Blog

Den mundtlige afgangsprøve i tysk - udvalgte refleksioner

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Bjarne Czeloth er Folkeskolens tyskrådgiver og Rikke Hjort Hvillum er franskrådgiver. Deres opgave er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte dem, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: Du kan skrive til Bjarne Czeloth på bjarneczeloth@gmail.com og Rikke Hjort Hvillum kan du komme i kontakt med på rikkehjorthvillum@gmail.com

Hvert år, begyndende cirka i marts-april, ændrer forskellige faglige grupper på Facebook karakter. Der begynder i højere grad at dukke spørgsmål om afgangsprøverne op. Således også i tysk. Hvad med at vende det om, så vi drøfter spørgsmålene i starten af skoleåret?

Kan vi gøre noget ved bekymringerne?

Jeg synes, at prøverne er vigtige, og at de kan bidrage med noget positivt til fagene - også til tysk. De kan også bidrage med noget negativt. En af vores mange opgaver er at arbejde med prøverne på en fornuftig måde. Så kan vi måske afmystificere prøverne uden at vi fjerner deres vigtighed og deres betydning. I tysk bliver det for eksempel understreget i prøvevejledningen, at “elevernes sprog er et intersprog, det vil sige “et sprog, der er på vej” …”, og “Det er i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til, frem for manglerne.” Det ser jeg som en opfordring til en positiv og anerkendende tilgang til elevernes sprogudvikling.

I den daglige undervisning kan man forsøge at arbejde på en måde, som peger hen imod den mundtlige afgangsprøve. Sandsynligheden for at ens elever så bliver utrygge, når prøven nærmer sig, bliver alt andet lige mindre. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Når jeg arbejder med et tema i 9. klasse og til dels også i 8., afslutter jeg med at eleverne skal vælge et underemne og udarbejde en disposition. Dispositionerne bruger vi til at holde oplæg på forskellige måder. Alt efter hvornår i forløbet det er, hvilke elever der er tale om osv., kan det foregå i større eller mindre grupper, eller foran klassen. Med udgangspunkt i dispositionerne kan man tilrettelægge forskellige samtaleøvelser.

Hvis jeg i løbet af skoleåret arbejder med fire til fem forskellige temaer, ender det med, at mine elever har fire til fem forskellige dispositioner, som de kan arbejde videre med i prøveforberedelserne. De har også arbejdet med ordforråd og tekster i forhold til de forskellige emner, samt trænet deres mundtlighed. Og så kan jeg sige til mine elever, at til prøven skal de bare gøre det, de plejer at gøre.

Er det “teaching for the test"?

Man kan måske hævde, at det, at arbejde på den måde sigter målrettet mod den mundtlige prøve i tysk. Men måske gør det ikke så meget. For sådan, som jeg ser det, er der en god forbindelse mellem prøveformen, mellem tyskfagets formål, som man kan læse her https://emu.dk/grundskole/tysk/formaal?b=t5-t14, vurderingskriterierne, som man kan læse i prøvevejledningen, og den måde, man ville kunne bruge tysk på i autentiske sammenhænge. Blandt andet er der i prøvevejledningen fokus på kultur- og samfundsforhold, egne meninger og holdninger, samt kommunikationsfærdigheder. 

Skoleårets, samt elevens prøveforberedende arbejde giver mulighed for at kunne gå til afgangsprøven med en form for sikkerhed - for man har prøvet det før.

Skal vi tage prøvevejledningen ved hornene?

I det kommende skoleår vil jeg forsøge at arbejde med prøvevejledningen på en anden måde. Jeg vil læse den grundigt igennem, og så vil jeg forholde mig kritisk til den, sådan at der opstår spørgsmål. De spørgsmål vil jeg stille til mine kolleger - både de nære kolleger, og dem, jeg møder på de sociale medier. Vil du være med? Så sætter vi i gang efter ferien.

God sommer :-)

Powered by Labrador CMS