Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Maskinoversættelse og rugbrødsarbejde
Millioner af mennesker bruger hver dag Google Translate (GT), herunder også vores elever. Resultatet er ikke nødvendigvis en god oversættelse. Alligevel bliver Google Translate brugt og en del elever mener, at det er et nemt værktøj.
Foto: coop/madpyramiden
Spring over, hvor gærdet er lavest
Mine elever arbejdede sidste uge med tyske opfindelser. Vi skulle læse en tekst om chokoladen Ritter Sport. Teksten var ikke nem og inden teksten skulle læses og oversættes, arbejdede vi med gættestrategier, quizlets, lytning i små bidder, “ordsalat”, krydsord og “hangman”. Teksten var også glosseret. Alt forarbejdet var gjort grundigt og eleverne blev guidet og stilladseret til mindste detalje. Synes jeg. “Prøv nu at oversætte et afsnit af teksten”, sagde jeg i sikker overbevisning om, at eleverne, efter forarbejdet, havde gode forudsætninger og gav dem nogle minutter til det. Omkring 45 sekunder senere siger to elever; “vi er færdige”. Jeg kiggede på deres arbejde og vidste med det samme, at GT havde været brugt. På ingen tid kan eleverne kopiere tekst ind i GT og derved få en oversættelse og eleverne synes overhovedet ikke det er besværet værd at arbejde med alle strategierne, når man bare kan bruge GT.
Hvad gør man så?
Jeg prøver ofte at lade eleverne arbejde med aktiviteter, hvor computeren ikke skal bruges - lytte, gætte, sange og gennemarbejdede chunks og sætninger, der (måske) kommer til at sidde på rygraden. Men computeren er ikke til at komme udenom og GT går ikke bare væk. Eleverne er tit frustrerede når de ikke lige kan oversætte eller skrive lange sætninger på tysk og jeg prøver hele tiden at minde dem om at “perfekt” ikke er vejen frem (og at GT slet ikke er perfekt). Når vi arbejder på computeren, der jo også er kommet for at blive, beder jeg altid eleverne om at have en ordbog åben så de kan bruge den. Eller spørge mig. GT er “no go” og “rugbrødsarbejdet” er nødvendigt.
At kende et sprog
Hvad betyder det at kende et sprog? Det er et spørgsmål man kunne tale med sine elever om. Er det når vi lytter, læser, taler, konstruerer sætninger osv. eller kan vi lære et sprog at kende via en maskine? Lidt måske - selv tror jeg på “rugbrødsarbejdet”, de gode hjælpemidler, træning og gentagelser og den fortsatte dialog med elever og forældre om hjælpemidler.
