Niels Chr. Sauer

Blog

Folkeafstemning om den tvungne heldagsskole!

Jeg vil gerne høre den politiker, der vil prøve på at forklare danskerne, at de ikke er kvalificeret til at tage stilling til, om deres børn skal tvinges til at gå et par timer mere i skole hver dag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringens forslag om at blande skole og fritid sammen i en tvungen heldagsskole rejser et alvorligt juridisk problem.  

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Elevernes mødepligt i folkeskolen er funderet i Grundlovens paragraf 76, hvoraf det fremgår, at folkeskolen skal tilbyde eleverne i den undervisningspligtige alder fri undervisning. Forældrene har ikke pligt til at sende deres børn i skole, men de har pligt til at sikre dem undervisning fra de er 6 til de er 16 år. Vælger de at overlade varetagelsen af denne pligt til folkeskolen, har børnene pligt til at møde op i den tid, folkeskolens undervisning pågår.

Men kan skolen pålægge elever mødepligt til timer, der ikke er undervisning?

Regerings heldagsskole rummer som bekendt et begreb om ’aktivitetstimer’, der udtrykkeligt ikke er en del af selve undervisningen, men ’aktiviteter i tilknytning til undervisningen’. Disse timer tænkes bl.a. varetaget af folk, der ikke er folkeskolelærere, herunder pædagoger fra fritidsordningerne og frivillige fra sportsklubber samt andre foreninger, hvis aktiviteter aldrig vil kunne gøres pligtige for børnene i et land som Danmark. Det vil ligeledes være utænkeligt at knytte mødepligt til de frivillige arrangementer, der foregår i skoleregi: Forårskoncerter, juletræsfester, skolerejser osv., der afvikles udenfor skoletiden. Her er elevernes deltagelse frivillig, medmindre de pågældende aktiviteter udtrykkeligt udgør en del af undervisningen.

Allerede nu giver forældre udtryk for, at den tvungne heldagsskole i deres optik er et overgreb, ja mange  taler ligefrem om en delvis ekspropriering af børnenes fritidsliv og familielivet som sådan og føler sig hensat til en eller anden socialstat. Disse forældre vil med fuld ret insistere på en fuldstændig afklaring af juraen omkring den tvungne heldagsskole.

En enkel måde at løse problemet på kunne måske være at søge en folkelig legitimering af heldagsskolen ved at lægge den ud til folkeafstemning.

Man hører ofte den indvending imod folkeafstemninger, at folk som flest ikke magter at sætte sig ordentligt ind i det spørgsmål, de skal stemme om: Maastrichttraktat, euroen, Amsterdamtraktat osv. Komplicerede problemstillinger langt fra folks hverdag.

Spørgsmålet om en tvungen heldagsskole for alle danske børn er både enkelt og tæt på. Man kan faktisk vanskeligt forestille sig et spørgsmål, der er mere velegnet for en folkeafstemning. Jeg vil i hvert fald godt høre den politiker, der vil prøve på at forklare danskerne, at de ikke er kvalificeret til at tage stilling til, om deres børn skal tvinges til at gå et par timer mere i skole hver dag.

Lad os rejse kravet om folkeafstemning om heldagsskolen!