Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Nihil sine labore
”Intet uden arbejde” hed det engang – og sådan bør det vel også hedde i dag. Nedenstående blog refererer til en artikel i Kristelig Dagblad om bl.a. udenadslærens betydning. Endvidere henvises der til et indlæg i P4 morgen fra Nordjylland. Begge indslag er bragt den 11. august 2015.
Udenadslære fylder alt for lidt i folkeskolen
Kristeligt Dagblad har tirsdag den 11. august en artikel med overskriften: ”Udenadslære fylder alt for lidt i folkeskolen”. Heri udtrykker psykolog, skolekonsulent og ekspert i hukommelsens betydning for faglige kundskaber, Sten Clod Poulsen, at de færreste folkeskolelever i dag, med den gængse undervisningsform, vil få en stor paratviden. Gennem 40 år har den danske undervisningsverden nemlig underprioriteret udenadslære, som får det vigtigste til at sidde fast i langtidshukommelsen.
Det skal der så laves om på, understreger forskeren.
Udsagnet er tankevækkende, når man tænker på tyskundervisningen fra 80’erne, hvor de fleste der modtog undervisning i tysk dengang, stadig husker de tyske remser – mens færre nok husker remsernes betydning.
P4-s morgenprogram
Clod Poulsens artikel får P4-s morgenprogram i Nordjylland til at tage tråden op, og hen over morgenen fortæller lytterne om deres oplevelser med udenadslære i folkeskolen.
Skolekonsulent i fremmedsprog i Aalborg kommune Anne Katrine Rannestad bliver også bedt om at udtale sig. Det gør hun særdeles kompetent og gør rede for, at udenadslære og undervisning i 5. klasse ikke hænger uløseligt sammen. Hun understreger, at undervisningen i dagens skole foregår ud fra et funktionelt og interaktivt sprogsyn. Dette underbygges af, at hun bl.a. henviser til de elektroniske hjælpemidlers muligheder og betydning for sprogtilegnelsen i den daglige tilegnelse af bl.a. tysk.
Tidligere tyskundervisning og undervisningen i dag
Personligt husker jeg, hvorledes vi i min skoletid blev pålagt at lære salmevers og tabeller udenad, men husker også, at udenadslæren i tysktimerne oftest var forbundet med indlæring af sange, som vi sang, til de sad.
Det ændrer ikke på den kendsgerning, at vi også lærte remser. Jeg husker durch, für, gegen… som jeg lærte for ikke at være ”dumm” – og an, auf, hinter, in … som både kunne styre akkusativ og dativ. Sidstnævnte har jeg senere lært at værdsætte som bevægelsesremse, idet lærer og entertainer Uwe Kind har omsat den – i denne udgave ikke særlig smukt sunget - https://www.youtube.com/watch?v=s7qcLnDR8yQ
Sangens kombination af musik og bevægelse har alligevel udvirket, at mine elever i dag uden videre ikke kun kender, men også bruger sang og tekst.
En af mine yndlinge på området er ”Romanze im Perfekt”, hvor snegleparret leger sig igennem verbernes bøjningsformer til de sidder fast: https://www.youtube.com/watch?v=KPoVPTX76Io
Udenadslære kan være god i mange sammenhænge, men det er ikke en forudsætning for tilegnelse af tysk i dag og det på trods af at indlæringens faser (indkodning, hvor informationen gemmes, lagring eller vedligeholdelse, hvor den gemte information opretholdes og genkaldelse, hvor den lagrede information fremkaldes), er en naturlig del af indlæringsprocessen.
Jeg husker, hvorledes min gamle tysklærer pointerede, at ”intet kommer af intet – kun lommeuld”. Vi kunne ikke forvente at lære tysk, hvis ikke vi arbejdede med. Det gjorde vi så, og hun var allerede dengang i stand til at lave spændende opgaver i par og grupper . I og uden for klasseværelset. Vi havde det skægt, men måtte også ofte knokle. Det er jeg hende taknemmelig for i dag. Det er nødvendigt at yde en arbejdsindsats, hvis man vil lære et sprog, og det uanset om begreberne udenadslære og hukommelsesforskning er evigt gyldige.
Artiklen fra Kristelig Dagblads net-udgave kan læses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/udenadslaere-fylder-lidt-i-skolen
Interviewet i P4 – Nordjylland kan lyttes her ca. 3 timer og sytten minutter henne: http://www.dr.dk/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2015-08-11-06-05-7
