Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse – hvad er det?
Tysklærerforeningen for Grundskolen har måttet aflyse et faglig-pædagogisk kursus i Tyskland. I indlægget analyseres lærernes manglende deltagelse, og et afsnit fra Per Fibæk Laursens bog ”Didaktiske Ambitioner (Alle elever med)” er med til at belyse, hvorfor lærernes deltagelse i kortere kurser er så vigtig - også for elevernes læring.
Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) udbød i efteråret et kursus i Lübeck med hovedtemaet ”Landeskunde im Deutschunterricht”. På kurset, hvor kursussproget ville være tysk, skulle deltagerne få et indtryk af Lübeck og Schwerin (der tidligere lå i DDR). Med en blanding af fagligt og pædagogisk input ville de danske tysklærere blive ”tanket op” fagligt og didaktisk til den daglige undervisning.
Kurset måtte aflyses på grund af for ringe tilmelding, og bestyrelsen besluttede at finde ud af, hvorfor der ikke kunne findes det tilstrækkelige antal deltagere.
Vi henvendte os til samtlige godt 600 medlemmer med spørgsmålet og fik 90 svar.
INGEN angav, at kursusindholdet var af en karakter, så de af den grund ikke ønskede at deltage. Tværtimod var der stemning for kursets indhold.
Grunde for manglende tilmelding
Ovenstående oversigt bygger på de første 37 besvarelser, der viste sig at være repræsentative for de samlede 90 besvarelser.
Det var derpå vigtigt og af væsentlig betydning for os at finde frem til, hvorfor vore kolleger ikke deltog. Som grunde til den manglende tilmelding anførtes:
Manglende økonomi angiver 37% af de adspurgte. Lærerne må helt eller delvis selv betale deres efteruddannelse, og der gives ikke dispensation for den ”fritid”, der lægges i projektet. Enkelte må selv betale vikartimerne eller timerne, der benyttes i kursusøjemed, timerne må læses på et senere tidspunkt. Deltagelse i andre kurser, der derfor ikke muliggør yderligere kursusdeltagelse, angiver 26% af besvarelserne. Tidspunkt for kursets placering er ufordelagtig i forhold til den daglige undervisning, svarer 20%. Helt personlige forhold angiver 17% af besvarelserne. Sidstnævnte faktor kan der ikke gøres meget ved. Den kendsgerning vil altid være til stede. Til gengæld er manglende økonomi og afsættelse af tid et kæmpe problem, som TLFG igen og igen må se i øjnene og gøre opmærksom på.
Didaktiske ambitioner
I Per Fibæk Laursens bog ”Didaktiske Ambitioner (Alle elever med)” Hans Reizels forlag 2016 beskrives blandt andet, hvilke faktorer der spiller en rolle for elevernes læring. Lærerens engagement og mulighed for deltagelse i faglige kurser kommer her ind i billedet. Fibæk Laursen refererer til en New Zealandsk undersøgelse (Robinson m. fl, 2009): School Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why. Auckland: New Zealand Ministry of Education. For den lærer, der ønsker at gå i dybden med den undersøgelse, henviser jeg til undersøgelsen, hvor der også findes pdf’er med uddybende kommentarer til download.
Fibæk Laursens skriver i sin bog med henvisning til Robinson – se ovenfor: ”I denne undersøgelse søgte man bl.a. at undersøge de enkelte faktorers kvantitative betydning for elevernes læring. Resultatet blev, at langt den mest betydningsfulde faktor viste sig at være, at lærerne deltager i professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse, udviklingsarbejde og lignende. Det har dobbelt så stor effekt på elevernes læring som de næstvigtigste faktorer som Klare Mål og høje forventninger, fælles planlægning, koordinering og evaluering.
Det, der virkelig betyder noget på skoleniveau, er altså, at lærerne i fællesskab lægger vægt på, at eleverne skal lære meget og blive dygtige, og at skolen omsætter disse intentioner i en vedvarende bestræbelse på at gøre undervisningen bedre og få eleverne til at lære mere.” (Side 130).
Jeg tillader mig at gentage: ” …langt den mest betydningsfulde faktor viste sig at være, at lærerne deltager i professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse, udviklingsarbejde og lignende. Det har dobbelt så stor effekt på elevernes læring som de næstvigtigste faktorer som Klare Mål og høje forventninger, fælles planlægning, koordinering og evaluering.”
Det er derfor indlysende, at de kommunale skoleforvaltninger, de enkelte skoler (skoleledelser) og skolebestyrelser må tage skeen i den anden hånd.
Skal lærerne også i fremtiden kunne udvikle sig, så elevernes udbytte højnes, må de have mulighed for at deltage i de fagligt didaktiske kurser, som bl.a. de faglige foreninger udbyder.
Det kan ikke være rigtigt, at lov 409 om lærernes arbejdstid skal sætte en kæp i hjulet for lærernes videreuddannelse, og dermed som det fremgår i værste fald ødelægge elevernes muligheder for læring.
Jeg kan i den forbindelse også henvise til et tidligere blogindlæg Faglige kurser, det kan du skyde en hvid pind efter:
Den teoretiske opgørelse af lærernes mulighed for at deltage i kurser er gennemført af TLFGs næstformand Carl Kinze.
