Læs mere fra Folkeskolens tysk- og franskrådgiver:
Liebe immer
En sag, som har fyldt noget i de tyske medier de seneste uger, er en video, som er optaget på velhaver- og ferieøen Sylt, lige syd for Rømø. I videoen hører man nogle personer synge højreradikale paroler til melodien af en populær popsang.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Jeg har fulgt med i sagen og længe tænkt over, om, og i givet fald hvordan, jeg skulle skrive om den. Mine overvejelser går blandt andet på, hvilket billede af Tyskland, vi arbejder med. Er det et billede af et moderne, mangfoldigt og fremadskuende Tyskland, hvor der er plads til alle, eller er det et Tyskland, som hænger fast i noget af det grummeste i verdenshistorien.
I sidste ende søgte jeg på én af mine yndlingssteder i forbindelse med tyskundervisning, nemlig Logo på zdf.de. Her fandt jeg følgende:
https://www.zdf.de/kinder/logo/lamour-toujours-sylt-rechtsextrem-100.html
Og når man beskæftiger sig med sagen dér, henvendt til børn og unge, tænker jeg, at jeg også kan skrive om den her.
Sagen kort
Sangen L'amour toujours er en popsang af den italienske DJ Gigi D’Agostino. Den har efterhånden godt 25 år på bagen og er egentlig ganske harmløs. Men i midten af maj dukkede der en video op på de sociale medier, hvor unge tyskere angiveligt synger højreradikale tekster til sangens melodi.
Artiklen er interessant, fordi den oplyser om forskellige forhold i Tyskland. Angiveligt var det kun en håndfuld af de 300 gæster i baren, som sang højreradikale tekster. På den måde er hændelsen måske et billede på et Tyskland, hvor nogle få højtråbende mennesker har ekstreme holdninger. Ifølge artiklen ser det også ud til at der blandt polikiere, medie- og også almindelige mennesker er en udbredt afstandtagen til hændelsen. Til gengæld ser det også ud til, at hændelsen ikke er enestående. Ifølge funk.net, som henvender sig til yngre mennesker, og som er faciliteret af ARD og ZDF, har man allerede siden oktober sidste år konstateret en del hændelser, som minder om den på Sylt.
https://www.instagram.com/p/C7hSjQ7iOKe/?igsh=dDRhejRuYXV6cXhh&img_index=1
Ifølge focus.de er hændelserne resultatet af en helt bevidst strategi, som har til hensigt at liste højreradikale synspunkter ind i hverdagslivet, og samtidigt skabe en form for markører for den højreradikale subkultur. På den måde kan eksempelvis en sang tjene til formålet uden at den eksplicit indeholder noget problematisk.
Jeg tænker, at hændelsen på Sylt absolut giver stof til eftertanke. Det er ikke nemt at forholde sig til sagen, eller vide, hvad der er det rigtige at gøre. Er vi med til at sprede højreradikale idéer, hvis vi beskæftiger os med sådan noget? Eller er det nødvendigt for at gøre os selv og andre opmærksomme på strømninger, som vi måske ikke umiddelbart er klar over. Skal vi arbejde med denne side af Tyskland i tyskundervisningen, eller skal vi udelukkende fokusere på de positive ting? Hvad tænker I?
Efter mange overvejelser er jeg selv nået frem til, at jeg nok vil arbejde implicit med problemstillingerne for eksempel ved hjælp af film. Jeg har tidligere vist både Napola og Die Welle, som begge kan findes på mitcfu.dk. Til begge film kan man finde nogle udmærkede undervisningsmaterialer. Til Die Welle ligger der noget på filmcentralen, som man kan finde her:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/boelgen-die-welle-0
Til Napola ligger der noget på mitcfu, men jeg har også fundet følgende ret omfattende materiale. Det er som sagt ret omfangsrigt, men måske kan man lade sig inspirere.
https://www.bernhard-springer.de/Filmsemiotik_Filmemacher/Springer%20Filmheft%20NAPOLA.pdf
Der er mange gode scener i Napola. Én, som jeg altid dvæler lidt ved i undervisningen er dér, hvor Friedrich er til optagelsesprøve. Friedrich får målt sit ansigt, øjnes blåhed og hårets blondhed. Alle elever, jeg har haft, kan se det absurde i at kategorisere mennesker på den måde, så der er håb.
Sidst men ikke mindst har jeg på Amnesty Internationals schweiziske side fundet en kort video, som på tysk og ved hjælp af animationer forklarer begreber som fordomme, stereotyper og diskrimination. Til venstre på siden er der et link til nogle Arbeitsblätter, men de henvender sig til unge over 15 år.
Som altid anbefaler jeg, at man tjekker undervisningsmidlerne grundigt igennem før man bruger dem, og at man overvejer, om de nu passer til den klasse, man skal undervise. For eksempel er der voldsomme scener både i Napola og i Die Welle.
Skriv gerne, hvis I har kommentarer eller andre undervisningsforslag til emnet.
