Jan Thranes tegneblog
Blog
Billedkunst – et fag i eksistentiel krise
Hvis deltagerne – kunstnere og kunsthistorikere – i Adrian Hughes kunstquiz på DR 2 blev erstattet af billedkunstlærere fra folkeskolen ville snakken hurtigt gå fra at handle om billedkunst til at handle om formning
Det er over 20 år siden, at faget gik fra at hedde formning til at hedde billedkunst, men meget tyder på at indholdet og forvaltningen af faget ikke har rykket sig væsentligt med navneforandringen. F.eks. er det ofte billekunst-timerne, der bruges, når der skal laves pynt og udsmykning – ofte efter præproducerede skabeloner – til jul, fastelavn o.lign..
Jeg har siden 2009 fulgt læreruddannelsen og har her igennem fået direkte indsigt i, hvordan faget forvaltes både på læreruddannelsen og i folkeskolen. Senest i kraft af tilbagemeldingerne fra et hold linjefagsstuderende efter afsluttet praktik på fjerde årgang. Konklusionen er sørgelig – bortset fra en skole med en særlig æstetisk profil er erfaringerne entydige: der er tale om aktiviteter og en italesættelse af faget på formningsniveau. Faget har lav status og fremstår som om, det er mindre betydningsfuldt end de RIGTIGE fag.
At billedkunst er et rekreativt pusterum fra en ofte entydig boglig orienteret skoledag, er der i sig selv ikke noget galt i. Aktiviteterne kan afgjort have en gunstig virkning på elevernes trivsel. Men for at billedkunst skal have sin fortsatte eksistensberettigelse som skolefag (og ikke overgå til f.eks. ”aktivitetstimer”), skal der mere end formningsaktiviteter til. Æstetiske aktiviteter er ikke det samme som æstetiske læreprocesser. Forskellen ligger i tilstedeværelsen af refleksion og erkendelse. Hertil kommer behovet for en omfattende nytænkning af faget, så det bliver tidssvarende og bedre funderet i den virkelighed børnene allerede agerer i – en virtuel æstetisk verden af billeder og (visuel) kommunikation.
Børn og unge er i høj grad billedforbrugere og i mindre grad medproducenter i den visuelle kultur – desuden kender de i ringe grad til de dybere referencer og symbolik, som billedkulturen anvender. Et nyt indholdsfokus for billedkunstfaget kunne derfor ske indenfor arbejdstitlen ”visuel kultur og kommunikation”. Hermed er det rykket ud af formnings-traditionen og ind i det 21 århundrede. Dog vil jeg understrege betydningen af også at have ”kunst- og kulturhistorie” som et nyt ckf i skolen og i læreruddannelsen. Samtidens visuelle kultur og kunst trækker på mange og meget forskellige traditioner, derfor er et stilhistorisk element helt afgørende for, at eleverne selv kan blive meningsfulde aktører. Ureflekterede kreative aktiviteter gør det ikke i sig selv.
Jeg har i over 20 år undervist unge og voksne i tegning og design i fritidstilbud og på videregående uddannelser. At hævde, at deres kreative evner er blevet ødelagt i folkeskolen, vil for mig være at gå for vidt, men der findes sikkert nogle, der vil gøre det. At deres udvikling er blevet hæmmet og ofte sat helt i stå, er der for mig derimod ingen tvivl om, f.eks. er deres tegnefærdigheder ofte forblevet på barnestadiet svarende til typisk 2. klasses niveau. Selvom de møder op uden at være i stand til at lave billeder som matcher deres egne forestillinger om noget meningsfuldt, så ligger der et stort pontentiale i, at deres store forbrug af kulturens billeder gennem årene er blevet opmagasineret i deres sind. At kunne lave en kobling mellem dette store visuelle erfaringsmateriale og en kvalitativ egen billedproduktion gør det faktisk lettere for mig at undervise unge i disse år! Men hvorfor ikke starte allerede i folkeskolen?
