Mikroskopi i biologi: Man kan få ornesæd i bytte for et par roulader Der er mange forløb, hvor det at kigge på sæd helt naturligt kan indgå, skriver Anders Slotved.
Dataopsamling: Efter fondsansøgningen fik vi nyt udstyr For nogle år siden var det obligatorisk at anvende dataopsamling i forbindelse med undersøgelser. På nogle skoler blev de verdensmestre i at bruge selv de mest håbløse systemer og på andre gav de op.
Naturfag: Sæt disse naturfænomener i kalenderen for 2025 Når der er mulighed for at opleve naturfænomener, må årsplanerne tilsidesættes. Her er dog tre begivenheder, som allerede nu kan indtænkes i næste års undervisning.
Styr på kemikalierne?: Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Arbejdstilsynet ville have sagt Sådan rydder du op og smider skolens og naturfagenes kemikalier ud på en forsvarlig måde.
En lektion er faktisk nok til at sætte fyrværkerisikkerhed på skoleskemaet Sidste nytår kom 192 personer akut til skade pga. fyrværkeri. Heraf var der 34 alvorlige skader. Børn fylder stadig i statistikken, og desværre sker mange af skaderne, når de selv antænder fyrværkeriet. Endda helt op til omkring 90 procent ved de 11-14 årige.
Har den fællesfaglige naturfagsprøve dræbt elevernes nysgerrighed og lyst til naturfag? Igennem en årrække har det tekniske gymnasium (HTX) mærket et markant fald af ansøgere. Interessant er det, at faldet startede efter den fællesfaglige naturfagsprøve blev indført, og faldet er kun blevet større siden. Er der en sammenhæng, eller er det blot et sammenfald?
Sådan giver du biologi og geografi mere plads i "strålingsemnet" i fællesfagligt naturfag. Endnu engang skal vi til det - strålingsemnet i fællesfagligt naturfag. Og som ikke-fysiklærer har jeg igen trukket det korte strå; tre uger med fotosyntese, hudkræft og ozonlaget, men denne gang skal det være slut, så her kommer nogle idéer til, hvordan biologi og geografi får mere indflydelse.
Sådan arbejder du med blod og laboratoriesikkerhed i biologi Blod og biologiundervisning er to ting, som på mange planer går hånd i hånd. Desværre oplever jeg i min lærer-omgangskreds, at det helst ikke er noget, som skal gennemføres med praktiske øvelser, men derimod kun teori, og det er ærgerligt og en fejl.
Er kunstig intelligens i fællesfagligt naturfag en ven eller fjende? Kunstig intelligens fylder allerede rigtigt meget i den daglige undervisning, eleverne har fundet ud af, at de kan spare tid ved at få AI til at gøre arbejdet. Men hvilket potentiale kan det have i den fællesfaglige prøve, og er det værd at inkorporere?
Sådan udnytter du efteråret til at undervise i systematik Der findes mange fremragende undervisningsforløb om systematik, men det kan være svært at gøre anvendeligt for eleverne. Heldigvis er det efterår, for så kan vi komme på svampetur.
Opstartsideer til naturfagsundervisningen Her kommer ideer, som kan bruges i de første timer af naturfagsundervisningen, når et nyt skoleår begynder på mandag. Mine eleverne skal arbejde med mindmaps og klassifikationer, først analog dernæst digitalt. Ideen kan bruges både i natur & teknologi, samt overbygningens 3 naturfag.
Prøveperioden 2024: Hvorfor går de samme 6 fokusområder igen og igen? 8 censordage på 4 forskellige skoler har været en del af min maj og juni. Vanen tro har jeg oplevet dygtige, innovative elever og andre elever, der af forskellige årsager ikke var forberedte. Hele karakterskalaen har været i brug, og de fire naturfagskompetencer er stadig i spil på vidt forskellige niveauer fra skole til skole.
Hvem er vigtigst? Den person som kan bruge GeoGebra, eller den person som kan bruge pæleboret? Fra politisk side debatteres om praksisfaglighed, som ny praktisk og aktiv tilgang til læring. Mine elever giver ikke meget for begrebet, de vil bare på STX, men en opgave vi løste sammen i sidste uge, rokkede dog ved deres forståelse af ungdomsuddannelserne. Mette Mellerup
”Så har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå” Hvis jeg havde millioner af kroner til at investere i folkeskolens naturfag, så er jeg ikke i tvivl om, hvordan de skulle bruges. Jeg ville tage udgangspunkt i mine elevers og min egen hverdag, og forbedre den. Hvad mangler vi? Et natur- og teknologilokale, et Makerspace, et drivhus, en tipi og TID til udvikling samt implementering af nye tiltag fx STEM-forløb. Mette Mellerup
Lærer: Kan det virkelig passe, at jeg skal give standpunktskarakterer på en mavefornemmelse? Det er indviklet og alt for tidspresset at give standpunktskarakterer i naturfagene, skriver lærer Mette Mellerup. Derfor leder hun med lys og lygte efter andre naturfagslærere, der har knækket koden til karaktergivningen. Mette Mellerup
Naturfagslærer gennemgår folkeskoleaftalen: Det er tragisk, at natur/teknologi skal fylde så lidt i indskolingen Faglig rådgiver Mette Mellerup har kigget på delene om naturfagene i den nye folkeskoleaftale. Flere steder bekymrer teksten hende. Mette Mellerup
Hvad skal du opleve på den årlige naturfaglige fætter/kusine fest? Onsdag og torsdag i uge 12 mødes over 1650 deltager til BigBang konference i Odense. Naturfagskonferencen er fyldt med inspiration fra oplæg, workshops, keynote speakers, messestande, værksteder og snak, netværk, idegenerering, sparring plus forkælelse med lækker mad, gratis materialer og gode kollegaer/venner. Mette Mellerup
Skal al naturundervisning være kompetencebaseret - eller er det ok med lidt gammeldags ind i mellem? Det burde det i forhold til Fælles mål – men det sker bare ikke hos mig. I denne uge er jeg i gang med et forløb, som er gammeldags og ikke vinder nogen priser i moderne undervisning. Men sådan er hverdagen nogle gange i folkeskolen. Mette Mellerup
Tak for snakken, uge SEX En helt igennem skøn uge med grin, gode trygge relationer og læring – der huskes resten af livet. Men også en uge, der har fået refleksionerne til at stå i kø … For hvad er det for en (manglende) viden om pubertet, udvikling og reproduktion, som vi sender de unge mennesker ud i livet med? Mette Mellerup
Naturfag med hele kroppen Hvornår har dine elever sidst haft fokus på at bruge deres krop i naturfagsundervisningen? Har vi glemt denne resurse i den kompetencevendte undervisning, hvor undersøgelseskompetencen er løbet med opmærksomheden de sidste mange år? Mette Mellerup
Aktuelt undervisningsforløb med fokus på naturvidenskabens nyhed fra 2023 I disse dage fyldes undervisningen med nytårstaler fra Dronningen, statsministeren og børnenes nytårstale. Der lyttes, debatteres, skrives og læses. Her er et bud på 2023 fra naturvidenskaben, og hvordan den kan omsættes til undervisning. Mette Mellerup
Hvad skal du give dig selv i julegave i år? Juleferien har meldt sin ankomst. Det er tid til at stoppe op og reflektere over lærerlivet. Måske det er nu, at man kommer frem til at skifte skole, skifte branche eller måske nu, at man får inspiration til at investere i sig selv – som lærer og som menneske. Mette Mellerup
Folkeskolens naturfagsrådgiver: Julen er traditionernes tid December måned er fyldt med traditioner på landets skoler. En tid, hvor magien fylder elevernes øjne, en enkelt tåre fylder hos den garvede naturfagslærer, juletræer med pynt fylder gangene og juleferien venter lige om hjørnet. Mette Mellerup
Kan modelleringskompetencen hjælpe fremtidens klimaudfordringer? Overskriften er nok lidt kontroversiel, og det direkte svar vil for mange være nej. Men jeg har tænkt over dette perspektiv en del gange i undervisningen i den senest tid. Og er kommet frem til at eleverne får nye kompetencer med fra naturfagsundervisningen. Mette Mellerup
