Myren og dildoen

“Nu har vi lært, hvad der kendetegner et insekt. Og nu er det tegnetid!”. Jeg satte eleverne i gang med en gruppeopgave, hvor hvert gruppemedlem fik 30 sekunder til at tegne så meget af et insekt, som de kunne. Ingen måtte tale, de måtte kun hjælpe hinanden med fakter og mimik. Nøj, det gik op i det. Og tegningerne blev hurtigt udbygget med hoved, 6 ben, forkrop, bagkrop og hov - er det en tissemand? Er det et af insekternes kendetegn?

Ja, det var det. Og drengegruppen var ved at dø af fnis. Jeg tog ikke (synlig) notits af det, og fortsatte opgaven, der var en af den slags opgaver, hvor tegningen bliver sendt videre til en ny gruppe. En udvikling drengene ikke lige havde forventet.

Næste gruppe havde til opgave at skrive fagordene på tegningen. Gruppen, der havde ‘vundet’ tissemandstegningen, fandt hurtigt viskelæderet frem og skulle til at ændre på tegningen. “Det der kan I godt viske ud NU!”, sagde jeg. Og der blev meget stille. Da viskelæderet nærmede sig tegningen, skred jeg atter ind: “Nej, ikke tegningen - ordet!”. Og så var drengene helt rundforvirrede.

De havde nemlig skrevet ‘dildo’.Vi tog så en snak om, at dildo jo er en model….en kunstig gengivelse af et kønsorgan. Hvis en tissemand sidder på et dyr, så er den virkelig, og så kalder vi den noget helt andet. Så drengene kom frem til, at penis måtte være det korrekte ord. Og det blev skrevet på tegningen. Den er nu scannet ind og lagt ind i forløbet sammen med de andre tegninger.

Vi ser på tegningerne næste gang - hele klassen. Og så er der en drengegruppe, der har givet sig selv en ekstra opgave, når vi har fanget insekter og skal studere dem i en lup!