Man TALER om entreprenørskab, kreativitet og innovation, men skal der ske noget konkret og nyt i folkeskolen, så er der brug for en overordnet politisk vision og handleplan. Faget billedkunst bør stå øverst på listen over steder, der har behov for og er egnet til en aktuel og relevant fornyelse. Man kan starte med læreruddannelsen, og blandt andet gøre, som man lægger op til i linjefaget musik – henlægge dele af undervisninger til andre fag-professionelle uddannelsesinstitutioner. Men også nogle af de frie fagskoler ( se link nedenfor) og kunsthøjskolerne kunne være velegnede rammer for, at de billedkunstfags-studerende kunne tilegne sig stærke faglige færdigheder indenfor området, så kan man overlade det fag-didaktiske til timerne på læreruddannelsen.
http://www.friefagskoler.dk/friefagskoler.php
Udover mødet med en fremragende profilskole er jeg i min research også stødt på to andre positive ting i forhold til billedkunst-undervisningen i folkeskolen: De kommunale billedskoler og museernes skoletjenester. Her er der generelt tale om en meget høj kvalitet – så lad det være en opfordring, mens vi venter på en opgradering af faget: Tag billedkunstklasserne i folkeskolen ud af huset mindst én gang om året!
Ser man på en status over mit eget fag i et historisk perspektiv, kan man på vores hjemmeside læse (her kan man også finde eksempler på vores mange forskellige udtryk), ”Om Danske Bladtegnere”:
“ … trykkerimetoder og papirvalser er afløst af en digital fremtid. En fremtid som bliver stadig mere visuel, og som bladtegnere evner vi at tænke ord, indhold og billeder sammen på en måde så indholdet åbner sig op for læseren …”
http://bladtegnere.dk/
Hvorfor overlade en sådan spændende tilgang til at forstå, tilegne sig og kommunikere i verden på udelukkende til professionelle? Jeg er overbevist om, at mange lærere og elever i alle aldre kan bruge en sådan kreativ og visuel tilgang i forhold til både tilegnelse, forståelse og motivation i stort alle fag. Blot for også at understrege billedkunstfagets særlige tværfaglige potentialer.
Der er netop skrevet nye kompetence mål for fagene på læreruddannelsen (se også PS nederst), her har man i billedkunst misset chancen for at sætte en ny dagsorden for faget. Om kort tid skal der skrives nye Fælles Mål, og derved opstår der en ny mulighed for at nytænke faget (måske på nogle strækninger sammentænke det med håndværk & design?). Dette indlæg skal ses i sammenhæng med denne proces.
Andet:
”Billedkunst – et pusterum med rulleøjne og piberensere?”, omtale her på siden af et aktuelt bachelorprojekt:
http://www.folkeskolen.dk/518002/billedkunst--et-pusterum-med-rulleoejne-og-piberensere
”Antorini, husk billedkunst!”, kronik i Politiken:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1887392/antorini-husk-billedkunst/
PS.På DLFs hjemmeside kan man finde de faglige foreningers kommentarer til bekendtgørelsen for den ny læreruddannelse, som netop har været i høring. Jeg deler her kritikken af billedkunst – ”sproget er for kompakt, knudret og esoterisk”(…) ”Det vil være formålstjenstligt med en tydeligere definering og konkretisering af faget og fagligheden”. Hvis kritikerne altså har ret i det følgende, deler jeg afgjort en sådan bekymring: ”Det er uheldigt at kompetenceområderne er tonet så stærkt i retning af det digitale, at det synes som om de traditionelle billedmedier og udtryksformer er glemt”. Det er helt afgørende, at faget fortsat er stærkt sanseligt, følelses- og kropsorienteret, samt at eleverne oplever og lærer at kunne udtrykke sig stadig bedre gennem tegning, maling og andre konkrete materialer. Jeg tror, de nye flyvske kompetencebeskrivelser afspejler, at faget i al for høj grad forvaltes af ikke-udøvende – der er for meget tankespind og for lidt ”hands on” i tilgangen. Jeg henviser her til mine forslag om dels at inddrage professionelle udøvere og andre uddannelsesinstitutioner i uddannelsen dels at ”kunst- og kulturhistorie” bliver et nyt ckf. Det vil kunne modvirke, at faget bliver fremmedgjort overfor og løsrevet fra sine egne metoder og traditioner. Som det ser ud nu, ligner det et hverken-eller – et fag uden tradition og uden en ny konkret faglig identitet.
Det er ikke muligt at linke direkte til høringsvaret og kommentarerne, men brug linket nedenfor og gå ind øverst ”Danmarks Lærerforening mener” –> ”aktuel politik” –> ”læreruddannelse” – her kan man finde dem:
http://www.dlf.org/Forside