Lærer dybt bekymret for elevernes naturfaglige kunnen Den 1. november var der inviteret til konference hos Novo Nordisk fonden. De havde i samarbejde med Villum fonden, og NAFA indbudt til en dag med fokus på faget natur/teknologi. Faget blev belyst fra forskellige vinkler i uddannelseskæden, og diskussionen gik lystigt i paneldebatten. Mette Mellerup
Inspiration til din naturfagsundervisning Tænk hvis der var et sted, hvor nogen havde samlet links til naturfagsundervisningen! En oplagt ide til Astra eller et fondsprojekt. Mange fagteams har deres egne samlinger af links og nogle lærer har også deres egne fantastiske samlinger. Mette Mellerup
Lærer: Efter at have læst mig gennem hele skoleudspillet sidder jeg tilbage og tænker: hvem er elefanten? Folkeskolen skal sættes fri, og der skal være plads til ro og fordybelse. I regeringens udspil ”Forberedt på fremtiden 2” er initiativerne for folkeskolen samlet i 5 overskrifter med 35 underpunkter. Og denne gang er der en ide om, at tiltagene ikke er gratis, så der er afsat penge … Mette Mellerup
Håbløsheden løber i mine blodårer, Tesfaye Budgetændringer, besparelser, effektivisering, mellemformer, inklusion, skævvridningspulje, gennemsnitslønninger, lønsats, tildelingsmodel, millioner, fyringer, budgetår, kommunalt budgetforlig, byrådet, håbløshed … Mette Mellerup
Wauw – er der naturfagsdag hvert år? Naturvidenskabsfestival, naturvidenskab, fællesskab, oplevelser, glade elever og kollegaer. Det er opskriften på torsdag i uge 39 på Sølystskolen i Silkeborg. Mette Mellerup
Glæden skal fylde i undervisningen - og skarp retorik i debatten 2,5 uge inde i skoleåret er mine fokuspunkter klare for dette år. Undervisningen skal være fyldt med undring, glæde og oplevelser. Samtidig skal retorikken i debatten i ALLE medier være skarp, og vi skal turde at blande os. Undring, glæde, oplevelser og skarp retorik har min absolutte første prioritet i dette skoleår, og jeg håber at kunne få mange med de tre fokuspunkter. Mette Mellerup
Praksisfaglighed, trivselskomite, skærmpolitik, besparelser, skolevægring eller afskaffelse af prøverne – hvad bliver omdrejningspunktet i debatten for dette skoleår? Det nye skoleår er i gang. Både statsministeren og undervisningsministeren var til første skoledag og så den forventningsfulde glæde i børnehaveklasseelevernes øjne. Et skoleår med adskillige dagsordner både politisk, på den enkelte skole og hos den enkelte lærer. Mette Mellerup
Folkeskolens naturfagsrådgiver skal på Sorø-møde: Har du vigtige pointer, der skal med? Den 3. og 4. august 2023 bliver dette års Sorø-møde afholdt. I år er det med fokus på folkeskolens fag, indhold og prøver set fra forskellige vinkler og perspektiver. Deltagerlisten er lang, og prominente gæster er inviteret. Børne- og undervisningsministeren har desuden valgt at invitere nogle af ministeriets faggrupperne med til mødet, som skal repræsentere praktikker delen ved mødet. Mette Mellerup
Afgangsprøven: Tak til Kalle, Oscar og Oskar Den fællesfaglige prøve i naturfag er overstået for landets 9.klasses elever. Til den mundtlige obligatoriske prøve har eleverne givet sig i kast med problemstillinger, som skal besvares med arbejdsspørgsmål fra biologi, geografi og fysik/kemi. Og så skal det hele lige være kompetencevendt – for bedømmelseskravene ligger indenfor undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Mette Mellerup
Hvornår bliver debatten om læsning i naturfag nuanceret? I disse dage er læsning på alles læber i skoleverdenen. Nye dårlige læseresultater for danske elever i Pirls-undersøgelsen fylder på Folkeskole.dk, nyhederne og de sociale medier. Skolereformen og Corona fylder i debatten. I dette indlæg sætter jeg fokus på læsningen i naturfagene. Mette Mellerup
Censormateriale: Pivgodt eller vanvittigt dårligt? I disse dage fyldes indbakker og postkasser med censormateriale. Synopser, outline, mundtlige prøveoplæg, problemstillinger med arbejdsspørgsmål, ukendte spørgsmål, pensumlister er blot nogle af de begreber, som fylder hos overbygningslærerne i denne tid. Mette Mellerup
Evaluering i naturfagene: Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt Evaluering i naturfagene er hot. NAFA, Astra, STUK - alle taler om evaluering i naturfagene. Det skal gerne være formativt og kompetencevendt. I dette indlæg er der inspiration til kurser, materialer og refleksioner. Mette Mellerup
Forår, fuglefløjt og fagfordeling: Hvad er fair for alle? Forårets vejr er omtrent lige så uforudsigeligt, som fagfordelingen er rundt på landets skoler. Hvad er en god og fair fagfordeling? Skal fagfordelingen være åben eller lukket? Hvilke parametre skal vægtes ”få-lærer”-princippet, høj faglighed eller andet? Skal det stærkeste hold sættes eller skal der være plads til alle? Folkeskolens naturfagsrådgiver lægger op til debat. Mette Mellerup
På tur med Tina, Andreas, Eske og Mattias T At være sammen med sine bedste kollegaer, få fyldt rygsækken op med oplevelser, faglig forkælelse, nye ideer og møde nye mennesker. Det lyder som starten på et job opslag i den private sektor, men det er det ikke… Mette Mellerup
Hvad er signifikant i et lærervirke? Hvilke parametre er væsentligst for at eleverne lære og trives? Er der parametre, som går igen uanset fag, klasse og alder? Er dette ens for alle lærere, eller ser vi forskelligt på, hvad der skal være fokus på i en klasse? Mette Mellerup
Ratepensioner og coronavaccinationer Kan emnet spærre for læring? JA og det kan ikke blot spærre, men også blokere. Jeg havde egentlig glemt dette aspekt i undervisningen. Blev selv udsat for en situation, som fik alle alarmklokker til at ringe. For er jeg dygtig nok til at vælge emnerne til undervisningen? Mette Mellerup
Kære Mattias Tesfaye Aldrig har vi haft mere brug for DIG. Dine beslutninger bliver betydningsbærende for Danmarks børn og unge. Dine ideer og love bliver signifikante for landets fremtid. Og vi har brug for at du - ligesom os- arbejder hurtigt, meget hurtigt. Mette Mellerup
Få nu styr på dine ting… Det er mig en gåde, hvordan elever kan komme i skole uden penalhus og strøm på deres pc. I torsdags brugte jeg uforbeholden lang tid på at finde blyanter mm til eleverne, og til sidst fik jeg bare nok… Mette Mellerup
Test dig selv og dine kollegaer Hvad kræves der af eleverne, når de skal afslutte naturfagene til de skriftlige udtræksprøver? Hvad er det faglige indhold og niveau? Hvordan er prøvernes multimodalitet, og er der tid nok til at løse opgaverne? Prøv selv at tage de skriftlige prøver i naturfagene og prøv sammen med dine kollegaer i fagteamet. Det giver grobund for egne refleksioner og i naturfagsteamet. Mette Mellerup
Corona & glædeligt nytår Kære juleferie ! Er det mon muligt at få dig byttet - gerne til en ny ferie? Jeg ved ikke om jeg skal henvende mig på borgerservice, i en isenkræmmer, et byggemarked eller andet sted … Der er ikke lige et synligt byttemærke på min corona. Mette Mellerup
Videnskabsår22 en (jule)-gave til naturfagsundervisningen Videnskabsår22, ”Kometernes jul”, en YouTube-kanal forærer UTALLIGE TIMERS UNDERVISNING OG INSPIRATION. Et fantastisk univers kan åbne sig for dig og dine elever – god fornøjelse & glædelig naturfaglig december. Mette Mellerup
Podcast – ny og opkvalificerende viden til naturfagslærere NATURLIGVIS er historiefortællinger om videnskab og teknologi. Denne række af podcast omhandler (næsten) alle emner mellem himmel og jord samt Universet - og der kommer ofte nye afsnit. Lyt og blive klogere eller lad dine elever lytte. Mette Mellerup
