Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Drømmen

Nyt skoleår, nyt lokale. Og hvilket lokale.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Nyt" lokale

Ikke alle klasselokaler er lige indbydende og inspirerende. Jeg inspicerede mit og kommende 7. klasses lokale i dag og så for mit indre blik noget helt andet - ja, man kunne vel godt kalde det ønskescenariet, drømmen om æstetiske, indstillelige og ergonomisk rigtige borde og stole, runde og firkantede opstillede i “øer”. Møblerne har hjul og kan flyttes rundt efter behov. Hjørner, afskærmede af reoler med bøger, der kan studeres og skærmvægge, hvor eleverne kan sidde med høretelefoner og lytte i ro og mag. Et lærred, et smart-board, der altid virker. Lys tilpasset de forskellige arbejdssituationer og vægge malede i rolige farver. Smukke gardiner. God plads.

Drømmen fortsætter;

lokalet er et sprog-lokale og indbyder til tanker om fremmede lande, steder, byer, mennesker og - ja, sprog. På væggene hænger billeder, kunst, fotos og landkort. Der er alskens flag, souvenirs og ting, der får os til at spørge og blive nysgerrige. Der hænger også enkelt udformede grammatiske skemaer og ofte brugte sætninger og høfligheder på mindst to sprog. Intet er hængt op med elefantsnot, men i rammer med snore og skruer i væggen. Der er spændt en wire op langs væggene til ophængning af selvproducerede postkort, digte og foldebøger. De udstillede ting på wiren kan skiftes ud så snart noget nyt er klar. Det er faktisk et fag-lokale på linie med biologi, hvor skeletter og udstoppede dyr har plads, fysiklokalet med håndvaske, kemikalier og bunselbrænder og madkundskab med gryder, bestik og emhætte.

Og vi bliver ikke “forstyrrede” af andre fag i sprog-lokalet. Når eleverne skal have matematik, går de i matematiklokalet, der også er et faglokale, hvor der inspireres til tal, formler og figurer. 

Tilbage til virkeligheden

Snart er det sommerferie og når jeg kommer tilbage til lokalet er det nok stadig fyldt med gamle møbler, uddaterede kalendere, idolplakater og skabe uden låger. Væggene er grå-hvide og radiatoren er ved at falde ned. Når så sommerferien er slut, hiver jeg alt mit kultur-og sproggrej frem igen og prøver at efterligne drømmen. Lidt har også ret.

God sommerferie.