Folkeskolens musikrådgiver
Blog
Når man skal sælge sand i Sahara
Hvis vi skal have fagre ny verden med på legen, bliver os med de ”bløde” fag, nødt til at se ud over vores fagligt stolte, sarte næsetip, og tale det sprog regnedrengene forstår.
Mørkemænd. Resultatkontrakter. Ord der fyldte meget i debatten i og omkring lærerlockouten i 2013. Konkurrencesamfundet er en realitet, og alt det overflødige (læs: det kreative) er efterhånden blevet sendt til tælling eller i skammekrogen.
Limen der binder de løse ender sammen
Hvor er det så lige at musikundervisningen, og de øvrige kreative-musiske fag, passer ind? Musik – den bløde, usynlige enhed der ikke er andet end en lille satellit i hyggeprojektuniverset. At skulle overbevise en cost-benefit analytiker om at købe lige netop denne vare, er lidt som at sælge sand i Sahara. Indrømmet, det er de færreste ”kunstnere”, der behersker denne egenskab uden at få koldsved og nervøse tics. Men en overskrift, i et internt notat vel at mærke, kunne være, at musik er limen der binder de løse ender sammen.
Et spørgsmål om formulering
Hvis vi skal have fagre ny verden med på legen, bliver os med de ”bløde” fag, nødt til at se ud over vores fagligt stolte, sarte næsetip, og tale det sprog regnedrengene forstår. Kalde det strategi i stedet for mavefornemmelse. Kalde det gode resultater i stedet for god energi. I sidste ende: hvad har vi at miste, hvis blot vi får vores ideer og visioner igennem. Det er bare et spørgsmål om formulering.
Alle gode gange tre
Vi skal gøre det indlysende og klart for dem, der sidder på midlerne, at musik kan fremme faglige kompetencer på lige fod med de etablerede fag. Der er blevet skrevet mangt og meget om den såkaldte ”transfer-effekt”, altså ét fags evne til at gå over egne breder, og påvirke de andre. Jeg skal ikke gå videnskabeligt til værks i min salgstale, men min erfaring viser, at musik både er inde at røre ved den sproglige bevidsthed (formulering og udtryk gennem sang), den matematiske /logiske/systematiske bevidsthed (musikalsk analyse og teori), og ikke mindst, den kollektive relation. Kan man synge sammen, være stille sammen og lytte til musik sammen, skærpes evnen til at tænke sig selv ind i en helhed, hvor ens omstillingsparathed konstant sættes på prøve og udvikles. Det må da selv en fra Finansministeriet kunne finde en vis tilfredsstillelse i.