Kære undervisningsminister Tillykke med valget! Når dronningerunden er afsluttet og lykønskningerne er over, så skal du trække i arbejdstøjet. Aldrig har vi haft mere brug for DIG. Dine beslutninger bliver betydningsbærende for Danmarks børn og unge. Dine ideer og love bliver signifikante for landets fremtid. Mette Mellerup
Planter vokser bedst nedefra Hvornår virker eftervideruddannelse i en lærergruppe? Hvorfor bliver alverdens projekter og tiltag ikke til en del af vores lærerDNA, men blot forbipasserende ildfluer? Hvordan er folkeskolen endt i et ”projekt-mareridt” fyldt med konsulenter? Mette Mellerup
Hvad kan Explainer på DR1 bruges til i undervisningen? På DR1 findes der et kort dokumentarprogram, som går i dybden med højaktuelle emner/temaer. Programmerne belyser et emne/tema med forskellige vinkler. Hvert program er 5-8 minutter og ligger på dr.dk. Naturfagene er rigt repræsenteret, og Explainer kan lige lidt ekstra i undervisningen. Mette Mellerup
Juleaften på en torsdag i uge 39 #naturvidenskabsfestival Når lysene tændes i elevernes øjne, koncentrationen emmer i alle lokaler, fællesskabet bogstaveligt kommer gående hånd i hånd mellem en 0. og 9.klasses elever og kollegaer fortæller, at de havde en fest – så ved man at årets naturvidenskabsfestivalsdag er VELLYKKET. Mette Mellerup
STEM – hvad og hvorfor? STEM er forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Er det et fag, en arbejdsmetode og/eller en didaktik? Hvordan skal de enkelte bogstaver forstås? Hvor mange af bogstaverne skal være i et undervisningsforløb, for at det er STEM undervisning? Skal vi undervise i STEM i folkeskolen? Mette Mellerup
Når ”gammel vin på nye flasker” pludselig giver mening Co-teaching med fokus på forskellige modeller, fælles planlægning, fælles fagligheder der skal sættes i spil, dette års fokusområde, synergieffekt, oplæg fra konsulenter! Gammel vin på nye flasker for de gamle rotter i faget, og et lidt træt mindset inden vi overhovedet var kommet i gang. Men denne gang tog jeg fejl… Mette Mellerup
Nyt skoleår – hvad byder du på? Efter utallige år i gamet, så har jeg stadig sommerfugle i maven i uge 31. Tankerne om det nye skoleår blandet med 1000 overspringshandlinger, manglende årsplaner og en fyldt kalender er de samme år efter år. Måske er jeg ikke alene om denne oplevelse i uge 31… Mette Mellerup
Hvad kræver det at få ryddet op, gjort rent og få faglokalerne til at stå knivskarpt til næste skoleår? Tid, hænder, en plan, ruller af sorte sække, rengøringsartikler, forplejning og kaffe er betydningsfulde faktorer i projekt ”knivskarpe faglokaler”. Samt en hjælpende hånd fra skolens pedeller. Mette Mellerup
Hvilke naturfaglige kompetencer sender vi afgangseleverne ud med i år? Dimissionsfester for afgangseleverne afholdes over det ganske land i disse dage. Vi holder taler for de unge mennesker – taler fyldt med anekdoter, historier, råd, poesi og filosofiske tanker. De er unge, smukke og hele livet ligger for deres fødder. En tid, hvor refleksionerne melder sig hos naturfagslæreren og tankerne kredser om de unge menneskers fremtid. Mette Mellerup
Vi blev alle som børn igen Sidste fagdag med to 9.klasser, ingen eksamensforberedelse, men derimod en opgave der gjorde, at vi alle fandt vores indre legebarn frem. Tværfaglighed fra matematik og naturfag gik op i en højere enhed. Designcirklen, Engineering, samarbejde, flow, faglig pointer, grin, bevægelse og en mindeværdig afslutning på naturfagsundervisningen blev summen af dagen. Mette Mellerup
Hvilke faktorer har størst betydning i vores lærerliv? Eleverne, kollegaer, ledelsen, glæden ved at undervise, frihed, udfoldelsesmuligheder, uddannelsesmuligheder, politiske signaler, samfundets strømninger eller noget helt andet... Mette Mellerup
Hvad er den optimale lektionslængde? 30, 45 eller 60 minutter? Dobbelt- eller enkeltlektioner? Skal der lægges lektioner til hele fagdage? Er der konsensus mellem, hvad der er pædagogisk / didaktisk bedst for eleverne, og hvad der er muligt i skemaerne? Mette Mellerup
Har du afprøvet elevproducerede spil i naturfagsundervisningen som evaluering? Både på 6. årgang i natur og teknologi og 9.årgang i naturfag har vi i den sidste tid haft vores elever til at producere spil omhandlende forskellige emner i naturfag. Spillet var stilladseret og eleverne kendte til kravene. Selve spillene havde en stor grad af frihed, hvilket kom til udtryk i stor diversitet i spillene. En suveræn opgave, hvor eleverne udviste et forrygende arrangement. Mette Mellerup
Holder du årsprøve, der ligner afgangsprøven? 1.april skulle 9.klasseseleverne have trukket deres fordybelsesområde i naturfag. Når eleverne ikke skal det – igen i år – skal vi så afholde årsprøver, der ligner afgangsprøven eller fortsætte med almindelig undervisning? Normalt har jeg en helt klar holdning til problematikker og opgaver i folkeskolen, men i dette spørgsmål er jeg simpelthen i tvivl! Mette Mellerup
Mine elevers perspektiv på den aflyste naturfagsprøve Da min skuffelse havde lagt sig efter at den obligatoriske mundtlige naturfagsprøve var blevet aflyst i 3. år i træk, spurgte jeg to af vores fire 9.klasser om deres synspunkter. Interessant at høre, så jeg spurgte dem, om de ville skrive deres synspunkter ned, så jeg kunne udgive dem i et blogindlæg. Det var de med på – så læs med og få et elevperspektiv på de aflyste prøver. Mette Mellerup
Praktikanter – en ekstraopgave, en hjælp til kommende kollegaer eller bare en økonomisk gevinst? Vores praktikanter har forladt skolen og taget tilbage til VIA. Nu sidder vi tilbage med spørgsmål! Er elevernes tid blevet spildt? Gjorde vi det godt nok som vejleder for de unge studerende? Vil vi sige ja til praktikanter næste gang? Vil vi gerne være kollegaer med de studerende en dag? Og mange flere tanker melder sig. Mette Mellerup
Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats? Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde. Søren Peter Dalby Andersen
Når undervisningen giver energi og smil på læben Bøvlet klasselæreropgaver, corona, skubbede møde, der presser sig på, planlægning af emneuge og skolefest, praktikanter og vejledning, vikartimer pga. forskellige omstændigheder – du sætter bare selv emner på, for at få de første linjer til at passe med din hverdag Mette Mellerup
Teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke Atomkraft havde jeg bare afskrevet, det underviser man jo ikke i for 1.-6.klasse. Derfor har jeg først nu læst en bog om sammenbruddet af atomkraftværket på Tjernobyl i 1986. Den har rystet mig i min grundvold. Det er ikke en fagbog og det er ikke en fiktionsbog. Det er en samling af konkrete interviews med mennesker berørt af katastrofen, skrevet som psykologiske portrætter og litterært bearbejdede monologer. Den viser så tydeligt, at teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke. Det handler ligeså meget om, hvem har magten til at bruge teknologien og hvordan reguleres den i det samfund, der bruger den. Trine Elisabeth Hyllested
Jeg ville sige ja: Bidrag til kortlægning af børn og unges science-kapital Er jeres skole inviteret til SCOPE - og overvejer I, om skolen skal deltage i undersøgelsen? Her er spørgsmål og svar, der måske kan hjælpe til at træffe en afgørelse.
Vigtig vejledning i slutspurten frem mod naturfagsprøven Har nødundervisningen spændt ben for fx praktisk undersøgende del af et fællesfagligt forløb, så eleverne ikke fik nok ud af det, kan det “udelades af prøvegrundlaget”, som det lyder i en ny vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, der i dag er sendt ud til alle skoler.
