Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Hvad er kultur? Det er no’ed man pudser møbler i…

Dialogen forekommer mellem to af Storm P’s vagabonder. Forvekslingen mellem pudsemidlet ”Kontur” vil næppe forekomme i dag, hvor der ikke findes mange hjem, hvor møblerne pudses.  Baggrunden for denne blog er heller ikke så meget Storm Ps udsagn, men snarere den kendsgerning, at der i fagformålet for tysk står, at elevernes internationale og interkulturelle forståelse skal styrkes, og at der som en del af folkeskolens formål udtrykkes, at undervisningen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, som “gør dem fortrolige med dansk kultur og historie og giver dem forståelse for andre lande og kulturer”. Foranstående afspejles derfor også i tyskundervisningen, hvor der sættes fokus på den kulturelle dimension. Globaliseringen har siden 1993 sat sit præg på dagligdagens undervisning, idet interkulturel forståelse siden da har været en del af folkeskolens formål.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er det så for en kulturel dimension, der skal afspejle tyskundervisningen?

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Hvor finder vi baggrund for at styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse?

Jeg har talt og korresponderet med kolleger i Tyskland i håb om at få inspiration til og svar på spørgsmålene. Nedenstående må dog ikke betragtes som fyldestgørende, men kun til inspiration.

Der er tale om et konglomerat af besvarelserne, der også afspejler, at i et så stort land som Tyskland, er der store forskelle mellem nord og syd, og tager vi de tysksprogede lande som Østrig og Schweiz med, bliver forskellen endnu større.

Forestillingen om, hvad kultur er i Nordtyskland, er i stor udstrækning fælles med danskernes opfattelse, og det er der vel ikke så meget mærkeligt i. I Bayern tænker man anderledes end i den nordlige del af landet.

Under kultur dukker temaer som filosofi, litteratur og musik op som karakteristika for kulturel påvirkning. Litteratur i form af ungdomsbøger, men også tidsskrifter og aviser er en naturlig bestanddel af tyskundervisningen. Filosoffer, som Kant, Hegel eller Nietzsche kan vel næppe betegnes som egnede i grundskolen.

Businessinsider.de

Internetsiden „businessinsider.de“ nævner 14 typisk tyske egenskaber:

1. Det er helt legalt at køre stærkt på motorvejen

2. Til indskoling hører „Schultüten“ (stort kræmmerhus med div.)

3. Er få tyskere samlet, grundlægger de en forening

4. Tyskerne foretrækker at betale med kontanter

5. Tyskerne samler på pantflasker

6. Karneval

7. Vanvittig lange sætningskonstruktioner („Fußbodenschleifmaschinenverleih“)

8. „Bitte“ ved enhver given lejlighed (Bitte/Bitte? Dækker det engelske: Pardon?, Please, Go ahead, Here you go, You are welcome, Not at all)

9. Glühwein (Glögg især i forbindelse med jul og julemarked)

10. Kaffe og kage søndag eftermiddag

11. Lørdag aften ser man „Tatort“

12. Man går med hjemmesko, når man er inden for døren

13. Oktoberfest

14. Fri kropskultur: Freikörperkultur (FKK) er en integreret del af tysk kultur.

Min gode ven og kollega Uwe Lindner (se bilag nederst) har i det vedhæftede stillet udsagnene til debat.

I det hele taget indeholder bilaget en problematisering og uddybning af ovenstående, lige som han uddyber følgende:

1. Die Schüler sollen Differenzen zwischen der eigenen und der deutschen Kultur erkennen, vor allem auch in konkreten Kommunikations-situationen.

2. Die Schüler sollen lernen, Differenzen emotional und kognitiv auszuhalten.

3. Entwicklung von Konfliktvermeidungs- oder Bewältigungsstrategien, die auftretende Störungen in der Kommunikation zu glätten vermögen.

I det nedenstående er en sammenfatning af de beskrivelser, mine øvrige tyske kolleger er kommet med.

Musik

Den klassiske musik bør nævnes med kendte komponister som Mozart (født i Salzburg i Østrig) og Johann Sebastian Bach (født i Eisenach i Tyskland) som eksempler på tysksprogede producenter af ældre musik, men også den moderne og aktuelle musik adskiller sig ofte fra dansk musik. Aktuel musik hører af mange gode grunde med til en aktuel kulturel del af undervisningen.

Film og TV

Som bekendt findes der en lang række kort- og spillefilm (hvis de ellers må benyttes til undervisning), der i høj grad afspejler dagligdagens (kulturelle) problematikker og som dermed giver eleverne et indblik i, hvorledes tyskerne lever i hverdagen.

Også TV og nyhedsklip, se eksempelvis Deutsche Welles langsomt talte nyhedsklip, er eksempler på, hvad der kan bruges i grundskolens tyskundervisning: http://www.dw.com/de/deutsch-lernen/nachrichten/s-8030

Feiertage

Det er helt naturligt, at helligdage og særlige festdage inddrages. Måden, hvorpå eksempelvis jul og påske fejres. Nikolaustag, der fejres den 6. december, hvor børnene får en overraskelse i en sko eller en sok, er lige som påskeharen, der gemmer æg i huset eller haven en tradition, der bør nævnes i tyskundervisningen.

Også de få ikke-kristelige ”Feiertage” som 1. maj, Tag der deutschen Einheit (3. oktober) bør nævnes.

Preusiske dyder

Preusiske dyder afspejler også den tyske kultur den dag i dag, om man vil eller ej. ”Pünktlichkeit, Ordnung, Sauberkeit og Disziplin,“ er dyder, der værdsættes. Det forventes, at man holder sit hus og have i ordentlig stand, og at faste aftaler overholdes. Man kommer ikke for sent i Tyskland.

