Faglig rådgiver Janne Skovbjerg ærgrer sig over, at der ikke er meget nyt om Kristendomskundskab i den nye folkeskoleaftale.

Lærer: Kristendomskundskab er stadig et glemt og underprioriteret fag i den nye, store folkeskoleaftale

Der er desværre ikke tænkt mange tanker om kristendomskundskab i folkeskoleaftalen, skriver faglig rådgiver Janne Skovbjerg.

Publiceret Senest opdateret

Sætningen ramte lige ind i hjertekulen: Folkeskolens prøver reduceres med to. Et kort øjeblik tænkte jeg, at nu røg kristendomskundskab endnu længere ned af prioriteringslisten.

For det er ingen hemmelighed, at faget, i hvert fald i udskolingen, har fået en (lidt) højere prioritet, siden det i 2007 blev prøvefag. Her er kommet større fokus på fagets indhold og at der skal være uddannede lærere til faget.  

Så galt gik det heldigvis ikke. Tværtimod kommer den nye folkeskoleaftale ikke til at betyde det helt store for kristendomskundskab. Desværre, har jeg lyst til at sige. For faget trænger i den grad til at blive prioriteret ude på skolerne.

Faget vil forsætte med at være nedprioriteret

Faget får ikke flere timer (desværre) og prøven er, som den plejer - dog med seks fag i udtrækspuljen i stedet for fem.

Med lidt god vilje kan man argumentere for, at kristendomskundskab er blevet en smule mere ligestillet med for eksempel engelsk, når skriftlig engelsk bortfalder og mundtlig engelsk bliver et udtræksfag. 

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Men i realiteten bliver faget formentlig ved med at være nedprioriteret. Dels på grund af det meget lave timetal i udskolingen, og dels fordi det højst sandsynligt ikke bliver det fag, der anses for vigtigt, når skemaet skal lægges for de elever, der med den nye aftale får mulighed for at kommer i juniormesterlærer.

Der, hvor vi kommer til at se forandringer, er formentlig i arbejdet med fagfornyelsen og fagenes indhold.

Mit håb er, at nye fagformål og kompetencemål bliver gode redskaber, vi kan styre vores undervisning efter. Samt at det kommer til at gøre op med detailstyringen af undervisningen, og forhåbentlig giver lidt mere plads til fordybelse. 

Spændende, om AI skal integreres i kristendomskundskab

I folkeskoleaftalen står der også, at teknologiforståelse skal integreres i udvalgte fag i folkeskolen. 

Den del er jeg meget spændt på, for hvordan skal vi integrere det i kristendomskundskab? 

Er det ved at bruge AI til samtaler med Jesus eller Muhammed? Eller skal vi printe religiøse genstande? Det skal blive spændende at se, om der kommer et inspirationskatalog, der også omfatter vores fag. 

Derudover er der også blevet afsat 2,6 milliarder til forbedring af skolernes faglokaler. I bedste af alle verdener ville jeg tro, at pengene ville muliggøre et kulturfagslokale med genstande og modeller, vi kunne bruge i undervisningen. Men den tanke er så urealistisk, at jeg bare parkerer den med det samme. Hver en krone kommer alt andet lige til at til de praktisk-musiske fag.

Summa summarum - kristendomskundskab er (næsten) business as usual.