Fem typer af PBL-forløb Du har måske spekuleret på, hvordan du kommer i gang med PBL i teamet, men tænker også, at det er en stor mundfuld. Det følgende introducerer en model, du kan bruge til at udvikle et projektforløb. Så fat didaktisk mod! Søren Peter Dalby Andersen
Du kan stadig nå det - og glæd dig til Videnskabsår 22 Som optakt til Videnskabsår 22 blev der vist Kometernes Jul på TV2 . Der blev lavet en daglig eftermiddagsudsendelse i december på youtube. Den tog fat i aktuelle faglige emner, som tog udgangspunkt i julekalenderen, men samtidig formidler videnskab bredt ud. Trine Elisabeth Hyllested
2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister Kære Pernille Rosenkrantz-Theil Syv dage har nogle været tilbage i skolen. Dejligt, at være sammen med elever, kollegaer og ledelsen igen. Dejligt, at være tilbage i sit rette element – for mig mit elskede naturfagslokale. MEN… Hvad sker der for teststrategien på skolerne? Blev forældrene, eleverne og personalet ikke lovet to ugentlige test? En gang på skolerne og så en hjemmetest til eleverne og personalet? Mette Mellerup
Hvad er dit læringssyn? I dette blogindlæg kan du se en film, som forklarer vigtigheden af være sig bevidst om sit læringssyn. Søren Peter Dalby Andersen
Åbent brev til Børne- og undervisningsminister Kære Pernille Rosenkrantz-Theil I morgen begynder skolen igen – to dage hjemme med online undervisning. Derefter møder eleverne ind på alle landets skoler igen. Hvad er det for en skoledag eleverne møder indtil midt i pandemien? Mette Mellerup
Anderledes undervisning, højspændte lærere og vanvittige elevresultater Vol. 2 fra undervisningen i 8.klasse. De pivrøde øre er skiftet ud med en ægte stolthed og glæde på elevernes vegne. Vi vendte de elendige elevresultater og elevernes tilgang til egen læring og naturfag. Mette Mellerup
Det muliges kunst – nødundervisning, IGEN Hvad fyldes lektionerne med? Hvor lang er skoledagene? Driller teknikken? Er alle elever på – online? Er der normal undervisning eller nødundervisning? Hvad er en god dag i hjemmeskolen for eleverne? Mette Mellerup
Pitch et fagbegreb ved brug af de 4 naturfagskompetencer Ny undervisning ide, hvor eleverne får et centralt fagbegreb, tid til forberedelse og til sidst pitcher de begrebet foran klassen. I deres pitch skal de 4 naturfagskompetencer indgå. Mette Mellerup
Sandhedens time: Hvad har jeg gjort i min undervisning, så den er blevet hen ad ‘naturfag, som flere kan blive set i og se sig selv i’? I foråret blev jeg optændt af den hellige ild, da begrebet ‘science-kapital’ - efter min indledende skepsis - manifesterede sig for mig som et nyt lys at se naturfagsundervisning i. Intet mindre. Kan man nu næsten halvvejs inde i skoleåret se spor af den hellige ild - eller er den stille døet ud, kvalt af hverdagen?
Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater Eleverne blev præsenteres for et gennemarbejdet undervisningsforløb. Min makker og jeg var i den tro at alt gik godt, og læringskurven var opadgående. Så testede vi eleverne og fik piv røde øre – vi var total på røven! Mette Mellerup
Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater Eleverne blev præsenteres for et gennemarbejdet undervisningsforløb. Min makker og jeg var i den tro at alt gik godt, og læringskurven var opadgående. Så testede vi eleverne og fik pivrøde ører – vi var total på røven! Mette Mellerup
Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem - hvad betyder det for naturfagsområdet? I Astra har vi med nysgerrighed fulgt parterne i “Sammen om skolen” og deres indsatser for et forbedret evaluerings- og bedømmelsessystem. I fredags kom så resultaterne af anstrengelserne - og vi reflekterer her over, om det mon betyder, at naturfagsområdet er røget ned under stregen for, hvad politikere og beslutningstagere i øvrigt skal interessere sig for i fremtiden.
Handlekompetence kræver viden og indsigt Naturfagene befinder sig i en tid med stort fokus på naturfaglig kompetence, men hvordan balanceres viden og kompetencer? Ulla Hjøllund Linderoth
Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak … Hvem skal løfte opgaven? Hvem har den rette viden? Hvem har timer til opgaven? Hvem har interesse for denne opgave? Spørgsmålene står mere i kø end svarene. Mette Mellerup
Hvordan kan man få de modvillige elever med? - Når tværfaglige undervisningsforløb kan bygge bro mellem fag og elevernes følelser.
Kan man lære at nøjes? Hvis man er 80% forberedt til sine timer – er det så godt nok? Kan man lære at nøjes i sin undervisning – skal man lære at nøjes i sin undervisning? Hvis man hele tiden er bagud, kan man så miste arbejdsglæden? Mette Mellerup
Mette, hvad ønsker du dig? Et faglokale, TAK Fysik i fysiklokalet, musik i musiklokalet, hjemkundskab i køkkenet, idræt i hallen/boldbanen – natur og teknologi i klasseværelset!!! Hvis elevernes undring og nysgerrighed skal vækkes og holdes i live i naturfag, så skal det ikke ske i et klasseværelse. Mette Mellerup
Mød fremtidens Generation Foodies Kom og oplev et væld af forsøgsbarer og finurlige, innovative demonstrationer, når 300 skoleelever besøger Experimentarium og giver deres bud på bæredygtige fødevarer og produktion. Søren Peter Dalby Andersen
Når man kommer helt skævt fra start i det nye skoleår 12 års erfaring i folkeskolen, en tydelig voksen, fagligt og didaktisk funderet, gode kollegaer. Det var bare ikke nok for mig de første fire uger af dette skoleår. Utilstrækkelighed, manglende tid, søvnløse nætter, og en tur med tårer foran mine bedste kollegaerne, sådan har skolestarten været for mig Mette Mellerup
Hvordan vurderes elevers arbejdsindsats? Pernille Rosenkrantz-Theil vil give elever i 8. og 9. klasse karakterer for deres arbejdsindsats og ikke kun faglige standpunkt. Men hvordan skal vi vurdere en elevs arbejdsindsats? Søren Peter Dalby Andersen
PBL er fantastisk leg og dyb alvor I KlimaZirkus har vi erfaret, at projektbaseret læring muliggør en udvikling af faglig viden, færdigheder og karakteregenskaber, som er vigtige for at kunne navigere og trives i vores komplekse verden og hverdag. Når pædagogiske medarbejdere eksperimenterer med et PBL-projekt, er den generelle fortælling, at det giver børnene mulighed for at udfolde egne ideer, drømme og frie tanke. Eleverne melder tilbage, at de føler, at de kan gøre en forskel lokal, nationalt og globalt (Andersen, 2020). Søren Peter Dalby Andersen
Elever undersøger verden og det har de altid gjort! Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en videnspakke om undersøgelsesbaseret undervisning bl.a. i grundskolen. Jeg har selv været kritisk medlæser på den, det må siges med det samme. Alligevel vil jeg tillade mig at lave reklame for den her. Videnspakken består af et vidensnotat, inspiration til undervisningsforløb, en powerpoint til faggruppemødet med refleksionsspørgsmål og en podcast der formidler refleksionerne på lyd. Trine Elisabeth Hyllested
Hvad glæder du dig mest til i dette skoleår? Jeg glæder mig til fællesskaber, kontinuerlig undervisning, ture ud af huset, samarbejde med eksterne aktører, Big Bang, eksamener, daglig snak, nye teamkollegaer og sparring med dygtige kollegaer. Mette Mellerup
4 uger uden skolearbejde Ingen årsplaner, ingen undervisningsforløb, absolut INTET skolearbejde i denne ferie. Det har jeg ikke prøvet før. Troligt er tasken pakket med skolemateriale til alle de steder vi har ramt i løbet af sommeren, men intet er brugt – hverken skolematerialer eller pc’en. Mette Mellerup
Pendulet svinger mod … FERIE Hvilket skoleår, hvilken omstillingsparathed, hvilken opfindsomhed og hvilken mæthedsfornemmelse af folkeskolen. I mit liv som lærer har ferien aldrig været så kærkommen. Men hvorfor lige netop i år? Mette Mellerup
Citizen Science og kompetenceorienteret naturfagsundervisning på et sølvfad Masseeksperiment 2021: Giv dine elever en naturfaglig saltvandsindsprøjtning med relevant og autentisk naturfagsundervisning om indeklima og trivsel.
Hvad vælger dine elever efter 9.klasse? Sendes det samme antal elever til ungdomsuddannelser med fokus på naturfag efter sommerferien? Kan de gymnasiale uddannelseslinjer med naturfag mærke skoleår med corona? Sammen med corona har jeg fejlet – vores 9.årgang med næsten 100 elever har fravalgt naturfag i deres videre uddannelsesforløb. Jeg spørg mig selv igen og igen - HVORFOR? Mette Mellerup
Har jeg lidt et didaktiktab under Corona? Fagdag på 8.årgang. Idealistisk planlagt kun med undersøgelser. Faglokaler, materialer, hypoteser samt en lærer, som måtte sande et didaktiktab plus en rusten og uskarp tilgang til undervisningen. Mette Mellerup
Hvordan en podcast på små 30 minutter gav mig et helt nyt lys at se naturfag i 29 minutter og 49 sekunder med en podcast i ørerne i en testkø var alt, der skulle til: For det første fik jeg et par alvorlige spørgsmål at grunde over, der muligvis vil ændre min naturfagsundervisning for altid. For det andet fik jeg afmonteret min (fordomsfulde, viste det sig) skepsis over for begrebet ‘science-kapital’. Ja, og så passede det perfekt med den halve time, det tog at stå i kø for endnu en Corona-test.
