Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

eTwinning Ambassadør netværk kan understøtte tysk

Indtryk fra PDW 2018 Beograd. Jeg deltog 4-6 juni i en PDW i Beograd. Målet var kompetenceudvikling for eTwinning ambassadører i forhold til at udbrede og facilitere eTwinning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Beograd mødtes jeg og tre danske kollegaer fysisk med ca. 160 andre eTwinning ambassadører fra 27 forskellige europæiske lande. Mødet var en PDW - Pædagogisk Udviklings Workshop. Programmet bød på velkomst og oplæg, et antal mulige workshops at vælge mellem samt net-working aktiviteter, sightseeingtur og festaften. Det hele sluttede af med en paneldiskussion omkring det at blive en eTwinning skole og videoklip fra dagene.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Selvom det hele foregik på engelsk, var indholdet i workshops'ene ikke faghenvendt, men kan inddrages i alle fag.

Tysk

Jeg mødte lærere fra andre lande, der underviser i tysk, og også de deltagende tyske eTwinning ambassadører. Her var bl.a. en herre fra Slesvig-Holsten, som vil være oplagt for os i Tysklærerforeningen at kunne kontakte. Der var en dame, der repræsenterede specialundervisning – husker ikke lige hvilken delstat hun var fra – samt et par stykker mere fra andre store delstater.

I Tyskland har hver delstat et antal eTwinning ambassadører – men de refererer dog alle til en NNS (national support) ligesom vi i Danmark har Styrelsen for it og læring. Den tyske NNS hedder Ellen Kammertöns, og hun holdt en workshop ’eSafety and netiquette: Preparing for an eTwinning Project’. Hende snakkede jeg med og hun er ligeledes en god kontakt at have..

Værtslandet

PDW’en blev åbnet af værtslandet, Serbien. Det var stort at opleve det serbiske folk. Sjælden har jeg oplevet et mere hjælpsomt og imødekommende folkefærd, og jeg fik ret hurtigt god kontakt. Jeg blev interviewet af en ægte Vladimir som ikke var en vampyr, men en rigtig sød og venlig mand.

Billede 2

Jeg havde en workshop ’Preparing and running good online training sessions for eTwinners’, så jeg havde naturligvis forberedt mig grundigt hjemmefra og var noget spændt.

Godt 2 min. Højdepunkter fra PDW’en: https://www.youtube.com/watch?v=sKM4ZtKOWDg

Workshops

Alle workshops handlede om forskellige måder at klæde ambassadørerne på, så de kan promovere og facilitere og supportere lærere, skoler, skoleledere og elever, der arbejder med eTwinning.

Der var workshops om:

  • Online seminar, kursus og møder for lærere
  • Pædagogisk arbejde med kommunikation og samarbejde online
  • Online moderation
  • Ideer til gode småprojekter og ”ice-breakers”
  • Relevante it-værktøjer og hvordan de kan bruges til samarbejde.
  • Pædagogical wheel i Problembaseret undervisning
  • Brug af Groups, learning events og twinspace på eTwinning platformen

Programmet kan ses her: Se program

Det er en stor fornøjelse at afholde workshop for eTwinning ambassadører. Alle deltager ihærdigt og er meget optaget af at både lytte og deltage i gruppearbejde, fremlæggelse og diskussioner. Ligeledes er det udviklende selv at deltage i andre workshops.

Kultur

En del af en PDW er desuden at opleve værtslandets kultur. Vi får lokal mad og får et lille indblik i byen og landets historie. Her gik vi en guidet tur gennem midtbyen i Beograd og endte ved byens kendetegn – den store borgruin, hvorfra man tidligere har overvåget de to floder, der netop støder sammen her.

billede ki

PDW - et tilbud for lærere

En PDW er altid meget intens – og en PDW for ambassadører er krævende. Alle vil gerne lære nyt, videndele og bidrage, og det var der taget højde for i de forskellige workshops. Det summede af gruppearbejde, fremlæggelser og snak på engelsk og andre sprog. Og der kom mange fine bud og vinkler på hvordan, man kunne arbejde med problematikker og temaer. I vores lille danske gruppe snakkede vi meget om vores oplevelser i de forskellige workshops og om alle de mange indtryk, vi fik i Beograd.

Det er både fagligt og socialt meget udviklende at mødes fysisk med så mange nationaliteter i et fagligt netværk, hvor der desuden også er tid til at hygge sig sammen.

STIL tilbyder løbende lærere og pædagoger at søge deltage i forskellige PDW’er. Du får automatisk tilbudene at se, hvis du tilmelder dig eTwinning i nyhedsbrevet på emu.dk. For at blive udtaget skal man være registreret. Bliver du udtaget bliver både fly, ophold og deltagelse betalt for dig. www.emu.dk/node/add/nyhedsbrevsprofil

- Og det er en kanon oplevelse og kompetenceudvikling at deltage :-)

bil4

Powered by Labrador CMS