En sang er en sang er (ikke) en sang

Indrømmet, smag kan diskuteres fra nu og i al evighed, men når det kommer til repertoirevalg for en skoleklasse, er der visse ting, der skal tages højde for. Så er en sang en sang? Ikke helt. Som markør og pejlemærke er underviserens rolle at finde en hårfin balance mellem det opdragende og det inspirerende. Det lyder måske paradoksalt, men i mine øjne er det to sider af samme sag.

Giv publikum hvad de (tror) de vil have

Helt grundlæggende er der som i alle andre fag et dannelsesperspektiv, der skal tages i betragtning. Desværre er der i musik en underliggende forventning om, at den også skal underholde. Det gør det i vid udstrækning nemt at falde i fælden ”billige point er gode point” og så er man lige vidt. Så er en sang bare en sang; overstået, videre. En grundig og indlevende introduktion kan til hver en tid få børnene med på snart sagt hvad-som-helst. Børn hælder ofte til det trygge og det velkendte, men egentlig vil de gerne have luft under vingerne.

Genklang

De fleste gode sange, kogt helt ned til essensen, er 10 procent inspiration, og 90 procent håndværk. Det gør skam ikke noget, hvis inspirationen har været der og håndværket er i orden. For at vende tilbage til min indledning kan det jævnføres tanken om det opdragende og det inspirerende. Eleverne skal også vide, at musik ikke bliver trukket ud af tynd luft, men har en form og et indhold, der kræver fordybelse og forforståelse. Man kan vænne sine elever til meget, hvis bare man er klar på at tage kampen op, når der bliver rynket på næsen. For hvis der er noget børn har næse for, så er det en god sang. De ved det bare ikke altid selv.