Det er nu, progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC skal på dagsordenen “Skrive dagsorden til fagteam, husk progressionsbeskrivelser” står der i min kalender. Som naturfagsvejleder står jeg for at indkalde til fagteammøder, og der er lagt i kakkelovnen til, at sommerens seance kan dreje sig om at skabe ‘den røde tråd’ i naturfagene fra indskoling til mellemtrin og videre til udskolingen. Progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC er et konkrete materiale, vi kan tage fat i.
Fagfordeling: Man ved hvad man har, men ikke hvad man får Nu er det atter den tid på året, hvor fagfordelingen er i gang. Hvad skal der ske næste skoleår? Skal man have en ny makker? Hvor mange nye elever skal man have? Nye fag? Skal man bare fortsætte med de samme elever, fag og makkere som i år? Tanker, refleksioner, håb og drømme fylder altid mit hoved i fagfordelingsperioden. Mette Mellerup
Jeg holder af hverdagen, MEN En oplevelse af positive lærersind der krakelerer, manglende overblik, korte lunter, frustrerede elever, opgivenhed. At skulle forholde sig konstruktivt til nye regler, retningslinjer og skemaer uge efter uge. Hvornår er nok, nok?
Talentudvikling i praksis Hvordan arbejder grundskoler lige nu med talentudvikling? På årets Big Bang-konference var jeg facilitator for et oplæg på ‘talentsporet’, hvor jeg sammen med tre erfarne talentvejledere dykkede ned i konkrete praksiserfaringer fra skolelæreres daglige arbejde med talenter. Sessionen fungerede som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger, der allerede arbejder eller ønsker at arbejde med talent. Oplægget havde baggrund i Science Talenters nyligt publicerede antologi - Talent i praksis.
Talentudvikling i praksis Hvordan arbejder grundskoler lige nu med talentudvikling? På årets Big Bang-konference var jeg facilitator for et oplæg på ‘talentsporet’, hvor jeg sammen med tre erfarne talentvejledere dykkede ned i konkrete praksiserfaringer fra skolelæreres daglige arbejde med talenter. Sessionen fungerede som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger, der allerede arbejder eller ønsker at arbejde med talent. Oplægget havde baggrund i Science Talenters nyligt publicerede antologi - Talent i praksis.
Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med naturoplevelser Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien som forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet. Trine Elisabeth Hyllested
Hvordan og hvorfor kan vi bruge naturen som læringsrum? Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien til forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet. Trine Elisabeth Hyllested
Øh – hvad? Karakter i naturfag, del 1 Igen et år uden afgangsprøver i naturfag, samt et år med en del online undervisning. Så hvordan giver vi eleverne retmæssige årskarakter? Og hvordan afgiver vi en retfærdig karakter i den fælles obligatoriske mundtlige prøve?
Naturoplevelser støtter naturfagsundervisningen Ifølge den nationale naturvidenskabsstrategi, der blev lanceret i 2018, skal forskningen give større indsigt i, hvordan elevers interesse for naturfag kan vækkes, og hvordan lærerkompetencer kan styrkes. Forskningsoversigten, jeg netop har udgivet, viser, at naturen gør en forskel. På den baggrund har jeg sammen med naturfagslærer Bastian Kuke Larsen udviklet fire undervisningsforløb, som du bare kan bruge. Theresa Schilhab
Rød tråd i naturfagene - konkret materiale at spinde den ud fra “Hvordan skaber vi en rød tråd i naturfagene på vores skole?” Jeg har aldrig været del af et fagteam, der ikke har haft dette oppe at vende. Og jeg har aldrig været med til, at vi er lykkes - hånden på hjertet.
Undervisningsidé til hjemmeundervisning, fysiskundervisning på skolen og til forskellige alderstrin Omstillingsparathed, ændringer, nye retningslinjer – det er vores dagligdag. Mange lærere har fra uge 11 online undervisning og fysisk undervisning på de samme dage. I hvert fald de næste to uger, for mon ikke vi skal omstille os igen tirsdag efter påske!? Her kommer en undervisningside, som kan bruges både online og i fysisk undervisning.
Når bæredygtighed bliver konkret-Den grønne rygrad Jeg stødte på dem her på Folkeskolen.dk og tænkte: et af de utallige akademikergenererede projekter, der skal inspirere folkeskolens underfinansierede undervisning. Det, som de var ved at lave, det er altså lavet før. Jeg skrev og henviste bedrevidende til en masse sites og sendte nogle af mine artikler. Det tog de dog ikke ilde op. Tværtimod- de kontaktede de mig for at jeg skulle holde oplæg for dem. Trine Elisabeth Hyllested
Når bæredygtighed bliver konkret-Den Grønne Rygrad Jeg stødte på dem her på Folkeskolen.dk og tænkte: et af de utallige akademikergenererede projekter, der skal inspirere folkeskolens underfinansierede undervisning. Det, som de var ved at lave, det er altså lavet før. Jeg skrev og henviste bedrevidende til en masse sites og sendte nogle af mine artikler. Det tog de dog ikke ilde op. Tværtimod- de kontaktede de mig for at jeg skulle holde oplæg for dem. Trine Elisabeth Hyllested
Når eleverne er bedre kørende end læreren – i hjemmeskolen Dyb respekt og stolthed over vores elever på 9.årgang. Deres arbejdsindsats, tilegnelse af viden og iver til stadig at lære på trods af COVID-19, hjemmeskole og aflyste eksamener imponerer mig dagligt. De er seje, tålmodige, omstillingsparate men også klar til at komme tilbage til virkeligheden.
Natur/teknologi er et forsømt fag Natur/teknologi er et fag, der introducerer bredt til det naturfaglige vidensområde og er alment dannende for 1.-6.klasse. Faget forsøger at skabe rammer for omverdens forståelse og lægger grunden til at arbejde med overbygningsfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Det er det største naturfaglige fag i folkeskolen med et anbefalet minimumstimetal på 360 timer. 29% af lærerne underviser i det, uden at deres ledere vel at mærke kan registrere dem som uddannede eller betragte dem som kvalificerede i faget på andre måder. I første til tredje klasse er procenten oppe på ca 35 % af lærerne, der underviser uden undervisningsfaglig uddannelse i faget (kilde kompetencedækning i folkeskolen, Uvm 2019/2020). -Hvad skal vi gøre ved det? Trine Elisabeth Hyllested
Natur/teknologi er et meget forsømt fag Natur/teknologi er et fag, der introducerer bredt til det naturfaglige vidensområde og er alment dannende for 1.-6.klasse. Faget forsøger at skabe rammer for omverdens forståelse og lægger grunden til at arbejde med overbygningsfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Det er det største naturfaglige fag i folkeskolen med et anbefalet minimumstimetal på 360 timer. 29% af lærerne underviser i det, uden at deres ledere vel at mærke kan registrere dem som uddannede eller betragte dem som kvalificerede i faget på andre måder. I første til tredje klasse er procenten oppe på ca 35 % af lærerne, der underviser uden undervisningsfaglig uddannelse i faget (kilde kompetencedækning i folkeskolen, Uvm 2019/2020). -Hvad skal vi gøre ved det? Trine Elisabeth Hyllested
Tak for udmeldingen – fra limbo til mavepuster Ingen naturfagsprøver i år – hverken de mundtlige eller skriftlige. I fredags kom den længe ventet udmelding fra ministeren. Det er jo bare et job som lærer – som lige får en anden præmis end først ventet, men da jeg læste nyheden, trillede tårerne ned ad mine kinder.
Naturfagsprøverne aflyses - igen! Overraskende er det måske ikke, men hvor er jeg oprigtig ærgerlig over, at begge naturfagsprøver i år aflyses. Udmeldingen kan få konsekvenser på flere planer. Ulla Hjøllund Linderoth
Afslutningen på dette skoleår – meld ud NU Kom så Mette & Pernille – VI SKRIGER på, at I melder ud om, hvordan dette skoleår skal afsluttes. Omstillingsparathed, ændringer og ny dagsorden kan lærere kapere, men uvished, venten og manglende viden kan trække alle kræfter ud af selv de mest slidstærke lærere.
