk, arbejder sammen i små grupper, kigger hos hinanden og taler sammen om netop det sproglige og visuelle. Nogle elever henvender sig til mig for at vise det, de er i gang med, andre tager en pause.
Måske kan man beskrive den aktivitet, jeg oplever i arbejdet med foldebøger med “flow”. Frans Ørsted Andersen skriver om flow i undervisningen her: https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/flow-i-undervisningen-hvorfor-hvornaar-og. Læser man mere om flow, f.eks. hos Jeanne Nakamura & Mihaly Csikszentmihalyi, er der noget der tyder på, at det at være sammen om aktiviteter i højere grad kan føre til flow.
Temaer, tekster og tid
Et andet aspekt, som også har betydning er tiden. I sjette klasse tillader jeg mig at lade tiden gå med foldebogsprojektet, så længe der er energi i det. Jeg har ikke afbrudt arbejdsprocesserne, fordi vi nu skulle videre til noget andet, eller fordi vi slet ikke er kommet i gang med bogen endnu.
Det er noget andet med 9. klasse, hvor jeg også underviser i tysk. Jeg har forsøgt at arbejde på en lignende måde med sommeren. Men selv om vi arbejder på et fagligt højere niveau, hvor vi inddrager flere grammatiske aspekter og semantiske felter, tager jeg mig selv i at få følelsen af travlhed. Jeg fornemmer den der trang til at strukturere mine elevers tid, afbryde dem, vurdere, kaste mig ud i arbejdet med overordnede temaer, med at øve udarbejdelsen af dispositioner, og med at læse tekster, så jeg har styr på mine opgivelser. Jeg tænker, at jeg jo ikke engang har et helt skoleår til arbejdet. Allerede i foråret skal vi være klare og forberedte på at gå til prøver. Lige pludseligt er der udtræk, skriftlige prøver og sidste skoledag. Derfor har jeg travlt. Vi skal nå meget.
Eller burde jeg i virkeligheden tænke anderledes? Burde jeg give eleverne tid i stedet for at skynde mig igennem emner og tekster? Burde jeg også arbejde med foldebøger i 9. klasse?
Hvad gør I?
