Niels Chr. Sauer
Blog
Rystende inkompetence
Hvis det, denne regering foretager sig på de områder hvor jeg er mere eller mindre forudsætningsløs, er lige så dilettantisk, må jeg grue for, hvad den gør ved vores land.
Det mest rystende er ikke, at regeringen med dens udspil til folkeskolereform underminerer den danske model. Det er heller ikke, at lærernes fagforening skal knækkes og lærerne tæskes gule og blå. Det kan man alt efter politisk udgangspunkt synes godt eller skidt om. Næ, det mest rystende er den skolefaglige inkompetence, der lyser ud af forslaget, som vi kender det på nuværende tidspunkt.
I gårsdagen Berlingske kunne man således se, hvad der benævnes ’Regeringens eksempel på er forlænget skoledag i en 4. klasse efter reformen’.
Skemaet kører fra 8.00 til 15.00 med en matematiktime, 20 minutters ’fleksibel tid’, pause, to engelsktimer, spisepause, 45 minutters ’fleksibel tid’, en historietime, pause og til slut to musiktimer (!!). Det er især den ’fleksible tid’ mellem 11.30 til 12.15, der truer med at få øjnene til at trille ud af hovedet på mig. Disse 45 minutter skal afvikles således, mere eller mindre improviseret, forstås, idet der jo skal fjernes en masse forberedelsestid:
• 4. og 5. klasserne slås sammen, og disse børn (et halvt hundrede stykker, herunder et par inkluderede uden støtte, må man formode) skal så deles i fire hold a 12-13 elever.
• Hold 1 skal være 'i skolekøkkenet og arbejde med sundhed' og hold 4 skal 'arbejde med temaet godt kammeratskab og holde oplæg for børnehaveklasserne og første klasse'. Disse to hold skal varetages af en – 1 - pædagog.
• Hold 2 skal arbejde med 'intensivt læse-/stavekursus' og hold 3 skal 'arbejde med artikler til byens lokalhistoriske blad'. Disse to hold skal varetages af en -1- lærer.
Som lærer tror man ikke sine egne øjne. Det her har man altså siddet og skrevet i fuld alvor i det højhelllige ministerium for børn og undervisning – eller er det måske KL eller finansministeriet, der er kommet med det? Man læser det en gang mere, men det hjælper ikke. Dette er opskriften på kaos. Hvis en lærerstuderende som praktikant præsenterede mig for sådan en plan og fastholdt den, tror jeg faktisk, jeg ville overveje at foreslå ham at gå efter et andet job. En så himmelråbende mangel på realistisk sans kan man ikke overleve med som lærer.
Jeg er ikke meget for det, men som fagmand og organiseret socialdemokrat må jeg tilstå, at det her faktisk skræmmer mig. Her har vi altså en regering, der kloger sig uhæmmet på mit fagområde, og jeg kommer ikke uden om at konstatere, at det er så ubehjælpsomt, at det ganske enkelt ingen gang har på denne jord. Hvis det, denne regering foretager sig på de områder hvor jeg er mere eller mindre forudsætningsløs, er lige så dilettantisk, må jeg grue for, hvad den gør ved vores land. Var det ikke, fordi regeringen har fuld opbakning til det i oppositionen, ville jeg føle mig fristet til at skifte side. Men der er tilsyneladende ingen hjælp at hente, tværtimod. Det er i sandhed en spændende tid, vi går i møde. Gys!
