Jan Thranes tegneblog

Blog

Ny skolereform – fra folkeskole til gøglerskole?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har altid troet på en fælles national folkeskole. Indtil for få år siden troede jeg også, at enheds-skolen var det helt rigtige. Så kom inklusionsreformen ­– de ”svære” elever skulle væk fra special­–tilbuddene og føres tilbage til ”normal”-klasserne. Efter flere år med massive besparelser skulle der spares yderligere og fyres endnu flere lærere. Det er ikke bæredygtigt – jeg tror ikke længere på enhedsskolen. Det er et spørgsmål om tid før den bryde sammen, og/eller erstattes af en permanent niveaudelt-skole – ellers vil de ressourcestærke forældre trække deres børn ud af folkeskolen og søge private alternativer. Det er netop, hvad jeg tror, bliver konsekvensen af regeringens nye folkeskolereform. Er det den vej, vi ønsker at tage?

Regeringens udspil til en ny skolereform lægger op til lange skoledage med en blanding af undervisning og nyskabelsen: aktivitetstid. DLF vil gerne, som de udtrykker det, kvalificere regerings udspil og lægger trumf på med et forslag om også at afskaffe den daglige struktur med faste lektioner og frikvarterer. Det vil reelt kunne betyde, at skolens fællesarealer i fremtiden fyldes med et sammensurium af elever, der er optaget af traditionelt skolearbejde, eleverne, der udfolder aktivitetstid og igen andre elever, der holder frikvarter ad hoc.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Jeg er overbevidst om, at gøgleri og andre praktisk-musiske aktiviteter kan have en positiv virkning på børn såvel som voksne. Det er det gennemgående element af skole, der bekymrer mig. Børnenes frie selvforvaltning kan blive stækket – manglen på valgmuligheder og uden retten til fri leg kan stække deres livslyst, livsglæde og livsmod. Sammenblandingen  af skolepædagogik og fritidspædagogik er en farlig cocktail, der kan udvande kvaliteten af begge dele. Det vil være svært for eleverne/børnene at vide, hvornår det handler om skole, og hvornår de har fri – det kan derfor blive en meget lang dag for mange. Desuden vil manglen på faste rammer/rutiner og de mange aktivitetsskift være en stor udfordring/belastning ikke mindst for de svage og sårbare børn.

Regeringens udspil indeholder også et pædagogiske tiltag med fokus på en mere praktisk orienteret og virkelighedsnær undervisning  – en ny tur i manegen med erfaringspædagogik i højsæde?

Som jeg forstår det, skal alt dette iværksættes for at løfte 15-20% af eleverne, så netop denne gruppe ikke fortsat falder igennem den såkaldte inkluderende enhedsskole. Det skal så ske med et ensartet skoletilbud (alt skal være lige/det samme for alle) og ikke fx  med et mere differentieret, kvalificeret og målrettet tilbud for dem, der måtte have behov.

Man overser ofte, at Danmark ligger helt i top på nogle områder i PISA. Det ene er, at danske skolelever er blandt de mest tilfredse i verden – dem der er mest glade for at gå i skole. Det sættes overstyr med reformen. Danmark er også blandt de førende lande, når det drejer som om uro – de danske skoleklasser og elever er blandt de mest urolige i hele verden, måske verdensmestre på feltet. En førerposition der vil cementeres med reformen. Hvorfor man ikke i stedet starter her med at gøre noget ved det, Niels Christians Sauer kalder ”magtforskrækkelsen” og de konservative kalder ”et normskred” (se links nedenfor), forstår jeg ikke. Alt andet er spild af tid og penge!

Gennemføres reformen i sin nuværende form vil der være tale om det største skole-eksperiment i Danmarkshistorien!

Heldigvis er der politikere, organisationer og fagflok, der maner til besindelse (se links nedenfor). Andre gør som nærværende bladtegner – hvis man sammenligner folkeskolen med en af landets store fælles motorveje, så er jeg med reformen den, der drejer fra ved første afkørsel for at køre direkte hen til den nærmeste grundtvig-koldske friskole. Mange privat og friskoler adskiller sig  allerede markant fra den nuværende folkeskole blandt andet ved at have færre elever i klasserne. så måske man skulle dreje fra under alle omstændigheder?

Kritik fra Københavns Lærerforening, Landforeningen for socialpædagoger og Liberal Alliance:

http://www.folkeskolen.dk/519723/kritik-af-reformplaner-om-lange-skoledage

Kritik fra De Konservative:

http://www.folkeskolen.dk/519988/konservative-nej-til-heldagsskole-ad-bagdoeren

”Titanic søsættes i folkeskolen” – debatindlæg af lærere og ledere fmed tilknytning til Enhedslisten:

http://www.folkeskolen.dk/521225/titanic-soesaettes-i-folkeskolen

”Skrækscenarie for folkeskolen” – blogindlæg fra Tænketanken Sophia v. Erik Schmidt:

http://www.folkeskolen.dk/519870/skraekscenarie-for-folkeskolen

”En statsminister og en dreng der hedder Emil som skal lære matematik” – af Bent Lindhardt

http://www.folkeskolen.dk/517865/en-statsminister-og-en-dreng-der-hedder-emil-som-skal-laere-matematik

”Folkeskolens magtforskrækkelse” – kronik af Niels Christian Sauer

http://www.folkeskolen.dk/506130/folkeskolens-magtforskraekkelse