Niels Chr. Sauer
Blog
'9.z mod Kina', fortsat
Præmissen for 'konkurrencen' de to klasser imellem holder ikke
Historien om 9.z mod Kina buldrer stadigvæk løs i medierne. Siden jeg rejste spørgsmålet om dens ægthed, er jeg blevet en del klogere takket være tilrettelæggeren Lisbeth Dillings oplysninger overfor Folkeskolen.dk.
Jeg har fejlhørt og misforstået drengen Leos bemærkning. Når han taler om Harbins bedste ’middle school’, mener han ikke skole nr. 69, altså hans egen, sådan som jeg troede.
Til gengæld uddyber Lisbeth Dilling oplysningerne om den prøve, eleverne i den kinesiske klasse har været igennem forud for deres start på skole nr. 69. De har iflg. Folkeskolen.dk taget en test, og derefter har de været til en samtale med skolen. Testen og samtalen har skullet afklare, om eleven var ’uddannelsesparat’ - og den har også ’virket den anden vej’, idet forældrene kunne bruge samtalen til at vurdere, om skolen ’var den rette for deres barn’. Lisbeth Dilling siger: "Vi har ikke oplysning om, at der blev frasorteret elever ved de samtaler, og eleverne blev fordelt tilfældigt i klasserne - der er ikke niveaudeling".
Dette er imidlertid fatalt for filmens koncept, der bygger på påstanden om, at de to klasser er sammenlignelige. Den optagelsessamtale, som de kinesiske elever har været igennem, har tydeligvis haft til formål at sikre, at elever, der ikke levede op til den af skole nr. 69 ønskede grad af ’uddannelsesparathed’, skulle søge andre græsgange. I hvilken udstrækning dette rent faktisk er sket, ved vi altså ikke; men det er heller ikke afgørende. Alene det, at elever, der ville ind i klassen, skulle igennem en sådan procedure, er rigeligt til at holde de svageste elever væk. Ingen forældre, og især ikke kinesiske, ønsker at udsætte hverken sig selv eller deres barn for en lang række af nederlag.
Det er i øvrigt den samme form for optagelsesprocedure, vi kender herhjemme fra visse elitelinjer, fx den såkaldte da Vinci-linje på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg. Her fik skolen pålæg fra undervisningsministeriet om, at den ikke måtte foranstalte en frasorterende optagelsesprøve, hvorefter de lavede et arrangement, som til forveksling ligner det, vi her hører om fra Harbin. At det reelt virker på samme måde som en frasortererende optagelsesprøve, der holder fagligt svage elever ude, er der ikke skygge af tvivl om.
Her overfor rummer Holme skoles 9.z alle elever, også dem, der rent faglig befinder helt nede på 3.-4. klassetrin. De ville aldrig have ’overlevet’ optagelsessamtalen på skole nr. 69. Og det er alene deres tilstedeværelse, der bevirker, at Holme skole ikke ’vinder’ stort i læseprøven, idet 9.z både havde flere meget stærke og flere meget svage elever end kineserne. Med i billedet hører også, at Holme skole som alle danske folkeskoler formentlig også har 'afleveret' et antal stærke elever fra sit distrikt til en privat skole.
Dette ændrer ikke udsendelsens tankevækkende påvisning af folkeskolens problematiske omgangsform mellem lærere og elever. Navnlig i betragtning af at 9.z på ingen måde er en specielt slem klasse på dette punkt. Dens elever fremstår tværtimod vældig søde og venlige og efter dansk målestok ganske imødekommende og disciplinerede. Så meget desto værre, må man sige. Vi er altså kommet meget langt ud på dette punkt her til lands. Hvis ikke vi snart får gjort noget alvorligt ved det her, vil det formentlig blive enhedsskolens død.
Jeg vil dog gerne moderere min sprogbrug en kende. Jeg mener ikke, at ’9.z mod Kina’ er et falsum, altså et bevidst svindelnummer fra tv-holdets side. Om kineserne har snydt dem med fuldt overlæg, kan jeg heller ikke vide. Men præmissen for konkurrencen de to klasser imellem, nemlig at de skulle være sammenlignelige, holder ikke.
