Jan Thranes tegneblog
Blog
Hårdt eller blødt?
De kreative og musiske fag betegnes ofte som ”bløde” i modsætning til ”hårde” fag som matematik og natur / teknik. På samme måde beskrives den offentlige sektor som ”blød” versus den private som ”hård”. Det giver ingen mening. Der er en direkte sammenhæng mellem faget billedkunst i indskolingen, medier i udskolingen og videre ud i ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og erhvervslivet. Brancher indenfor områder som kommunikation, design, it, ingeniørfaget, medier, animation, film og arkitektur har alle relation til faget billedkunst i folkeskolen. Jeg har netop gennemført et forløb i billedkunst med mussel mønstre i en første klasse. Mønstre er faktisk en faglig disciplin indenfor matematik. ”Hårdt” eller ”blødt” giver ingen mening, jeg foreslår: Relevant.