Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Øvelse gør mester... eller?

Baggrunden for dette indlæg bygger på to kendsgerninger: jeg befinder mig pt. hos min tosprogede familie i Californien, og jeg er i færd med at genlæse ”Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis”, der er udkommet i 2. udgave og dermed tilpasset de ændringer, den reviderede folkeskolelov har medført. I nedenstående belyses fascinationen af ordforrådstilegnelse, der suppleres med en lang række eksempler på, hvorledes der med henvisninger til links kan arbejdes , når ordforråd skal udbygges og fæstnes..

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sproglige erfaringer og motivation

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Lad mig begynde med de sproglige erfaringer, jeg gør mig her i Long Beach. Mine to børnebørn er tosprogede. Når de taler, er det som at trykke på en tænd og sluk knap. Trykkes knappen op, tales der engelsk, og trykkes den ned, tales der dansk.

Børnenes alder er henholdsvis 11 og 13 år. Den ældste var fem, da hun forlod Danmark den yngste tilsvarende yngre. Den ældste havde i Danmark gået i børnehave og den yngste i vuggestue. I det daglige havde forældrene talt dansk med børnene – også deres amerikanske far, der havde lært sig dansk under sit 5 årige ophold i Danmark.

I dag tales der under normale forhold hovedsagelig engelsk i dagligdagen. Pigerne har to jævnaldrende – en kusine og en fætter, som de hvert år har tilbragt sommerferien med i Danmark. Der er eller har med andre ord været en direkte motivation for at bibeholde/vedligeholde det danske sprog. Når vi som bedsteforældre besøger familien her, tales der stort set kun dansk.

Hver aften har familien en tradition for, at alle efter tur fortæller om den bedste og værste hændelse, der er oplevet i dagens løb.

Ordforrådet dækker i disse tilfælde det dagligdags ordforråd, men det er også nødvendigt at variere sit sprog, uddybe og benytte gambitter. Det sproglige udtryk på dansk står sin prøve. Det gør det også, når der spilles Zip-it (http://www.amazon.com/Bananagrams-ZIP001-Zip-It/dp/B0043RF43Y) et spil om ordkonstruktion (scrabble), der også med udbytte vil kunne benyttes i tyskundervisningen fra 6. – 7. klassetrin.  Spillet  giver anledning til snak om stavning, ordvalg mv. Samtidig med at konkurrencefaktoren spiller ind.

Der er også her tale om, at børnebørnene er topmotiverede for at tale og stave dansk. Motivation spiller altså en væsentlig rolle for sprogtilegnelsen.

#Fil 1

Motivation alene gør det ikke

Men motivation alene gør det ikke. Forskerne er uenige i, hvorledes et menneskes ordforrådsviden kan beskrives. Lars Stenius Stæhr* beskriver elevernes leksikalske kompetence som afstanden mellem bredde og dybde i ordforrådet. Bredde refererer til ordforrådets størrelse, dvs. hvor mange ord eleverne kender på fremmedsproget. Dybde er et billede på, hvor godt eleverne kender ordene i ordforrådet, eller hvor godt ordene er struktureret i deres mentale leksikon. Som en tredje dimension nævner han fluency, der viser, i hvilken udstrækning ordene er receptivt og produktivt tilgængelige for eleverne mundtligt og skriftligt.

Systematisk træning

Det er nødvendigt at arbejde systematisk med ordforrådet, hvis eleverne i folkeskolen skal nå at beherske blot 1 – 2.000 ord på tysk, når de forlader 9. klasse.

Jo oftere eleverne møder ordene i forskellige kontekster, jo større chance er der for, at ordene sætter sig fast.

Eleverne må gennem varierede kommunikationssituationer – lytning og læsning – konfronteres med ord, så de bliver aktive i tale og skrift. For mig kan det næsten billedliggøres: man har en flaske med påfyldningstap i bunden. For enden af flaskehalsen er der en prop. Når det passive ordforråd fylder flasken, vil den på et tidspunkt blive udsat for et pres, der får proppen til at ryge af. Ordforrådet bliver aktivt.

