Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Fordybelse hos eleverne eller kronisk partiel opmærksomhed
Helt banalt og basalt søger Balslev at finde svaret på: Hvorfor er det så vigtigt at digitalisere uddannelserne? Hvilke kvaliteter besidder den digitaliserede uddannelse/ læringsplatforme/ læringsteknologi? Og endelig: Bliver man klogere af at lære og uddanne sig i en digital verden?
Fordybelse hos eleverne eller kronisk partiel opmærksomhed
Læs den: ”Kritik af den digitale fornuft”, af Jesper Balslev
”At vi har købet en masse tabletcomputere er ikke et argument for, at det er en god ide at købe en masse tabletcomputere.” (p.52) – det kunne være et godt citat at begynde denne læsning med. Det er det, bogen ”Kritik af den digitale fornuft” handler om: At der faktisk ikke er nogen som helst evidens for, at man bliver et klogere og mere ”fremtidssikret” menneske, blot fordi man omgiver sig med digitale hjælpemidler i sin uddannelse.
Jesper Balslev har læst et utal af forskningsrapporter, men især OECD-rapporten fra 2015 (Students, computers and learning: Making the connection) er brugt. Også OECD-rapporterne fra 2010 og 2012 er vel læst. En anden vigtig rapport er EPRS: Learning and teaching technology options, der kan findes … på nettet.
Og så Kants: ”Kritik af den rene fornuft” fra 1781.
Helt banalt og basalt søger Balslev at finde svaret på: Hvorfor er det så vigtigt at digitalisere uddannelserne? Hvilke kvaliteter besidder den digitaliserede uddannelse/ læringsplatforme/ læringsteknologi? Og endelig: Bliver man klogere af at lære og uddanne sig i en digital verden?
Og svarene argumenteres der for med belæg fra en lang række forskningsrapporter. Den korte version af svarene er, at der ikke er evidens for/ belæg for/ dokumentation for, at man bliver et mere kompetent menneske/ klogere/ får bedre ballast til fremtidens arbejdsliv, fordi man lærer i en digital uddannelse.
Nærmere tvært i mod.
Det er rystende, hvor lidt forskning der findes på området. Det er rystende, hvor mange penge, der kastes hvileløst og tankeløst efter læringsplatforme, cromebooks, smartboards, VR-teknologi og gamification.
Brug pengene på at uddanne gode lærere, siger Balslev.
Her er en række citater, der fortæller en del om indholdet. En række citater, der måske kan bruges i diskussionen, når der igen igen igen kastes krav om mere omstillingsparate og mere 21. Century-skills-bevidste undervisere ud i rummet.
Det er lærerens engagement, der betyder noget. Det er muligheden for fordybelse uden notifikationer og sociale mediers nærhed, der tæller. Det er håndskrift og kamp med stoffet fremfor den taktilfrie swipende læring, der giver dybdeforståelse hos eleven og ejerskab til viden.
Vi vidste det jo, men Jesper Balslev dokumenterer at det er følelser og tankeløshed, der styrer uddannelsespolitikken, når der tales om digitalisering.
BodiLChristensen
P.S: For en ordens skyld: Jesper Tække, Århus Universitet IKK giver her en anmeldelse af bogen. Den kan man også læse. Den er skarp og kritisk. http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Kritik-af-den-digitale-fornuft-anmeldelse-kant
Og her er et interview fra Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/facebook-og-snapchat-i-undervisningen-er-opskriften-paa-katastrofe
Her er citaterne. De er hentet fra ”Kritik af den digitale fornuft”, Hogrefe 2018.
