Nyt naturfag i folkeskolen - Hvad så med læreruddannelsen?

I de naturfaglige kredse i lærer-verdenen er der en diskussion som konstant melder sig på. Nemlig debatten om et samlet naturfag i folkeskolens ældste klasser. Skal vi stadig beholde de tre adskilte naturfag Geografi, Biologi og Fysik/Kemi, eller skal vi have et samlet “Science”-fag som ligger i direkte forlængelse af Natur/Teknik. I dette indlæg vil jeg ikke gå synderligt meget ind i denne diskussion. For jeg er ærligt talt voldsomt i tvivl. Jeg kan se store fordele og ulemper ved begge løsninger.

Derimod har jeg endnu ikke hørt særligt meget snak om hvad det får af betydning for læreruddannelsen, hvor jeg selv studerer på 3. år. Jeg er en af de yderst få på Læreruddannelsen i Aalborg, og nok også i hele landet, som har valgt at fokusere hele min uddannelse til folkeskolelærer på naturfag. Jeg føler det som et kæmpe privilegium at jeg om knapt 1,5 år kan kalde mig folkeskolelærer med Natur/Teknik, Fysik/Kemi, Biologi og Geografi på CV’et. Jeg frygter dog at der langt fra bliver flere som vælger den kombination, eller dele heraf, i årene fremover. Dels fordi de hidtidige tiltag for at styrke optaget på læreruddannelsens naturfag ikke har virket (se MONA nr. 3 2013) og fordi jeg kan se en række udfordringer og potentielle problemer hvis læreruddannelsen skal sammenlægge 3 fag.I det følgende vil jeg tale ud fra at et samlet naturfag i folkeskolens ældste klasser bliver en realitet. Hvad der skal ske med læreruddannelsens naturfag hvis den nuværende konstruktion, eller en helt tredje mulighed, gennemføres, er god som en senere diskussion.

Et samlet naturfag på læreruddannelsen kan give folkeskolens fag et enormt løft

I dag tager det 3 ud af 4 års læreruddannelse for at opnår undervisningskompetence i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Det er derfor nærliggende at komme til den slutning at der skal brydes med gængse rammer og oprettes et 3-årigt naturfag på læreruddannelsen, hvis fagene sammenlægges i folkeskolen. Det vil give plads til en grundig faglig fordybelse, nytænkning indenfor fagdidaktikken og ikke mindst en ufatteligt vigtig, men desværre indtil nu ret overset disciplin: Tværfaglighed. For uanset om fagene både i folkeskolen og på læreruddannelsen lægges sammen, vil det ikke ændre på at det nye fag stadig vil indeholde fagområder med hver sine historier, metoder og begreber. 

Fagligt overlap skal ikke være lig med effektivisering

Jeg er ret overbevist om at en sammenlægning vil give visse overlap, som enhver politiker med en gul/rød/blå kugleramme kun kan omsætte til et ord: Effektivitet. Men stop lige engang. Hvorfor skal et eventuel frirum i et sammenlagt fag, nødvendigvis udløse et kortere studie? Hvad med at den frie plads som der bliver, bruges til at få nogle hidtil forsømte elementer ind i faget. F.eks ny forskning, både faglig og didaktisk og IT som ikke kun handler om elevportfolioer og hjemmesider. Og der er meget andet som kan komme på tale.

Hvis det samlede fag gøres 2-årigt, eller det der er værre, kan jeg især frygte for at et fag som geografi kan blive klemt. Fordi det som syntese-fag, indeholder elementer fra både fysik/kemi, historie, samfundsfag og biologi. Det vil derfor i højere grad være truet af overlap med andre fag, faglærere med anden baggrund osv. Hvis et samlet naturfag skal blive en succes for folkeskolen, skal det starte med en grundig prioritering på læreruddannelsen. Jeg øjner en gylden mulighed for at give naturfagene et gevaldigt løft på begge arenaer. Men det kan muligvis blive et problem i sig selv.

Hvad hvis læreruddannelsen fortsætter med tre separate naturfag?

Der findes også den mulighed at læreruddannelsen fortsætter med 3 individuelle fag. Simpelthen fordi det kan vise sig at blive for svært at rekruttere lærerstuderende til et omfattende, samlet fag, som ideelt set skal have 180 ECTS-point for at give tid til fordybelse. På trods af at læreruddannelsen skal afspejle fagene i den danske folkeskole, vil jeg ikke udelukke at det kan komme på tale. Søgningen til naturfagene er jo ikke prangende og man må spørge sig selv om et samlet fag vil ændre på det?

Hvis det bliver tilfældet, er det jo selvfølgelig soleklart at folkeskolen vil få lærere som skal varetage et samlet fag, men som måske kun har kompetence i 1 eller 2 af de fagområder som det dækker. Konsekvenserne af dette er ganske alvorlige. Hvor der idag er lærere som underviser i f.eks geografi uden at have liniefagskompetence, ændrer det ikke på at de underviser i geografi på en eller anden måde. I et samlet fag kan man ikke på samme måde garantere den afgrænsning. Det er jo en del af ideen bag faget. 

Uanset hvad der sker med folkeskolens naturfag, håber jeg at der tages tid til at overveje hvad der er den bedste model på læreruddannelsen. Både med hensyn til optagelse, men især også i forhold til faglighed.