En erfaringsramt takker af Jeg har siden 1990 været så glad for at være en del af lærerfællesskabet, som man jo er, når man er underviser, jeg har været mest på læreruddannelsen. Jeg har nu opgivet mit læreruddannelsesjob, for at søge et nyt liv og nye udfordringer i mit livs aften. Læreruddannelsen er, i de år jeg har været med, blevet halveret i undervisningstimetal (i hvert fald i de fag, jeg er en del af) og holdstørrelsen er fordoblet. Men de studerende, både de unge og de midaldrende, er stadig nysgerrige, interesserede, humoristiske, praktisk anlagte og villige til at eksperimentere, lege og diskutere. Trine Elisabeth Hyllested
Talent i praksis - Ny antologi om talentarbejde i den danske grundskole I den nye antologi ‘Talent i praksis - En antologi om didaktiske refleksioner og praksiserfaringer fra talentarbejde i den danske grundskole’ har Astras talentindsats Science Talenter samlet didaktiske refleksioner fra grundskolelærere, som alle er enten uddannede talentvejledere eller har undervist på Science Talenters og Københavns Professionshøjskoles fælles Talentvejlederuddannelse. Antologiens artikler har fokus på praksis og skal fungere som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger.
Naturvidenskabens ABC og progressionen i undervisningssystemet Tænk at være så privilegeret, at man kan få lov at være med til at udvikle Naturvidenskabens ABC! Selvom jeg har været meget engageret og meget kritisk overfor Naturvidenskabens ABC, gav det efterfølgende et resultat. Jeg kom til at sidde i en ministeriel arbejdsgruppe, hvor vi har arbejdet med at lægge nogle progressionsspor ud for det undervisningsmateriale, der skal høre til ABCén. Det har været krævende, rigtig spændende og meget, meget svært. Trine Elisabeth Hyllested
Udfordringen mellem nødundervisning og folkeskolens afgangseksamen Hjælp os nu og meld ud. Vi er sendt hjem og skal nødundervise eleverne. Endnu ved vi ikke, hvordan skoleåret skal afsluttes. Men om 50 skoledage må 9.klasseseleverne trække deres område til naturfagseksamen. Straks derefter i kølvandet bliver udtræksfagene offentliggjort og de skriftlige prøver begynder.
Nødundervisningen skal udfordres – eleverne fortjener bedre… Tiden med en global pandemi er usædvanlig for os. Der er spørgsmål, som ingen af os kender svarene på. Interessekonflikterne står i kø og holdninger krydser klinger i alle medier. Afgangseleverne bliver gidsler i manglende viden og kompetencer. Hermed en opfordring til, at vi sammen tage kampen op for elevernes fremtid.
Handelsspillet - En nøgle til tværfaglighed på mellemtrinnet Hvad hvis man kunne give mellemtrinselever en forståelse af global handel, uligheden deri, kommunikation, relationer og produktion?. Hos os har vi forsøgt det hele med ”Handelsspillet”. Henrik Thomassen
Idéer til projektfremlæggelser i uge 51 Projektopgave i uge 50 og fremlæggelser i uge 51. Sådan afsluttes året på en del skoler. Dette bliver - som så meget andet for tiden - lidt af en udfordring. Her er et bud på en løsning. (inkl. plan til eleverne og forældrebrev)
Hvad er Covid-19 prisen- på sigt? Isolation, test, hjemmeundervisning, nedlukket fritidsaktiviteter, ingen legeaftaler, afsavn til bedsteforældre, brud på årelange traditioner, venner som er smittet – dette er blot et lille uddrag af vores børns hverdag.
Coronatiden styrker naturfagsundervisning Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder. Theresa Schilhab
Juleudfordringen i naturfag En to timers udfordring med fokus på designcirklen, programmering, kreativitet og julemusik. Materialer overalt, elever overalt, snak overalt – to perfekte timer.
Bliver den naturlige forskertrang svækket med alderen? Tænk hvis vi som voksne kunne være lige så nysgerrige og have samme kreative tilgang til vores omverden som børn. Måske ville vi som voksne være mere interesse for den Verden, vi lever i og med, se anderledes ud. Ulla Hjøllund Linderoth
Løfter din ledelse naturfagsundervisningen? I begyndelsen af november 2020 var omkring 250 skoleledere og naturfagsvejledere eller tilsvarende ressourcepersoner samlet - online - for at drøfte deres skoles naturfagskultur. De mange repræsentanter fra de mange deltagende skoler formulerede en fælles lokal handleplan for naturfagene på netop deres skole - og nu kommer det lange, seje træk med at sætte indsatser i gang, følge op og holde gang i dialogen.
Kan vi blive bedre til at inddrage skolen og de unge i fødevaresystemets omstilling? Fire skoler, over 250 elever og deres lærere, er sammen med fagfolk fra konsulent- og universitetsverdenen gået i gang med at udvikle en ny standard for unges læring om mad, klima, bæredygtighed – og science. Det har fået navnet SESAM. Projektets mål er at skabe engagement blandt unge for fødevaresystemets omstilling og bidrage til både mad- og sciencedannelse. Søren Peter Dalby Andersen
Naturfagene – på trods af Covid-19 Pandemien raser om ørene på os, elever, årgange og lærere bliver sendt hjem pga. smitteudbrud, hånd- og overfladesprit er dagligdag og den ekstra rengøring lader vente på sig. Samtidig kører toget med undervisning og hverdagen bare afsted.
Ny og gratis mind-set model I de seneste år har udtrykket ”dynamisk mind-set” gjort sit indtog i den danske folkeskole. Begrebet kommer fra Carol Dwecks banebrydende arbejde omkring, hvilken indflydelse en persons mindset har på realisering af individets potentiale. Tenacity begrebet er en pendant til mindset, hvor modellen nu er blevet oversat til dansk. Søren Peter Dalby Andersen
Ny og gratis mind-set-model I de seneste år har udtrykket ”dynamisk mind-set” gjort sit indtog i den danske folkeskole. Begrebet kommer fra Carol Dwecks banebrydende arbejde omkring, hvilken indflydelse en persons mindset har på realisering af individets potentiale. Tenacity begrebet er en pendant til mindset, hvor modellen nu er blevet oversat til dansk. Søren Peter Dalby Andersen
Kan alternativ udskolingsmodel løfte naturfagene? når geografien bliver tænkt på tværs Nikolaj Charles Bunniss Sørensen
Corona – Hvem passer på mig? COVID19 – en virus som ved, hvor betydningsfuld undervisning er. Det må den jo vide – siden den ikke findes på skoler og ungdomsuddannelser…
Terminsprøver - Brugbar stilladsering eller spild af tid? Efteråret byder ofte på terminsprøver for skolens ældste elever. Afprøvning af af-gangsprøver i en situation, som skal ligne sommerens afgangseksamen. Karakter, som både bliver en del af de første standspunkter og elevernes uddannelsesparatheds-vurdering. Spilder vi en uges undervisning eller høster eleverne betydningsfulde erfaringer?
Terminsprøver - Brugbar stilladsering eller spild af tid? Efteråret byder ofte på terminsprøver for skolens ældste elever. Afprøvning af afgangsprøver i en situation, som skal ligne sommerens afgangseksamen. Karakter, som både bliver en del af de første standspunkter og elevernes uddannelsesparatheds-vurdering. Spilder vi en uges undervisning eller høster eleverne betydningsfulde erfaringer?
Terminsprøver Brugbar stilladsering eller spild af tid? Efteråret byder ofte på terminsprøver for skolens ældste elever. Afprøvning af af-gangsprøver i en situation, som skal ligne sommerens afgangseksamen. Karakter, som både bliver en del af de første standspunkter og elevernes uddannelsesparatheds-vurdering. Spilder vi en uges undervisning eller høster eleverne betydningsfulde erfaringer?
Planlægning af PBL-forløb - hvordan gøres det? Projektbaseret læring er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. Men hvilke elementer skal et PBL-forløb indeholde og hvordan skaber man en kultur og et didaktisk ståsted, som på tværs af grundskolens mange faggrupper, har et fælles sprog? Søren Peter Dalby Andersen
Planlægning af PBL forløb - hvordan gøres det? Projektbaseret læring er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. Men hvilke elementer skal et PBL-forløb indeholde og hvordan skaber man en kultur og et didaktisk ståsted, som på tværs af grundskolens mange faggrupper, har et fælles sprog? Søren Peter Dalby Andersen
Samarbejde – det er ikke raketfysik, men der-imod … Veltilrettelagt undervisning, udnyttelse af kompetencer, elever med lyst til naturfag og en glæde til at undervise i disse timer. Dette er en opskrift på, hvordan fælles visioner kan føre til undervisnings-glæde – både hos elever og lærere.
Hvordan opprioriteres et fag i folkeskolen? Politisk bevågenhed, lovgivning, kommunale strategier, ledelsesmæssig opbakning, ildsjæle, faglige kompetencer, rammefaktorer eller noget helt andet? Hvem skal råbes op, og hvem skal råbe op? Hvad er konsekvenserne af et fag, som er i frit fald på nogle af landets skoler?
Kære nye kollega Velkommen til folkeskolen og din nye hverdag. Måske er du helt nyuddannet, måske har du skiftet skole. Snart tre uge inde i skoleåret har hverdagen meldt sin ankomst - på godt og ondt.
