Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Sofies hemmelighed

Fra det øjeblik børnene træder ind og til de forlader musiklokalet, har vi vores helt egen dagsorden langt væk fra dagligdagens trummerum og det almindelige pensum.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sofies mor: ”Hvem er det, skat?”

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Sofie: ”Det er David, min musiklærer!”

David: ”David, Sofies musiklærer”

Sofies mor: ”???”

Det er nogenlunde sådan her de fleste uplanlagte møder med mine elevers forældre foregår. I kraft af min rolle som ”kun” musiklærer langt væk fra klasselærerposter og andre nøglepositioner ender det ofte ud i den slags samtaler. Mere om det senere.

Der var engang

Det hele begyndte nok allerede tilbage i 1999, da jeg dimitterede som AM’er (Almen Musiklærer) fra DKDM (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium). Her stod det skrevet i stjernerne, at skulle jeg undervise, ville det enten være en-til-en eller i små ensembler i musikskoleregi. Konservatoriet gav mig et solidt fundament udi musikalsk teori og praksis, men skolevæsenets buzzword ”didaktiske overvejelser” skulle jeg lede længe efter, i hvert fald som det var dengang.

Under radaren

Historien om hvordan jeg, trods alle odds, blev underviser på en skole, vil jeg ikke indlade læseren på, men her står jeg 18 år senere, nu med de didaktiske elementer inkorporeret i mine overvejelser. Alligevel befinder jeg mig i et underfundigt grænseland, hvor jeg på den ene side går til lærermøder, drikker kaffe med mine kolleger og deltager i skolens arrangementer, samtidig med at jeg bevæger mig uvirkeligt rundt i mit eget lille univers.

Det er påfaldende sjældent, jeg får henvendelser fra forældre, ris som ros, og hører jeg noget, er det som oftest på grund af en tandlægetid midt i timen. Men når først klaveret spiller, er det en effektiv kur mod den økuller, manglende forældrekontakt kunne forårsage. Fra det øjeblik børnene træder ind og til de forlader musiklokalet, har vi vores helt egen dagsorden langt væk fra dagligdagens trummerum og det almindelige pensum. Min tilværelse under radaren har sit eget gyldne skær.

Powered by Labrador CMS