Jan Thranes tegneblog

Blog

Looking for Elvis (del 2 af 2)

”Elvis has left the building” er overskriften på en kommentar, jeg forleden skrev til et indlæg om en konference på DPU om konkurrencestaten (1). Og det er da også som om, at der mangler noget betydningsfuldt for tiden, når man oplever skoledebattørers, poltikeres, professorers og fagforeningsfolks fremturen på skoleområdet. Det er ikke så meget indholdet, om det så drejer sig om kompetencemål, evidens eller test – pro & contra og vise versa – der bekymrer mig. Det er FRAVÆRET, som er påfaldende – der er ingen begejstring. Det er som om disse mennesker helt har mistet glæden ved livet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indlæg kan læses selvstændigt, men det er skrevet i forlængelse af og fungerer som en del to til: ”Drag ind ad disse porte (del 1 af 2)”:

http://www.folkeskolen.dk/539124/-drag-ind-ad-disse-porte-del-1-af-2

Som børn havde de fleste let ved at knytte bånd – at skabe venskaber. Blot det faktum, at man boede i samme gade eller opgang, gav adgang til at lege sammen. Det faldt helt naturligt. Jeg har bevaret lidt af den samme evne til – uden for mange forbehold – at kunne skabe kontakt og nærvær med andre mennesker uanset hvor jeg færdes.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Da jeg for flere år siden flyttede til København – nærmere bestemt til Amager – varede det da heller ikke længe før den stod på gåture ved amager strand sammen med mennesker, jeg mødte i kvarteret. Særligt spændende var det at høre om strandens betydning for dem, der er opvokset lokalt. Som en udtrykte det: ”Stranden ved mere om mig end noget andet menneske. Jeg har delt mit samvær med venner og kærester med den. Jeg har gået her alene og delt glæder og sorger med den. Men mest af alt har jeg delt min krop med den – i sandet, i vandet og i luften. Sanselighed. Nærvær. Næring. Velvære”.

Forleden gik jeg tur med et ungt par fra nabolaget. De er netop blevet færdige med deres studier og har startet egen it-virksomhed. Det betyder mange timer dagligt foran en computerskærm. En udfordring de deler med mange. Kropsbehandler Ole Kåre Føli (2) – kendt fra Bjarne Riis´ cykelhold og senest som manden, der hjalp Sanne Salomonsens på højkant efter en blodprop – har 50 års erfaring fra behandlinger af tusindvis af danskere. Han konstaterer med stor medfølelse, at det kun er gået en vej med den stigende brug af moderne it-teknologier og den generelle sundhedstilstand: Vores kroppe lider mere og mere.

Måske skyldes det, at de er opvokset på landet i Jylland, men dette unge par har hverken mistet evnen til at trække vejret dybt eller at tage sameksistensen med naturen til sig på et dybt kropsligt plan. Efter at være standset op og været tavse en stund – mærket blæsten og lyttet til bølgerne, der slår ind mod kysten – kommer denne konstatering: ”Det er bare den bedste lyd i hele verden!”.

Med hvad har da legen, venskaberne, gåturene, samtalerne, naturen og kroppen at gøre i et blogindlæg på denne hjemmeside, som beskæftiger sig med skole  og pædagogik? Fordi de alle knytter an til de områder – eksistens- og kærlighedsområderne – i livet, hvor vi som mennesker henter vores mod og kræfter. Skal noget være bæredygtigt, og skal vi være livsduelige mennesker – besidde ”tilværelseskompetence” som det for tiden kaldes – så starter det hele her. ”Det vigtigste i traditionen (…) er Grundtvig, hvis pædagogiske genialitet ligger i den ”indirekte metode”: først skal du lære at elske livet, så kan du lave verden om. Næsten al anden pædagogik går ud på det stik modsatte: først skal du lave verden om, så kan du elske” (3)

For et stykke tid siden havde jeg lejlighed til at afprøve en ”værksåbningsmetode” på Statens Museum for Kunst sammen med et par lærerstuderende i linjefaget billedkunst. Jeg havde puslet lidt med nogle idéer, men var slet ikke i nærheden af at kunne forestille mig, hvor virksomt dette redskab skulle vise sig at være.

Metoden er delvis inspireret af oplevelsesmetoden fra ”Nøddeknækkere til samtidskunst” (4) – man kan sige, at den er en slags udbygget udgave af denne. Den går ud på at bruge kroppen og sanserne, når man skal forholde sig til et kunstværk – den er særlig velegnet i forhold til rumlige billeder fx skulpturer ­­– ved at forholde sig til 4 spørgsmål:

1.    Hvor på/i kroppen opleves værket?

2.    Fra hvilken afstand føles værket bedst i kroppen?

3.    Hvis værket havde en lyd, hvordan ville den så lyde?

4.    Hvis værket kunne/skulle bevæge sig, hvilken bevægelse ville der så være tale om?

Hver for sig brugte vi lidt tid på med denne tilgang at udforske et værk, og da vi så begyndte at snakke om vores oplevelser, skete der noget helt fantastisk. Det gik op for os, at vi var helt tilstede, nærværende og levende overfor hinanden. Vi var med Grundtvigs ord blevet belivede og verden besjælet. ”Det er vildt fedt, lad os prøve det igen!” – og vi fortsatte med et nyt værk. Alle tre forlod vi denne dag Statens Museum mere opløftede og levende end før!

På hjemturen stødte jeg på en ven, som stakåndet havde indhentet mig på cykel og lidt forundret udbrød:  ”Du ligner en der har mødt Elvis! Hvad er der sket?”

Og er det ikke netop det ”Elvis” minder os om – at livet er større, mere vildt og langt sjovere, end vi lige gik og troede, når blot vi tør satse, åbne os og være til stede i nuet – og i vores kroppe?

”Get your ass moving, and your spirit vill follow”, har Bruce Springsteen engang sagt.

I nummeret ”Looking for Elvis” fanger fru Springsteen – Patti Scialfa – meget præcist både nogle af de menneskelige grundvilkår og Elvis´ symbolske betydning i vores kultur:

http://www.youtube.com/watch?v=1Vp_yU4e1tk

(1)  ”Konkurrencestatens krav til dannelse - kommenteret referat fra konference på DPU, Århus Universitet” af Thomas Aastrup Rømer:

http://www.folkeskolen.dk/536986/konkurrencestatens-krav-til-dannelse---kommenteret-referat-fra-konference-paa-dpu-aarhus-universitet - 536995

(2)  Føli, Ole Kåre, ”Børns indre rum – giv børn et godt liv”. Bog og DVD. Forlaget Borgen 2009.

(3)  Christensen, Frederik, ”Folkehøjskolen – og det elsk-værdigste i nærheden”. Forlaget Attika 1984

(4) Folderen ”Nøddeknækkere til samtidskunst – 10 metoder til at arbejde med samtidskunst i undervisningen” kan downloades her:

http://samtidskunst.dk/publikationer/noeddeknaekkere-til-samtidskunst

Powered by Labrador CMS