Jan Thranes tegneblog

Jan Thranes tegneblog

Blog

Drag ind ad disse porte (del 1 af 2)

Med skolereformen lægges der op til en inddragelse af omverdenen på både flere og helt nye måder. Det stiller krav til skolerne, men ikke mindst til omverdenen – hvad har fx de lokale kulturelle institutioner at byde på?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tegningen øverst er Sankt Nikolaj Kirke i det indre København – ikke langt herfra ligger Borups Højskole. Kirken fungerer i dag som museum for samtidskunst. Selvom andre aktører også er relevante i forhold til skolereformen, så er det netop kirkernes, kunstmuseernes og højskolernes mulige rolle som betydningsbærende institutioner, jeg vil behandle i det følgende.

Kirkerne

Om skolereformens potentielle betydning for kirkerne udtaler formand for Grundtvigs Forum Birgitte Stoklund Larsen til Kr. Dagblad (1) : ”Det er for mig at se den største udfordring rent kirkeligt i 2014. Det kan få langt større konsekvenser lokalt end en eventuel ny styrelsesordning for kirken”.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Nytårsnat blev jeg både grebet af og dybt rørt over Katrine Lilleørs prædiken i Christiansborgs Slotskirke (2). Der var tale om en blanding af traditionel kirkelig liturgi, en fremragende præken og en række ”hits” fremført af organisk Erik Kolind, pianist Jakob Lorentzen og Holmens Vokalensemble – blandt andet en stærk fremførelse af Simon & Garfunkels ”Bridge over trouble water”, som ikke efterlod et øje tørt. Selvom nogle af bidragene således ikke var danske af oprindelse, så bar hele seancen vidnesbyrd om, hvad vi kan i kraft af vores kulturarv og tradition. Når vi – og det vil her sige kirken altså tager sig sammen og får mulighed for at udfolde sit fulde potentiale!

Netop det med vores potentiale – den enkeltes talenter – var en af pointerne i Katrine Lilleørs fremragende prædiken. ”Det værste er når du og jeg ikke gør noget med det vi har af frygt for hvad der så kan ske (…) så ender vi uvægerligt ude der hvor der er mørke og tænderskæren”. Vi må turde – at åbne os, at satse vores talenter og at udfolde vores potentiale i verden. Jeg vil her tillade mig at anføre, at denne forpligtigelse ikke bare gælder for det enkelte menneske, men også får kirken selv og for samfundets øvrige institutioner.

Kunstmuseerne

”Årh!” og ”Man kan næsten mærke hvor dejligt det er at være der” er et par af elevernes spontane kommentarer til deres møde med nogle værker på et kunstmuseum i Diana Gades fine bachelorprojekt: ”På stedet – en professionsbacheloropgave om kunstmuseets potentialer for billedkunstundervisningen” (2). I sin konklusion skriver hun blandt andet: ”Opgavens empiri fortæller (…) om en styrket indre motivation hos eleverne grundet den fysiske flytning af undervisningen. Selv de stille elever blev synlige, idet klassens faste rutiner og rollefordelinger blev brudt. Elevernes arbejdsprocesser var i denne sammenhæng desuden mere undersøgende og eksperimenterende, hvilket synes at motivere dem for undervisningen”.

Bacheloropgaven redegør tillige for vigtigheden af at sammentænke billedkunstundervisningen på skolen med et aktivt og inddragende besøg på museet. Udover elevernes egen billedproduktion fremhæver Diana Gade, at der er brug for en dialog- og sansebaseret undervisning, der samlet involverer både hjerne, følelser og krop.

Skoletjenesten ved Museet for Samtidskunst i Roskilde har udarbejdet et fremragende materiale  – en række nøddeknækkere/værksåbningsmetoder – som kan bruges af eleverne i deres møde med kunsten. Bemærk fremhævelsen af ”møde” – for i en moderne tilgang til kunst, kunstforståelse og kunstoplevelse er det ikke værket der i sig selv er i centrum. Det er den RELATION – den dialog – der opstår mellem værket og beskueren, som er interessant og som er forudsætningen for den efterfølgende bearbejdelse, samtale og refleksion.

Folderen ”Nøddeknækkere til samtidskunst – 10 metoder til at arbejde med samtidskunst i undervisningen” kan downloades her:

http://samtidskunst.dk/publikationer/noeddeknaekkere-til-samtidskunst

Højskolerne

Jeg er endnu ikke stødt på nogen, som har nævnt højskolerne i forbindelse med skolereformen, men måske jeg har misset noget? Her på siden vil dette nok også være en nyhed for mange: En ny højskolereform er på vej – og her er det helt centrale at højskolerne i højere grad skal forankres lokalt. Derfor er det i mine øjne helt oplagt at se på mulighederne for et samarbejde mellem de lokale skoler og evt. en lokal højskole.

Det er værd at fremhæve, at højskolerne hører under kulturministeriet. De er således ikke en del af det formelle skole og uddannelsessystem, hvilket for mig at se netop er deres store styrke – og deres potentiale ligger klart i deres betydning for dannelsen. Men det er som om højskolerne helt har mistet gejsten og deres funktion som betydningsbærende institution – ikke bare for den enkelte men for samfundet som sådan. Måske de af utilfredshed med tingene tilstand helt har meldt sig ud af samfundet? Problemet er bare, at man kan ikke byde positivt ind og bygge noget op, hvis hele ens pædagogiske projekt handler om kun at være imod.

I begyndelse af 1990-erne var jeg lærerstuderende på det legendariske og nu nedlagte Seminariet for Kunst og Håndværk” i Kerteminde. Rektoren som samtidig var forstander for Kerteminde Højskole var selv allerede den gang en legende og en af højskolebevægelsen helt tunge drenge: Frederik Christensen. Vi så og hørte al for lidt til ham på seminariet, og jeg husker, at når det sjældent skete, foregik det oftest ved at han dukkede uventet op i kantinen. Så snart han trådte indenfor blev der stile, fuldstændig stille – ikke af frygt eller af ærefrygt –  alle var vi så sultne efter at høre hvad han have at bibringe os, at vi lod stemmebåndene hvile og slog ørerne ud. Han skuffede aldrig, og han mestrede selv det, han frygtede at højskolen helt vil miste, evnen til at kunne give glæde og livslyst fra sig:

Der findes hundreder af højskolelærere, der kan tusindvis af facts om vore elendige samfundsforhold, men ikke en eneste historie, som kan løfte hjerterne og fortælle os, at livet er større, end vi troede” (4)

Dette indlæg vil blive fulgt op af en anden del, ”Looking for Elvis”.

(1) ”Folkekirken 2014: jubilæer, skolereform og kirkens nye styring”, Kristeligt Dagblad d. 2.1.2014 (der er betalingsspærring til artiklen, men jeg kan oplyse at mht. skolereformen så uddybes dette ikke yderligere i artiklen):

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/539593:Kirke---tro--Folkekirken-2014--jubilaeer--skolereform-og-kirkens-nye-styring

(2) Nytårsgudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke. Jeg er ikke klar over hvor længe det er muligt at se programmet, men d. 13.1.2014 var der fortsat hul igennem:

http://www.dr.dk/tv/se/nytarsgudstjeneste/nytarsgudstjeneste-3 - !/

(3) ”Billedkunstundervisning på museum engagerer eleverne”, omtale her på siden:

http://www.folkeskolen.dk/533793/billedkunstundervisning-paa-kunstmuseum-engagerer-elever

(4)  Fra bogen: Christensen, Frederik, ”Folkehøjskolen – og det elsk-værdigste i nærheden”. Forlaget Attika 1984

Powered by Labrador CMS