Stæhr beskriver elevernes konfrontation med ord således:

Det er vigtigt, at eleverne

·      Møder ordet gentagne gange i forskellige kontekster.

·      Har kendskab til og interesse for det emne, som ordet optræder i.

·      Oplever et behov for at lære ordet.

·      Er særlig opmærksomme på ordet, når de møder det første gang – og formår at etablere et link mellem ordets form og betydning.

·       Arbejder med ordet i dybden.

·      Arbejder varieret med ordet.

Sprogfag i Forandring

Ovenstående henviser bl.a. til *Stæhr: Lars Stenius Stæhr i ”Sprogfag i Forandring – pædagogik og praksis" 2. Udgave – kapitel 5 ”Ordforrådstilegnelse – fundamentet for kommunikativ kompetence”, forlaget Samfunds Litteratur.

I kapitlet kan interesserede læse uddybende om problematikken.

Stæhr beskriver og henviser til ordforrådsøvelser: krydsord, ordkort, informationskløftsopgaver, sorteringsopgaver, interaktions- og holdningsopgaver etc. eksempelvis til http://www.pdictionary.com, hvor også det tyske sprog benyttes.

Opgaveforslag

Jeg har, hvad opgaveforslag angår, allieret mig med Bente Højgaard Gardarsson, der vel er den mest vidende inden for (ordforråds)øvelser til fremmedsprog på nettet. Øvelserne, der i næsten alle tilfælde har deres basis på engelsk og derfor med engelske eksempler fremgår af nedenstående. Der skal dog ikke meget forståelse og kreativitet til, før de er omsat til tysk.

BHG henviser til følgende kategorier, som hun har gode erfaringer med:

Generelle øvelser:

http://www.toolsforeducators.com/

der på engelsk giver forslag til adskillige øvelsestyper, der kan overføres direkte til tysk. Fordelen ved denne øvelsesoversigt er bl.a., at emnerne er fagligt gradueret.

https://quickworksheets.net/generators/

Ligeledes en engelsk side, men scroller man lidt ned på siden dukker der ”Comprehension Worksheets” op, der direkte kan overføres til tysk.

Krydsord:

http://www.puzzle-maker.com/CW/

Engelsk forlæg, men umiddelbar brugbar til fremstilling af krydsord.

http://worksheets.theteacherscorner.net/make-your-own/crossword/

Er i lighed med ovenstående anvendelig til fremstilling af krydsord.

Wordsearch:

https://wordsearchlabs.com/

Find ord –  skriv de ord, du vil eleven skal finde, og med et knips har du en opgave færdig.

http://www.teachers-direct.co.uk/resources/wordsearches/

En word search maker, der også kan benyttes til opgaver på interaktive tavler og med en lang række differentieringsmuligheder.

http://worksheets.theteacherscorner.net/make-your-own/word-scramble/

Wordscramble maker – enkelt at bruge til hurtig fremstilling af arbejdsark til udprint.

Lückentext:

http://www.goethe.de/lhr/prj/usg/deindex.htm

Goethe Instituttets enkle side til fremstilling af  Lückentekste, opgaver til kombination af  overskrifter og tekst og lignende opgaver.

Flash card:

http://www.kitzkikz.com/flashcards/

En meget enkel side til fremstilling af Flash cards.

Se også her: http://www.edidaktik.dk/quizlet-i-undervisningen.html

Hjemmesiden e-didaktik  introducerer Quizlet i undervisningen. Der er tale om en webbaseret tjeneste, der giver mulighed for at oprette sæt af  ”flashcards” med spørgsmål og tilhørende svar eller med begreber og tilhørende definitioner.

Quizlet findes også på emuen med anvisning til opgavefremstilling og med eksempler til spansk: http://www.emu.dk/modul/quizlet

God fornøjelse

God fornøjelse med produktion af opgaver til dine elevers ordforrådstilegnelse.

At jeg også tidligere har været grebet af problematikken omkring ordforråd, fremgår af følgende to artikler fra folkeskolen.dk:

”Ord, ord, ord! ” http://www.folkeskolen.dk/547620/ord-ord-ord

”Vild med gambitter” http://www.folkeskolen.dk/559453/vild-med-gambitter