Niels Chr. Sauer
Blog
'9.z mod Kina' - et falsum?
Den skole, 9.z konkurrerede med, er næppe en gennemsnitlig, kinesisk byskole, og dens elever er næppe almindelige kinesiske unge
Over fire mandage har folkeskolen stået til tæsk, fordi 9.z på Holme skole ’tabte’ til skole nr. 69 i Harbin. Hele den skolepolitiske verden er gået i sort, læserbrevs- og blogskribenter kappes om at svine folkeskolen til og lærerstanden er endnu engang tildelt rollen som Prügelknaben. Holdet bag udsendelsesrækken forsikrer, at de to skoler er sammenlignelige. Men det er de ikke. Danskerne har ladet sig tage ved næsen. Man kan undre sig over, at de overhovedet kunne finde på at tage de oplysninger, de fik af et notorisk dybt korrupt og stærkt repressivt, totalitært regime, for pålydende.
Holme skole er en distriktskole, og 9. z, der har elever fra et boligblokområde såvel som fra et villakvarter, har en enorm spredning. I flere tilfælde overgår dens bedste elever kinesernes ditto. Men klassen har altså også en tung ende.
Skole Nr. 69 i Harbin er tydeligvis ikke en distriktskole. Det fremgår indirekte af flere oplysninger i den første udsendelse. Det er tilsyneladende en meget eftertragtet skole, og i hvert fald nogle af dens elever kommer langvejs fra. Den tiltrækker øjensynligt nogle af millionbyen Harbins mest ambitiøse unge, og deres forældre har antagelig bragt store ofre for at få dem ind.
Omkring en fjerdedel inde i udsendelsen oplyses det, at pigen Susan, der er klasens præfekt og en af de dygtigste, bor hos et familiemedlem tæt på skolen fra mandag til fredag, fordi hendes eget hjem – hvor hun altså kun er i weekenden – ligger en halv times buskørsel fra skolen. Harbin er en metropol, hvor skolerne nødvendigvis må ligge tæt. Susans forældre må altså have fravalgt de 30-40-50 nærmeste skoler for at få deres datter ind på netop skole nr. 69.
Ca. to tredjedele inde siger speakeren, at ”… Harbin Nr. 69 er en kommuneskole, som modtager elever bredt fra området. Eleverne i 9. klasse er dog fra en generation, som i sin tid skulle bestå en prøve for at komme ind på skolen.” Hvilken rolle denne prøve spiller, forklares ikke nærmere.
Godt tre fjerdele inde oplyses det, at ”..Flere af eleverne har et engelsk navn, så de er klar til en karriere i udlandet”. Herefter udtaler en af drengene, Leo, ifølge den danske undertekst: ”Jeg håber, at jeg bliver optaget på den bedste mellemskole i Harbin.” Det er imidlertid forkert oversat. Hvad drengen rent faktisk siger på lydsiden, er: “I hope that I will go to a (utydeligt) premier school, because this is the best middle school in Harbin.” Han vil til USA for at gå på universitetet, og hans erklærede mål er nobelprisen, hvilket han fremføre uden at blinke. Han bor sammen med sine forældre i en lille lejlighed tæt på skolen. Man kan antage, at familien har valgt at flytte derhen for netop at være tæt på det, der altså ifølge den unge herre er Harbins bedste mellemskole - med hvide duge på bordene i klassen, når der er fint besøg...
Hvis dette er sandt, falder hele udsendelsens koncept på gulvet. Danskerne har tilsyneladende ladet sig snyde af kineserne til at tro, at skole nr. 69 er en nogenlunde gennemsnitlig kinesisk skole med almindelige elever, men den søges altså af superambitiøse forældre/elever fra hele millionbyen.
Man kan og skal sætte spørgsmålstegn ved værdien af skolesammenligninger på tværs af landegrænser og kulturer. Men skal man partout anstille den slags eksperimenter, må det foregå på et anstændigt grundlag. Dette krav lever ’9.z mod Kina’ øjensynligt ikke op til.
PS. Niels Egelund kommer for øvrigt også med en decideret forkert oplysning i udsendelsen. Han hævder, at danske skolelever ligger lavt i forhold til andre landes elever mht. antal undervisningstimer. Ifølge OECD ’Education at a Glance’ 2012 modtager danske elever undervisning i et omfang svarende til 97 pct. af OECD-gennemnittet. Det tilsvarende tal for de finske elever er i øvrigt 83 pct.
