Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Ved I, hvorfor d. 3. okt. er så vigtig en dag i Tyskland?

Det var spørgsmålet til min 7. klasse i går i tysktimen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spørgsmålet var egentlig foranlediget af, at jeg havde modtaget en indbydelse fra den Tyske Ambassadør Andreas Meitzner til at deltage i en reception med efterfølgende koncert for at fejre datoen for genforeningen. Festligheden blev afholdt af Den Tyske Ambassade d. 2. oktober om aftenen i DRs koncertsal.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Hvorfor er d. 3. okt. så vigtig en dag i Tyskland?

Der var flere bud på spørgsmålet i 7. klasse – men det var tydeligt, at eleverne ikke vidste det helt - men var meget interesserede. Vi kom da også til sidst sammen frem til, at det var noget med krig, en mur og en genforening. Mange havde været i Berlin og en enkelt også i Dresden og enkelte havde oldeforældre, der havde oplevet krigens tid.

Jeg er på en skole med mange elever med anden etnisk baggrund og havde forud tænkt, at den tyske historie måtte være fjern for specielt dem. Men udgangspunktet i netop genforeningen fungerede så fint for alle – uanset baggrund. Det er en almenmenneskelig problemstilling, som alle kan forholde sig til – og som også optager alle elever.

Vi snakkede meget om, hvad det betyder for en familie at være adskilt og den kæmpebetydning, det så får, når man efter mange års fysisk adskillelse pludselig kan genforenes. Snakken i klassen betød selvfølgelig også, at eleverne blev nysgerrige på krigens afslutning og opdelingen i zoner og den kolde krig. Jeg er deres Tysklærer men med udgangspunkt i Genforeningen havde vi en time på dansk, hvor vi snakkede ’Genforeningens’ historie og betydning – og alle var fanget. Da jeg sagde tak for i dag sagde flere – selvtak – det har været rigtigt spændende. Det var en af de dage, hvor jeg gik fra en time og tænkte ’Yes, yes, yes – her var noget, der lykkedes.

Fejringen

Aftenens højtidelighed med reception og klassisk koncert med Bamberger Symfonikerne var meget højtidelig og med stort fremmøde af folk, der på en eller anden måde har noget med Den Tyske Ambassade at gøre. Jeg havde især glædet mig til at hilse på den nye ambassadør og hans kone. Det blev da også til et billede af Ambassadøren Andreas Meitzner ( til venstre) sammen med formanden og næstformanden (for Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Billede 2

Lad mig slutte med Ambassadør Andreas Meitzners egne ord i velkomsten:

’Tysklands genforening er ikke kun en glædens dag i den nyere tyske historie, men også et symbolsk højdepunkt for de fredelige politiske omvæltninger i Europa, der blev indledt i 1989 og har styrket båndene på tværs af hele kontinentet.’

Powered by Labrador CMS