Jan Thranes tegneblog
Blog
Ny læreruddannelse – praktikken
For et år siden fik flere læreruddannelsesinstitutioner anmærkningen i forhold til kvaliteten af praktikken (akkrediteringsrapporten). Det er bekymrende, og til folkeskolen.dk udtalte formanden for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst: "Det er et skræmmende billede. Det viser, at de studerende ikke får høj nok kvalitet i den del af læreruddannelsen, hvor de får lov til at komme ud og se, hvordan teori og praksis hænger sammen. Hvis den del af læreruddannelsen ikke fungerer, så fungerer uddannelsen ikke."
http://www.folkeskolen.dk/505002/akkreditering-laereruddannelserne-har-problemer-med-praktikken
I forligsaftalen om ny læreruddannelse skal praktikken styrkes yderligere. I løbet af året forventes det, at regeringen (efter en høringsrunde og med godkendelse fra forligskredsen) kommer med en ny studieordning bl.a. med klare og konkrete anvisninger på forvaltningen af praktikken. Alle læreruddannelsesinstitutioner står altså overfor store nye udfordringer – nogle endda med et kedeligt efterslæb i forhold til at kunne leve op til de nuværende krav.
Jeg har fulgt læreruddannelsen siden 2009 og har i den forbindelse gennemført flere praktikforløb. Mine generelle erfaringer herfra er enormt positive, men også jeg har oplevet en praktikperiode, der bestemt ikke var i orden. Den kedelige oplevelse og kontrasten til de forrige forløb, fik mig i den grad til at påskønne det overskud og den kvalitet, jeg hidtil havde mødt. Desuden skærpede den min medfølelse overfor dem, som har lignende eller værre oplevelser.
http://www.folkeskolen.dk/505005/laererstuderende-min-praktik-var-under-al-kritik
I forbindelse med reformeringen af praktikken er der fire forhold, der er aktuelle at sætte fokus på:
1. Praktikgruppernes størrelse.
På den læreruddannelse, som jeg følger, er der på 1. år fire studerende i hver praktikgruppe, på 2. og 3. år tre studerende og på 4. år to studerende. Der er afsat 12 timer per uge, og skal de fordeles så hver studerende får erfaring med at stå alene for undervisningen, så er der på for eksempel 2. og 3. år kun fire timer om ugen per studerende til at prøve det . Det vil være en stor forbedring med færre studerende i samme praktik og gerne mindst en praktikperiode med én studerende – det vil give en mere virkelighedstro erfaring i forhold til den kommende profession.
2. Praktikperiodernes længde og karaktergivning
Forligsaftalen lægger op til tre perioder a syv uger. Jeg ved ikke, hvordan eller hvorfor man er landet på dette. Det betyder reelt, at der vil være et år, hvor de studerende ikke kommer i praktik. Desuden er 7 uger en lang periode for en skoleklasse at bryde den sædvanlige undervisning op og overlade undervisningen til praktikanter. Og hvad med den nuværende 3 ugers ”praktik i andre skoleformer” (privatskoler, skoletjenester, efterskoler mm.) – udgår den? Kunne man forestille sig, at læreruddannelsesinstitutionerne fik lov til selv at fordele praktikken, som man skønner er bedst evt. i samarbejde med praktikskolerne? På Blaagaard for eksempel har man stor succes med en praksis, hvor de lærerstuderende er i praktik en dag om ugen hele studieåret (se link nedenfor). Det er stadig muligt at have klare og forskellige kompetencemål, som studiet skrider frem. Jeg er bestemt tilhænger af en styrkelse af kvaliteten og gerne en skærpelse af kravene i forbindelse med praktikken, men jeg finder det ikke smart at indføre karakterer for hver periode, som aftalen lægger op til. Det kunne give praktikken et præg af eksamen, hvilket hverken er fair eller læringsbefordrende. Praktikken er en mulighed for at afprøve noget af det man lærer på uddannelsen i praksis – og undervejs og ikke mindst efterfølgende at lære af dette. Med en karakter hængende overhovedet risikerer man, at de studerende holder sig til det sikre og ikke tillader sig selv at blive kastet ud på dybt og udfordrende hav.
http://www.folkeskolen.dk/515137/mere-praksis-mindsker-frafald-paa-laereruddannelsen
3. Der mangler praktikskoler i København og omegn.
Jeg kender til konkrete eksempler, hvor lærerstuderende i København tvinges til at gennemføre deres praktik i Roskilde, Hillerød eller Helsingør. Det hævdes fra læreruddannelsens side, at man ikke kan skaffe praktikskoler nok i København og omegn. Spørgsmålet er, om man er tilstrækkelig opsøgende? Hvis det er tilfældet, hvad skyldes problemet så? Er det for lidt inspirerende og for krævende at have praktikanter? Er de lærerstuderende fagligt for dårlige? Eller mangler man generelt resurser i skolerne til at påtage sig opgaven? Hvis det sidste er tilfældet, er det en sag for DLF. Og er problemet kun i København?
4. Uddannede praktiklærere og vidensdeling.
Til folkeskolen.dk udtaler en lærerstuderende: "I mine praktikker har vejlederne haft god, praktisk viden, som jeg har haft stort udbytte af. Men de mangler fuldstændig føling med, hvad der foregår på seminariet. Hvis de var uddannet, tror jeg, der ville komme mere fokus på koblingen”. Også Lærerstuderendes Landskreds har længe fremhævet behovet for uddannede praktiklærere. Kunne man forestille sig at vende det lidt på hovedet med hensyn til den del af udfordringen, der handler om, at praktikskolerne får bedre indsigt og føling med læreruddannelsen? Denne opgave kunne jo tildeles praktikanterne/de lærerstuderende f.eks. ved, at de skriftlige opgaver, hvori de efterfølgende behandler erfaringer og empiri fra praktikken, deles med praktikskolen. I forligsaftalen stilles der yderligere krav til praksisforankring også i bachelorprojektet – mon ikke der her vil kunne akkumuleres noget spændende materiale, som også praktikskolen kan have nytte af?
http://www.folkeskolen.dk/511253/laererstuderende-helt-skaevt-at-skaere-i-praktikken
Forligsaftalen om ny læreruddannelse kan findes på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside:
http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-af-laereruddannelsen