”For eksempel er det lidt pudsigt, at så mange af de mennesker, der promoverer fremtiden 100 % interaktive og skræddersyede læring, gør det igennem ren envejskommunikation, f.eks. i form af powerpointpræsentationer eller 20-minutters TED-talks.” (p. 75)
”Mange især svære emner, bøger og øvelser er karakteriserede ved, at de umiddelbart opleves kedelige og demotiverende. En efterfølgende evaluering kan imidlertid godt lyde, at fordi det var kedeligt, svært og demotiverende, blev gennemførslen senere forbundet med engagement og stolthed (ligesom et maratonløb) samt taknemmelighed overfor den underviser, der formåede at fastholde en i den ubehagelige aktivitet i længere tid, end man selv var parat til. Eller den underviser, der lagde det tekniske grundlag for senere leg, kreativitet og innovation f. Eks. ved at få en til at terpe de pokkers skalaer, indtil de sad på rygraden – i modsætning til apps, der påstår at kunne gøre musiklæring til en leg med gamification-principper.” (p. 76)
”Gode læremidler tager tid at producere, uanset om de gøres tilgængelige i trykt eller digitaliseret format, og ingen af formaterne kan konkurrere på frembringelseshastighed med en lærer, der undersøger et emne søndag aften – her er internettet indlysende til stor hjælp – og inddrager det pensumrelevant og målgruppetilpasset i undervisningen i den følgende uge.” (p42)
”Den største skurk er måske distraktionen forbundet ved notifikationer på sociale medier. Det er veldokumenteret, at vores behov for at tjekke facebook, instagram, youtube, snapchat m. fl. Er irrationelt, redundant og medfører det, man benævner ”kronisk partiel opmærksomhed” (et begreb, jeg har lånt fra en artikel om gode råd til studerende). Det betyder, at en del af vores hjernekapacitet permanent reserveres til denne aktivitet på samme måde som en til den gryde på kogepladen, der skal kontrolleres hvert andet øjeblik.” (p. 80)
”Ifølge den neuropsykologiske indfaldsvinkel er tastaturet f . eks. En dårlig medspiller for hjernens kognitive udvikling, især for børn i førskolealderen og på de første klassetrin, fordi udfordringerne og den kognitive træning forbundet med at lære at skrive i hånden springes over, men også for ældre studerende, som ikke tvinges til at prioritere, hierarkisere og kategorisere viden i deres håndskrevne noter, når de bare kan video- eller lydoptage lektionerne.” (81)
”Europaparlementets forskningsservices rapport Learning and teaching technology options, EPRES 2015 er der ifølge denne rapport risiko for følgende i forbindelse med brugen af ikt: Nedsat koncentrationsevne, nedsat evne til at tænke dybt og generere viden, nedsat hukommelse, nedsat kvalitet i personlige relationer, cybermobning, søvnbesvær, angst, depression, helbredsproblemer forbundet med stillesiddende aktiviteter og øget aggressiv adfærd.” (p. 79)
”Lad mig uddybe med en analogi: Vi finder en underviser, der over en lang årrække har formået at engagere sine studerende på en måde, så de klarer sig ekstraordinært godt til eksamen i forhold til gennemsnittet. Denne underviser mestrer sit stofområde, er en yders kompetent formidler af det, har øje for hvornår dele af klasseværelset er ”tabt” og inspirerer de dygtige studerende til at arbejde selvstændigt videre med stoffet. Underviserens kompetencer afspejles i høj tilfredshed hos de studerende, kurset er meet søgt og underviserens gode ry tiltrækker elever til skolen. Hvis vi tager denne underviseres kurser og flytter ud på Dyrehavsbakken, er det ikke sikkert, at de ville have helt samme effekt. For der er fristelser og distraktioner, forstyrrelser og larm overalt.” (p69)
”Konsekvent mistroiskhed bør derfor være et almindeligt grundprincip, og man bør ikke i forbindelse med den slags sætninger tro eller godtage selv det klareste dogmatiske bevis uden en dokumentation, der kan forsyne en med grundig deduktion.” (Kant, 1781, s. 192)
”Og de digitale læringsmidler viste sig at være omtrent lige så lidt i stand til uden forsinkelse at inddrage presserende og aktuelle emner som deres analoge forgængere, fordi produktion af læremidler tager tid uanset format. Man fristes derfor til at foreslå et helt tredje medie som det mest agile og effektive- nemlig den veluddannede og engagerede lærer.”’
”Der er umiddelbart mange lavthængende frugter at høste ved at anse læreren for den primære læringsteknologi. For det første kræver denne teknologi kun indkøb af ’en computer med adgang til forskningsdatabasere og en god laserprinter- i modsætning til 20-25 tabletcomputere og abonnement på en snes forskellige læringsplatform pr. klasse. Den baserer sig desuden på en allerede etableret og velafprøvet tradition på læreruddannelserne for at opsøge og finde ny viden og formidle den pædagogisk – i modsætning til en helt ny didaktik der først skal opfindes og afprøves og justeres eller helt forkastes.”
