Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Hvor skal jeg sætte mit kryds?

Efter den reviderede folkeskolelov og især efter gennemførelse af Lov 409 med alt, hvad det medfører af arbejdstidsregler, kan det som lærer være vanskeligt at finde ud af, hvor krydset skal sættes ved valget den 18. juni. Tysklærerforeningen for Grundskolen har henvendt sig til alle opstillingsberettigede partier for at få deres bud på faget tysks stilling i fremtiden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) henvendte sig efter valgets udskrivelse til alle opstillingsberettigede partier (SF, DF, V, S, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Kristendemokraterne) med henblik på at få deres politiske holdning til faget tysks stilling i fremtiden.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Af henvendelsen fremgår det bl.a. ”Den danske eksport til Tyskland stiger langt hurtigere end eksporten til de andre EU-lande. Samtidig er der dog et stort uudnyttet potentiale for Dansk Industri i Sydtyskland.

I den sammenhæng er det essentielt, at danskerne bliver langt bedre til tysk, så gode tyskfærdigheder kan understøtte, at vi i endnu højere grad kan udnytte de oplagte muligheder, som det store naboland Tyskland byder på. Bedre tyskkundskaber bør være et fokusområde i hele uddannelsessystemet. Det hele begynder i folkeskolen. Her skal den nuværende negative spiral for tysk brydes, så vi får den vendt til en positiv spiral.

Den nye folkeskolelov skulle styrke fremmedsprogene. Mht. tysk er der desværre ikke sket nogen markant styrkelse. Det er positivt, at tysk nu skal påbegyndes i 5. klasse, men den positive effekt i begynderundervisningen bliver i udskolingen til forringede vilkår, da lektionstallet er blevet beskåret både i 8. og 9. klasse. Totalt set er mulighederne for forbedrede resultater ved FP9-prøven i tysk derfor ikke blevet øget.

Tysklærerforeningen har udarbejdet et forslag til en styrkelse af tysk og fremmedsprogene. Dette kan læses på foreningens hjemmeside www.tysklaerer.dk.  I korthed går forslaget ud på:  

1. at tysk skal være det obligatoriske 2. fremmedsprog for alle elever.

2. at timetallet for tysk skal øges.

3. at timetallene for sprog skal være minimumstimetal - ikke vejledende.

4. At FP9-prøverne ændres, så mundtlig tysk ikke kommer i udtræk, men bliver obligatorisk.

5. at alle eleverne får mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag”.

Partierne opfordres i TLFGs henvendelse til at give deres mening til kende vedrørende en styrkelse af tysk i fremtidens skolesystem med særlig vægt på tysk i grundskolen.

Vi har hørt fra nedenstående partier, og svarene kan i deres fulde længde læses på foreningens hjemmeside www.tysklaerer.dk under overskriften: Henvendelse til de politiske partier og svar herpå juni 2015.

Det er naturligvis skuffende, at ikke alle partier har reageret. Vi havde forventet, at alle havde turdet og villet give deres bud. På trods af en tidsfrist på 13 dage til en reaktion er det ærgerligt, at vi ikke kender alle partiers holdning.

Vi skal ikke plædere for, hvor krydset skal sættes den 18. juni 2015. Det vil blive en kombination af mange synspunkter og holdninger. Nu kender vi imidlertid 4 partiers holdning til tysk i fremtidens uddannelsesbillede. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i TLFG også i den kommende valgperiode vil være opmærksomme på, hvorledes faget bliver behandlet i politisk sammenhæng.

Henvendelsen til politikerne og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem Hjalmar Jess, formand for sprogpolitiks udvalg og formand for TLFG, Flemming Nygaard.

Det mener partierne

Alternativet

Partiet skriver bl.a.: “Ja, vi vil styrke tyskfaget i folkeskolen. Det er som du selv skriver af største nødvendighed, at det ikke bliver glemt i globaliseringen. Engelsk har en naturlig plads i alle tænkelige sammenhænge, og nu vinder kinesisk ind som en mulighed, og i al dette glemmes det tyske sprog. Vi har ikke blot en stor historisk arv, der ligger i det tyske sprogs folder, nej, det meste af vores filosofiske og kulturhistoriske dannelse bygger på det tyske sprog og vinde fra syd. Tænk på Nietzsche, Goethe, Kant, Mozart og Bach samt Luther - det er store dannelsestraditioner, der ligger i de tysksprogede herrer.”  Alternativet påpeger herpå samhandelens betydning og betoner vigtigheden af flere timer til faget i folkeskolen samt betydningen af, at faget inddrages i tværfaglige sammenhænge.

Dansk Folkeparti

Partiet skriver bl.a.: ”Dansk Folkeparti er meget enig i, at tysk skal styrkes. Der var ikke den store lydhørhed hos regeringen under folkeskoleforhandlingerne, men det lykkedes os at fremrykke tysk til femte klasse. Det er vigtigt, at kommende generationer behersker et godt tysk, fordi Tyskland kulturelt, sprogligt og historisk har spillet en stor rolle for Danmark, og fordi Tyskland er blandt vore største samhandelspartnere.”

Partiet foreslår herpå, at den understøttende undervisning benyttes til flere timer i udskolingen, og at det vil være oplagt at indføre tysk som fast prøvefag på linje med engelsk, samt at faget fremover får et minimumstimetal og ikke et vejledende timetal.

Det konservative Folkeparti

”Vi er selvfølgelig meget positive over for det tyske sprog. Det er vigtigt, at danske elever bliver bedre til tysk, da Tyskland er en vigtig handelspartner, og da sprogkundskaberne efterspørges af mange virksomheder”. Partiet opfordrer endvidere TLFG om fortløbende at komme med gode ideer til tyskundervisning i grundskolen – også uden for valgperioden.

Socialdemokraterne

”Vi socialdemokrater er meget optaget af at styrke sprogfagene i folkeskolen. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber. Derfor skal eleverne have mere undervisning i fremmedsprog”. Partiet betoner herpå de muligheder den reviderede folkeskolelov lægger op til og skriver endvidere:

” Ligeledes vil vi gøre det muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde”. Sidstnævnte forslag er helt i tråd med TLFGs politik, hvor vi netop betoner vigtigheden af mest muligt fremmedsprog.

Foreningens henvendelse til de politiske partier samt disses svar kan i sin helhed læses på www.tysklaerer.dk i sidens højre spalte under overskriften: ”Henvendelse til de politiske partier og svar herpå juni 2015”.