Kære nye kollega Velkommen til folkeskolen og din nye hverdag. Måske er du helt nyuddannet eller måske har du skiftet skole. Hverdagen er begyndt, og vi er snart tre uge inde i skoleåret.
Skagen og Krøyers ”Sønderstrand” med nye og anderledes øjne. Findes de områder, de landskaber og det lys stadig, som Skagens malerne skildrede? Jan Thrane
Den første uge – OG hvilken uge Mikroudbrud af smitte med Corona i skoledistriktet, mødet med ni forskellige klasser, forhåndstilmelding til nye skriftlige prøver i naturfag, opstart på udvikling af teknologiforståelse, tur ud af skolen, forældrekontakt, samarbejde med kollegaer, møder …. Nå ja, havde nær glemt undervisningen.
Den nyeste udgave af naturvidenskabens abc Den færdige udgave af Naturvidenskabens ABC ligger nu på EMU. Den skal identificere og formidle centrale kernefaglige nedslagspunkter. Den skal være med til at klæde lærerne på til at udvælge og sammenkæde indhold, der kan formidle udvalgte naturvidenskabelige erkendelser til eleverne. Personligt er jeg dog ikke helt overbevist om at den er færdig, da visse udsagn og passager stadig kan udfordres- selvfølgelig! Det er dels en faglig indholdsmæssig kritik og dels en redaktionel kritik. Læs og bedøm selv! Trine Elisabeth Hyllested
Den nyeste udgave af Naturvidenskabens ABC-Juni 2020 Den færdige udgave af Naturvidenskabens ABC ligger nu på EMU. Den skal identificere og formidle centrale kernefaglige nedslagspunkter. Den skal være med til at klæde lærerne på til at udvælge og sammenkæde indhold, der kan formidle udvalgte naturvidenskabelige erkendelser til eleverne. Personligt er jeg dog ikke helt overbevist om at den er færdig, da visse udsagn og passager stadig kan udfordres- selvfølgelig! Det er dels en faglig indholdsmæssig kritik og dels en redaktionel kritik. Læs og bedøm selv! Trine Elisabeth Hyllested
Er dette skoleår forfærdeligt eller fyldt med lyspunkter? Dette skoleår har været markant anderledes. Corona-virussen ramte også skolen, hvilket har budt på, hvad nogen vil kalde ”det forsømte forår” samt en afslutning på skoleåret, der kan karakteriseres som nærmest ikke eksisterende. Men er alt horribelt eller kan der faktisk findes lyspunkter fra dette skoleår?
Byg Kloden som den ser i 2070! Da Dansborgskolen skulle genåbne efter Coronalukningen øjnede de en mulighed for at fokusere på fordybelse, projektarbejde og igangsætte af Projekt Kloden. Projektets mål var, at iterativ og vedkommende undervisning skulle udvikle elevernes faglige viden, innovationskompetencer og karakteregenskaber. I dette blogindlæg beskriver Elizabeth Gray, hvordan hun greb denne udfordring an. Søren Peter Dalby Andersen
Overskudsundervisning Om 3 uger går eleverne på sommerferie. Vi fortsætter en uge mere uden eleverne. Hvilken stemning og moral er der på skolerne lige nu? Hvilke overvejelser gøres til næste skoleår? Kan det gode fra Corona-skolen tages med videre og måske endnu mere væsentligt – vil det blive taget med?
Årsopgave – tilpasset pga. corona Efter 7. og 8. årgang afholder vi årsopgaver med faste emner. Dette års opgave er afstemt Corona-forholdene, og eleverne er i gang. Læs med her og bliv inspireret til årsopgaver. Det kan godt nås i år, og det giver måske god læring i denne tid med nødundervisning.
Corona, metaltræthed og hjemmeundervisning Op- og nedture, Google Meet, hjemmebrygget kaffe, savn, bekymringer, frustrationer, elever der overrasker positivt, hjemmekontor i stuen, undervisning af egne børn, mangel på socialkontakt, arbejdsdag der flyder ud arbejdsaftner, elever på alle medier … Tanker og refleksioner står i kø for at komme ud.
PC’en - en balance mellem had og kærlighed Et indlæg omhandlende mit forhold til folkeskolen eller min mand- ak nej. Emnet er min PC, den er hadet og elsket i disse dage. At sidde bagved skærmen skaber ambivalens, frustrationer, glæde og latter.
Naturfagseksamen 2020 – Hvad nu? Bekymringer, ønsker, dokumenter, grupper, pensumlister, prøvevejledning - tankerne er mange i disse "coronaskolelukkedetider" Kalenderen siger april, eksamen står for døren - men bliver det en aflysning eller et hvordan?
Udstilling: Mennesket - naturens hersker Igennem en række gamle anskuelsesbilleder, der portrætterer menneskets tilværelse i oldtiden, fortæller en ny digital udstilling hvordan skoleelever for 100 år siden er blevet formet i deres forståelse af fortiden. Og dykker ned i den centrale rolle man mente mennesket havde i naturen – og måske stadig mener vi har i dag. Majken Astrup
Online undervisning og ideer til naturfag To uger med fjernundervisning. Mange har allerede lagt planer ud til deres elever, men mangler du ideer så læs dette indlæg. Jeg har prøvet at samle nyttig viden til naturfagslærer. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du selv har gode ideer.
Refleksioner i en Corona-tid Hjemsendt, AULA, elever, egne børn, fjernundervisning, portaler, netopgaver, mails fra skoleledelsen, opslag for kommunen, mad i køleskabet, toiletpapir i skabet, smittefare, aflysninger, skuffelse – mit hoved er på overarbejde.
Undersøgelses-udfordringen Mit nytårsforsæt i 4.c er ingen timer uden undersøgelser. Eksperimenter, forsøg, hypoteser, gentagelser, naturvidenskabelig arbejdsmetode, udstyr, grej og en håndfuld spændte, energiske elever. Tilsæt dertil en lærer uden en rygsæk fyldt med erfaringer i natur og teknologis undersøgelsesverden, samt manglen på et faglokale.
What?! Jeg dumpede lige eksempelprøven i biologi! Eller det troede jeg i hvert fald, og min faglige stolthed som linjefagsuddannet biologilærer - pt. for fire 7. klasser samt som konsulent i Astra - led et slemt knæk. Indtil jeg blev opmærksom på, at den karakter, der gives ved afsluttet eksempelprøve af systemtekniske og statistiske grunde, altid er 00. Pyha.
Fondsmidler JA tak eller NEJ tak? Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?
Kan projektbaseret undervisning rumme inklusionen ? Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.
Hvad er formålet og hvem er målgruppen for Naturvidenskabens ABC? Anja Andersen formidlede ministeriets "Naturvidenskabens ABC", som hun havde udarbejdet sammen med 7 andre professornørder. Men hvem er målgruppen og hvad er formålet med denne bullion-terning? - Et hæfte om naturvidenskab som en inspirationskilde til undervisere står der i indledningen. Hvem er det ? Trine Elisabeth Hyllested
Science slam i Studie 17 Elever fra Dansborgskolen, Skolen på Duevej, Langhøjskolen og Hvidovre Gymnasium mødtes med 10 faglige mentorer, der dystede om, hvem der var bedst til at formidle klima og verdensmål. Det var et skønt potpourri af kunst, kultur, naturvidenskab, fagligviden og fremfor alt nysgerrighed. Søren Peter Dalby Andersen
Nye vejledninger til de nye naturfagsprøver Kom bagom de skriftlige udtræksprøver og få styr på form, formalier og indhold og på, hvordan du kan forberede eleverne på de nye prøver i geografi, biologi og fysik/kemi. Ulla Hjøllund Linderoth
Mit nytårsønske for naturfagene Fagsproget i naturfag har sine udfordringer. Eleverne skal igennem kommunikationskompetencen bl.a. lære at bruge fagsprog. De skal både mundtligt og skriftligt kunne udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
Link til eksempelprøver i naturfag Så er eksempelprøverne her - har ikke selv set dem, men glæder mig til vores debat her på siden om prøverne.
Kan eleverne blive udmærkede til naturfag uden motivation for faget? Mangel på faglokaler, faglærere og timer, læsning på portaler, høje faglige mål samt de almindelige benspænd i folkeskolen, hvad gør det ved eleverne i naturfag? Min påstand er, at vi pt. skaber elever med en udmærket forståelse og viden for faget, men mange mangler motivation for naturfag.
