Velkommen til den grå skole

I gamle dage, altså sådan i helt gamle dage, var der den sorte skole. Her var det kæft, trit og retning, en hulens masse udenadslære og ikke mindst revselsesretten. Siden er der blevet blødt godt og grundigt op, og heldigvis for det ...  

På rad og række

Og dog! 3. årgang på min skole har i denne uge arbejdet med ”Gammel Skole” som tema. Det gav stof til eftertænksomhed, i særdeleshed da samme årgang troppede op til morgensang på rad og række i deres stiveste puds. De andre børn sad i salen med åben mund og polypper og iagttog dette felttog af disciplin. Sjældent har vi afviklet og oplevet så rolig og smuk en morgensang. Min empatiske kollega ved projektoren var desuden mand for, at alskens klassikere fra vores morgensangsrepertoire fik luft under vingerne. Det hele var så gammeldags og så fantastisk.  

Støvet historie og gamle fotos

Hvad denne æstetik angår hører den naturligvis til i et andet århundrede. Jeg elsker den moderne popmusik, men der findes heller ikke noget bedre, end at nørde støvet historie og gamle fotos.

Når det kommer til musikundervisningen, skal der også være rum for den klassiske dannelse og skønsangen. Noget er gået tabt fra den gamle skole, og dette noget, kan vi give en renæssance. Mange børn, oplever jeg, higer efter god gammeldags ro og orden. De får ondt i maven af tidens tiltagende støjniveau, som vel næppe var så udbredt ”dengang”.   Blander man sort og hvid, får man grå. To yderligheder der mødes på midten i skøn forening. Lad os tage det bedste fra begge verdener. I mangel af bedre navne, kunne vi kalde det, ”Den grå skole”.