Naturligvis er ikke alle tyskere præcise og ordentlige, men alle ved, hvad der forventes af dem, understreger en af mine tyske kontakter. Interesserede kan blandt andet læse Paul Maars novelle: ”Der Mann, der nie zu spät kam,” så ved man, hvad der tales om.

At man stadig bruger De-formen i skolen, og når man som ung henvender sig til en voksen, man ikke kender godt, er en selvfølge. Jeg har endog oplevet, at elever i 10. klasse siger De til deres lærer, og at kolleger i skolen, der ikke er personlige venner, tiltaler hinanden med den høflige form De. Der er dog opbrud i brug af tiltaleformen De. Også dette uddybes i bilaget af Uwe Lindner.

Karneval

Karneval, som det praktiseres i Rhinlandet, hører afgjort også med til den tyske kultur. I tyskundervisningen vil det være naturligt at vise ”Rosenmontagsumzüge” og analysere de mange vogne, der indgår i optogene. YouTubes muligheder er mange. Det kan også anbefales at google: ”Karneval Motivwagen”.

#Fil 1

Mad

Naturligvis hører mad også med til kulturen. Hvorfor ikke fremstille typiske tyske retter i skolekøkkenet?: Nordseekrabben, Birnen, Bohnen und Speck, Currywurst, Thüringer Klöse, Weißwurst mit Brezel og Schwarzwälder Kirschtorte for blot at nævne nogle eksempler.

Der er masser af muligheder for at klæde eleverne på som interkulturelle sprogbrugere.

"Willkommenskultur" – „Wir schaffen das!“

Begrebet er ikke så enkelt at forklare, men det tager grundlæggende udgangspunkt i, at flygtninge respektfuldt og fordomsfrit skal modtages af den tyske befolkning. Dette er også sket i mange tilfælde og står som et tegn på, at Tyskland/tyskerne på mange måder har forandret sig de sidste 70 år. En slags „velkommenhedskultur“ ville umiddelbart efter den 2. Verdenskrig have været utænkelig, alene af den grund, at ingen på det tidspunkt frivilligt ville bosætte sig i Tyskland. „Diese Entwicklung ist auch eine Fortentwicklung unserer Einstellung, mit anderen Menschen und anderen Kulturen offen umzugehen“, som en af mine kontaktpersoner udtrykker det, og han slutter: „Auch der noch bescheidene Erfolg rechtspopulistischer Parteien, insbesondere der AfD, kann nicht darüber hinweg täuschen, dass Deutschland ein offenes, kulturell vielfältiges Land bleiben will“.

Matlok – kulturminister Mette Bock

Det vil være helt oplagt, at eleverne allerede i grundskolen oplever tysk kultur gennem udvekslingsrejser eller kontakt via Face Time eller Skype. Giv eksempelvis eleverne opgaven: ”Was ist dänische Kultur – was ist typisch dänisch?” og lad tilsvarende de tyske elever, gennem deres kontaktlærer få til opgave at fortælle de danske elever om den samme problematik set med deres øjne.

I udsendelsen fra DK4Television ”Matlok og Mette Bock” påpeger kulturmisteren på spørgsmålet, om der med Liberal Alliance i regeringen er sket en ændring af regeringens Tysklandsstrategi, om der i princippet er sket en udvidelse. Ministeren udtaler: ”Nu tager vi hele kulturaspektet med. Danmark og Tyskland har historiske bånd, som gør, at vi er tæt forbundne folk. Det er vi historisk og det er vi i dag på en ny tids præmisser. Vi ved, at kulturmøder er det, der binder et folk sammen og gør dem mere klar over deres egen identitet. Så ud over, at man kan sige, at der kan være en politisk og økonomisk grund til at knytte yderligere bånd til Tyskland, så mener jeg, at de kulturelle bånd i virkeligheden er det allervigtigste.” Lad os håbe, at Mette Bocks udsagn også vil blive ført ud i livet, når den Nationale Sprogstrategi skal føres ud i livet, hvad tyskundervisning angår.

Fortid

Den måde, tyskerne omgås deres fortid på, hører også med til den tyske kultur, ja den er måske endog helt speciel for tyskerne. Tænk blot på ”die Stolpersteine”, der er med til at erindre tyskerne om deres fortid, hvad angår nazitiden og de enkelte ofre.

#Fil 2

Deutsche Kultur

Afslutningsvis må jeg for at være retfærdig citere en af mine kontakter Karl-Heinz Bötcher, der om tysk kultur og begrebet typisk tysk skriver: ”Dabei fällt es mir zunächst einmal schwer, den Begriff "deutsche Kultur" zu verwenden, da ich zur Generation gehöre, die einige Jahre nach dem 2. Weltkrieg geboren wurde, bis heute unter dem Trauma der Ergebnisse leidet, die das nationalsozialistische Deutschland uns als Erbe hinterlassen hat und mir seitdem immer noch alles, was mit dem Prädikat "typisch deutsch" versehen ist, erst einmal suspekt erscheint.Die heutige Generation scheint damit wohl weniger Probleme zu haben. Mir wäre es lieber, den Begriff Kultur etymologisch neutral anzugehen und von daher nach Besonderheiten zu suchen, die die Deutschen möglicherweise von Dänen unterscheiden“.

Med det i tankerne, er det vel væsentligt, at vi med et kulturelt blik ikke glemmer vores fortid, men at vi også som tysklærere erindrer og gør os klart, at Tyskland og tysk kultur er meget mere end 2. Verdenskrig og Murens fald, og at det er vigtigt at gøre eleverne klart, at tysk kultur ikke blot er et spørgsmål om at beskæftige sig med ejendommeligheder, men også at vurdere og behandle, hvad der må betragtes som fordomme, klicheer og stereotyper.

#Fil 3

 

Powered by Labrador CMS