Pisa 2018 – Tilbagegang i naturfag og hvad så? Drøje hug i medierne – endnu engang til naturfagene. Vi er konstant i vælten. Fonde og erhvervslivet har om nogen brug for vores elevers viden. Eleverne har selv brug for denne viden for at blive livsduelige. Og 9 point i PISA – hvad betyder det egentligt?
Nyttig viden til naturfag pt Et fag i vælden – det kan man roligt kalde naturfagene i disse år. Fra UVM er der kommet nye læseplaner, nye skriftlige afgangsprøver og ny prøvevejledning. Andre nyttige oplysninger er bl.a. fra Naturfagsmarathon, Engineering day og 99 arter.
Den fælles prøve i naturfagene har fået justeret bekendtgørelse og vejledning I forbindelse med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi byder den nye prøvebekendtgørelse og tilhørende prøvevejledning på en række præciseringer, nogle få udeladelser og et par tilføjelser.
Vær med i det nye nationale naturfagsvejledernetværk Et nyt nationalt naturfagsvejledernetværk har set dagens lys - og DU kan være med, hvis du har en funktion som ressourceperson inden for naturfagsområdet på din skole. Netværket er en del af Regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, og det faciliteres af Astra - det nationale naturfagscenter.
Nye digitale prøver i naturfagene til sommer De har været undervejs længe, men nu er det ganske vist. De nye kompetencebaserede digitale prøver i fagene er nu vedtaget. Tidsrammen udvides til en time, og eleven har mere tid til opgaveløsning. Ulla Hjøllund Linderoth
21 century skills, bæredygtig transformation af fødevaresystemet og gratis planlægningsmodel. De seneste års klimadebat har ført til en voksende erkendelse af at fødevaresystemet må gentænkes. Iværksættere, aktivister, evangelister og politikere taler i stigende grad samme sprog. EAT Lancet kommisionen, den nylige FENS ernæringskongres og en lind strøm af dokumenter fra WHO og Nordisk ministerråd siger det: Der er behov for nye løsninger på de samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, som den nuværende version af fødevaresystemet forårsager. Med andre ord, der er brug for ”food systems transformations”. Heldigvis er nytænkning og innovation ikke længere forbeholdt de rutinerede, eksperterne og det akademiske. Her kan du læse et bud på, hvordan et Young Minds Food Lab kan bidrage til at give de unge en tydeligere stemme Søren Peter Dalby Andersen
Ugens gæst som faglærer Hvad kommer først fagligheden eller relationerne til eleverne? Kan man som lærer skabe den nødvendige relation, hvis to timer om ugen er udgangspunktet? Eller skal faget dækkes af en af årgangens lærere? Er lærerdækningen natur og teknologis største udfordring?
Hvad nytter talentarbejde i folkeskolen egentlig? “De dygtigste elever skal nok klare sig” - den sætning har Christian Storm Tholberg efterhånden hørt til hudløshed. Første gang han blev præsenteret for udtalelsen, var i forbindelse med hans allerførste berøring med talentbegrebet i folkeskoleregi. Dengang besluttede han sig for, at han ville gøre det sejt at være klog. Søren Peter Dalby Andersen
Bliver undervisningen i naturfag til dommedagsfortællinger? Klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, affalds- og ressource problematikker, overbefolkning, plastik i verdenshavene - ja listen er lang med emner, der kan påvirke eleverne. Hvordan håndterer vi disse emner i vores naturfagsundervisning?
Din kommune arbejder (også) med FN’s 17 Verdensmål En Verdensmålslund i Albertslund, en tværfaglig konference om Verdensmålene for lærere og pædagoger i Norddjurs, Børnenes Verdensmål i Fredericia og et Verdensmålshus i Gladsaxe. Lige meget hvor i landet, du underviser, kan du næsten være sikker på, at FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen.
Når timerne slipper op… Arbejdspres, utallige arbejdsopgaver, kommunale besparelser (midt i et skoleår) og general uro om folkeskolen gør at tankerne myldrer, svarene bliver korte, smilene er der langt imellem og tungen bliver skarp. Kan du se dig selv i disse linjer? Så er du nok en del af den danske folkeskole – ligesom mig.
Hvem styrer den naturfaglige dannelse i Danmark? Er en smeltedigel af fonde, ministerier, læreruddannelsernes mål og middel, lærerens autonomi og elevernes egenrådighed den rette cocktail for elevernes naturfaglige dannelse? Ulla Hjøllund Linderoth
Når virkeligheden overgår undervisningen LejrSKOLE på Bornholm med 8.årgang. Dagene er pakket med oplevelser, som er skolerelateret. Inden turen har undervisningen bl.a. indeholdt vidensopbygning om Bornholm.
London Tur/retur på 45 minutter. Man kan med pap VR briller og sin telefon let rejse verden rundt, havne i et forladt spøgelseshus, køre i en vild rutchebane eller stå på havets bund omgivet af glubske hvidhajer.
Frit valg af fællesfaglige fokusområder - men følg faghæftets kriterier Værd at vide inden naturfagsteamets årsplan gøres færdig: Kravene omkring de fællesfaglige fokusområder er ændret i den nye læseplan. Det betyder større frihed til at vælge, hvilke fællesfaglige forløb der skal integreres i den fællesfaglige årsplan. Samtidig kræver det kendskab til de nye kriterier for fællesfaglige fokusområder, der udfoldes i de nye læseplaner.
Større valgfrihed til de fællesfaglige fokusområder De nye læseplaner, undervisningsvejledninger samt lempelsen af viden/færdighedsmålene giver nu mulighed for nye fællesfaglige fokusområder. Kravene er ændret og den enkelte udskoling har et større råderum, når eksamensemnerne skal vælges.
Hvad skal der til for at forandre egen undervisningspraksis? Er vores daglige undervisningspraksis, vores metoder og tilgange mulige at ændre? Eller sidder vores repertoire og tilgang til undervisning som en fasttømret del af vores individuelle lærer-DNA?
Hvor meget nyt er der i de nye naturfagslæseplaner? De nye læseplaner for naturfagene har set dagens lys. Er der reelt sket ændringer, eller er det bare samme læseplan med nyere dato? Ulla Hjøllund Linderoth
Nye læseplaner med formål og frihed i fokus Velkommen tilbage til et nyt skoleår med dugfriske læseplaner, som det giver god mening at studere lidt nærmere, end det har været tilfældet tidligere. Med vejledende færdigheds- og vidensmål er læseplanen nu det højest bindende dokument, bortset fra de obligatoriske kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne. For naturfagenes vedkommende er planerne udarbejdet i fællesskab mellem skrivegrupperne i biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi for at sikre størst mulig sammenhæng i naturfagene.
Nye læseplaner i naturfag I dag er de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i alle de obligatoriske fag blevet offentliggjort på EMU og med en nyhed på uvm.dk.
Når magien indtager 1. skoledag Traditionerne er mangfoldige på landets skoler 1. skoledag. Eleverne møder op med sommerfugle i maven. De er fulde af forventninger, glæde og måske lidt nervøse. På Sølystskolen møder vi elever og forældre med hjertevarme, flag, smil og sang.
Lige løn for lige arbejde eller? Dette års censorater er færdiggjorte. Både kommunalt og de beskikkede. Der er reflekteret over oplevelserne. Jeg sidder stadig tilbage med tankerne – hvornår får vi et opgør om kvaliteten af lærerne?
Et overbygningshjerte smeltede i indskolingen Et skoleår går snart på hæld. Eleverne er blevet undervist – viden, færdigheder, dannelse og venskaber er fyldt i deres rygsæk. For nogen et helt specielt skoleår, hvor nye græsgange blev varsomt betrådt i skoleåret begyndelse.
Naturvidenskabens ABC-sommerferielæsning for dig? Naturvidenskaben er på én gang et par briller og et multiværktøj, sådan indledes den nye ABC. Den tidligere undervisningsminister nedsatte en gruppe naturfaglige specialister, der skulle barsle med en naturvidenskabens ABC til lærere i folkeskolen. Den er nu kommet i hørings udgave. Høringsudgaven er en invitation til at kvalificere det endelige bud på ”Naturvidenskabens ABC”, som en ny minister nu skal tage sig af. Formænd for de faglige foreninger roser ABCén i høje toner. Det er der grund til at gøre, men der er også grund til at sætte spørgsmålstegn og tøve lidt. Trine Elisabeth Hyllested
Bliver eleverne gidsler i dårlig vejledning til de mundtlige prøver? Hvordan forholder man sig som censor til prøvemateriale, der ikke lever op til vejledningerne? Der kan ikke ændres i elevernes problemstillinger, prøveoplæg eller synopser – når først de er afleveret. Men skal eleverne betale prisen for lærere, som ikke har styr på formalia?
