Jan Thranes tegneblog

Jan Thranes tegneblog

Blog

Tegneblog: Hvem bliver Christine Antorinis afløser?

Snakken går allerede, og det spørgsmål, der er på mange skolefolks læber, er: Hvem sætter Lars Løkke ind som ny undervisningsminister? Spørgsmålets aktualitet fremgår af nedenstående beskrivelse af regeringens kurs og alvoren af denne. S står ikke bare overfor sit eget selvmord – men som en anden kamikazepilot har den ramt ind i egne rækker og ødelagt et muligt regeringsalternativ til en borgerlig regering i årtier frem. Det er Enhedslistens pligt at standse den, før det bliver værre – at de ikke allerede har gjort det, er en fejl, der er ved at gå op for flere og flere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nedsmeltningen af S og SF er total. Et folketingsvalg kan nu komme nårsomhelst. Regeringen Helle Thorning Schmidt har ødelagt alle muligheder for et alternativt til en borgerlig regering i årtier frem. Noget tyder på, at et sådant rødt alternativt i øvrigt vil være under ledelse af Enhedslisten. I gentagne meningsmålingerne er DF nu større end S. Politisk kommentator Hans Engell udelukker ikke, at S ryger under 10 procent. Jeg udelukker ikke, at Enhedslisten bliver det største parti på venstrefløjen – i rød blok – en betegnelse som jeg i øvrigt ikke mener, at S længere gør sig fortjent til at tilhøre. Det værste er, at det er lykkedes regeringen Helle Thorning-Schmidt at indføre for Danmark helt fremmede standarder for (manglende) samarbejde og magtudøvelse – standarder der normalt hører til i planøkonomisk tænkning i totalitære styrer. Claus Hjort (V) har udtalt, at han og den borgerlige regeringen aldrig havde turde lægge sig ud med lærerne – i frygt for at venstrefløjen herunder fagbevægelsen ville mobilisere 400.000 demonstranter på Christiansborgs slotsplads. I forløbet med lock-outen kom det i øvrigt frem, at det ikke var ren kynisme, som fik den borgerlige regering til at lade konflikten på sundhedsområdet i 2008 løbe til den bitre ende. Man turde ganske enkelt ikke gribe ind med et regeringsindgreb i frygt for reaktionen fra blandt andet S og fagbevægelsen! Det lykkedes jo også S og SF at holde den borgerlige regering stangen i 10 år, så dens politik blev nogenlunde afbalanceret og den samfundsmæssige sammenhængskraft forblev intakt. Anderledes med regeringen Helle Thorning Schmidt, som fører blå politik helt oppe i det blåviolette felt, og langt fra hvad en borgerlig regering turde drømme om selv at gøre. Fremover vil der derfor ikke være nogen som helst respekt for S og SF – deres misbrug af vælgernes tillid, løftebrud og den åbenlyse magtdemonstration er helt udenfor anstændighedens rækkevidde. Situationen forværres dag for dag, mens regeringen fortsat sidder ved magten – og lur mig om der i Enhedslisten ikke sidder mere end en med røde ører over ikke at have grebet ind tidligere. Enhedslisten kunne have beskyttet S og SF mod sig selv – mod at føre mere borgerlig politik, end de borgerlige gik til valg på – ved at have væltet regeringen. Derved kunne Enhedslisten havde forhindret den situation, vi nu står overfor – årtier uden et politiske alternativ til Lars Løkke.

Enhedslisten ser ud til nu at have  lagt fløjlshandskerne og lurer kun på en anledning til at stoppe dette vanvid. Første forsøg kommer allerede før sommerferien, hvor de (igen) kræver en indsats i forhold til mange arbejdsløses håbløs situation. Men mon ikke det vil lykkes regeringen denne gang at smyge sig frem til en løsning, der gør det svært for enhedslisten at vælte den på netop denne sag? Men hvad med næste gang?

På Politikens hjemmeside kommer Rune Engelbreth Larsen med denne præcise beskrivelse af S´s selvmorderiske kurs (og hvilke magtmidler – blandt andet Christine Antorini gør brug af – fremgår af linket nedenfor)

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

“Vi står i den situation, at regeringens store arbejderparti er i åben konflikt med store dele af fagbevægelsen, mens vælgere forsvinder med lynets hast.

Socialdemokraterne, der siden 1800-tallet har kæmpet for stadig bedre arbejdsvilkår, har med Thorning-Schmidt, Corydon, Frederiksen, Antorini & Co. flyttet sig om på den modsatte side af bordet og er begynder at optrevle det, deres eget parti historisk har opnået.”


http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1936326/antorini-manipulerer---igen/

Derfor er det eneste interessante spørgsmål i dette forum  og i kredsen omkring den kommende regering – hvem mon Lars Løkke overvejer at udnævne som ny undervisningsminister?

Min opfordring til ham er: Gør dig umage, tænkt dig rigtig godt om og hent gerne vedkommende udenfor Christiansborg.

Tænk om du, Lars Løkke, blev kendt som den statsministeren, der gjorde en stor og positiv forskel for den danske folkeskole. Skoleområdet, uanset hvordan du forvalter det, er næppe noget, der vil kunne true din nuværende popularitet i befolkningen – vælgerne har ikke noget reelt alternativ til dig – men RESPEKTEN kan du vinde også langt udenfor dine egne traditionelle politiske rækker.

Ikke for min skyld, ikke for din egen skyld – men for skolens og Danmarks skyld

Powered by Labrador CMS