2 år med tysk fra 5. klasse

Da jeg for nylig besøgte min gamle skole, Molsskolen, stod der en flok 12 – 13 årige inden for hoveddøren. Jeg sagde ”hej” og spurgte dem, hvilken klasse de gik i. 5. svarede de. Ja, men så har I jo tysk, udbrød jeg. Svaret kom prompte, næsten i kor fra hele gruppen: ”Ja, logo ja – bist du cool?”. Det prøvede jeg at bekræfte dem i, men en ting var sikkert: de var cool og tilsyneladende begejstrede for faget.

Leg og bevægelse

Ovenstående kendsgerning fik jeg bekræftet, da jeg i april rejste rundt med lærer og entertainer Uwe Kind i Danmark, hvor han som i følgende eksempel https://www.youtube.com/watch?v=GqhgOmv5mvs&feature=youtu.be

formåede at få elever fra 5. og 6. klasse i Skive kommune op på dupperne.

#Fil 1

Oplevelsen af, at eleverne i 5. klasse går til faget med liv og sjæl, har jeg fået bekræftet ved snak med kolleger over hele landet. Jutta fra Ans skole udtrykker blandt andet: ”Det har været sjovt i 5. og 6. klasse, og eleverne ville gerne have haft endnu mere af samme skuffe. Dvs. flere timer i 5. og 6. kl. Eleverne er meget engagerede og modige. De vil rigtig gerne lære tysk”.

En anden kollega uddyber :”Sange og remser er virkelig noget eleverne bider på. De får sproget ind på en legende måde og på den måde kan faget tysk være med til at bringe leg og bevægelse ind i skoledagen. Jeg hører tit sangene og dansene blive sunget i pauserne.”

Birgitte fra Ganderup Skole udtrykker sig således: ”Eleverne er langt mere motiverede og engagerede, end de nogensinde har været ved opstart i 7.klasse. De er positive og vil gerne faget. De er langt mere frie og knapt så selvbevidste, så de tør rent faktisk også i højere grad kaste sig ud i at eksperimentere med sproget” og en kollega i Farum udtrykker sig således: ” 5. Klasse er vilde med faget, engageret og med på alt. Ingen hæmninger, springer ud på gulvet og danser lystigt med til både Uwe Kind og ”Das kleine Küken piebt”. I dag stod en mindre skare fra 5. klasse foran lærerværelset og ventede. ’Gør det noget, hvis vi laver mere end de to sider, som vi fik for i øvebogen?’ Hvilken iver. Gad vide, om det holder til 9. klasse?”

Og sådan bliver lærernes udsagn ved.

Der er ikke tvivl om, at tysk fra 5. klasse er blevet en succes – og som den sidste kollega udtrykker, bliver det spændende at se, når elever, der påbegyndte tysk i 2014, engang når 9. klasse.

”Vores unge mennesker skal geares til at kunne håndtere fremtiden!”

Når vi tænker på fremtiden, kan politikerne med fordel skele til Sydjylland, hvor Henrik Mehlsen (S), formand for Tønder kommunes Børne- og skoleudvalg udtaler til Jyske Vestkysten den 19.10. 2014:  ”Vores unge mennesker skal geares til at kunne håndtere fremtiden, tysk er et stort sprog i Europa, og tysk har nok været noget nedtonet”. Det har man så taget konsekvensen af, idet man allerede i et par år har undervist i tysk fra 0. klasse. Også i Åbenrå og Haderslev er tidligere undervisning i tysk en kendsgerning. Dette kunne ret beset med fordel brede sig til hele landet.

Belæg for tidligere fremmedsprogsundervisning

At der er belæg for tidligere fremmedsprogsundervisning fremgår blandt andet af Europa kommissionens rapport: ”The main pedagogical principles underlying the teaching of languages to very young learners”. (http://ec.europa.eu/languages/policy/language-policy/documents/young_en.pdf), der kan downloades som pdf-fil fra foranstående link.

Det fremgår heraf, at børns indlæring og alderens betydning for indlæring af sprog kan inddeles i tre kategorier:

1.    6-9 årige – har en legende tilgang til læring. De er meget påvirkelige. Indlæring via lege, sange og små opgaver.

2.    9 årige – er mere skolelæringsorienterede. Når de skal lære nyt, skal det minde om deres hverdag og om f.eks. hvordan de lærer nyt i dansk.

3.    11 årige  er nysgerrige og ærgerrige efter viden. Eleverne er mere og mere bevidste om egne styrker og svagheder. Eleverne har positiv holdning til at lære et nyt sprog.

Det påvises med andre ord, at alderen har stor betydning for indlæring af sprog. Hertil kommer undersøgelser fra det svenske ”Skolverkets rapport 375, 2011 - Internationella språkstudien 2011”, hvor det ifølge læringskonsulent Dorte Buhls indlæg på Dansk Industris konference ”Ja til sprog” i 2015 fremgår, at en af de højeste motivationsfaktorer for børn er mødet med native speakers -  folk der taler fremmedsprog med den rigtige accent eller dialekt. Dette er ikke umuligt med nutidens kommunikationsredskaber som Skype, men også penneven-konceptet er brugbart. Hertil kommer at forældres holdning til sprog smitter af. Dvs. at hvis forældrene har en lunken holdning over for eksempelvis tysk, så smitter det af på barnet, og kan resultere i en uvillighed til at lære sproget. At børn kan se, at fremmedsprog værdsættes, øger deres motivation.

Endelig er der naturligvis den betydning, lærerens faglige og pædagogiske kvalifikationer har: elevernes udbytte er ligefrem proportionalt med lærerens engagement. Det er ikke ligegyldigt, hvem der kommer til at forestå undervisningen. Og engagementet kan kun højnes gennem videreuddannelse, hvor læreren får mulighed for at tilegne sig ny faglig og didaktisk viden.